Forum

Fornyelse af purløg? Timian?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 28. september 2020 kl. 23.08

Vi bruger masser af purløg avlet på snart 30 år gamle blokke. Jeg klipper helt ned flere gange i løbet af sommeren og der er ny at klippe af inden der er gået 10 dage. Jeg har flere hold rundt omkring.
Er det normalt at man har planterne så længe?
Timian er vanskelig for mig. Jeg er glad for citrontimian, men de må fornyes næsten hvert år, fordi de bliver træede. Jeg når dog at tørre eller fryse noget ned. Iøvrigt er jeg blevet god til at plukke timianbladene fra stænglerneg. Je kører min savtakkede tomatkniv ned ad stænglerne. Det er effektivt.
Ingeborg

1 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 29. september 2020 kl. 12.19

Jeg lader purløgene blomstre og sætte frø, så her kommer hele tiden nye planter.
Timian såede vi for 35-40 år siden. Vi høster, hvad vi skal bruge (af de unge skud). Planterne trives fint.

2 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 29. september 2020 kl. 17.54

Ingeborg, klipper du timianen ned om foråret? Den er lidt som lavendlerne, der bliver rangler og træet, hvis den ikke klippes ned. Det er flot, at du kan få din citrontimian til at overleve. Min holder kun et par år højst, mens den alm. timian stortrives.

3 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 29. september 2020 kl. 17.54

Ingeborg, klipper du timianen ned om foråret? Den er lidt som lavendlerne, der bliver rangler og træet, hvis den ikke klippes ned. Det er flot, at du kan få din citrontimian til at overleve. Min holder kun et par år højst, mens den alm. timian stortrives.

4 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 30. september 2020 kl. 8.36

Jeg flyttede mit krydderurtebed sidste efterår. Ved den lejlighed var det naturligt at plante purløgene ud – altså dele dem i enkelte løg og plante dem igen med lidt afstand. Purløg vokser jo efterhånden sammen til en meget kompakt blok. Og det er klart, at de bliver bedre, når de har plads nok. Jeg har aldrig haft så fine purløg som i år. Jeg klipper purløg ned på skift, sådan at der hele tiden er en tot, der blomstrer, for insekternes og skønhedens skyld, andre totter er lige blevet klippet ned, og så er der nogle, der er vokset til, sådan at de er gode at bruge.

Jeg prøver at klippe min timian ned om foråret, sådan at der kommer masser af bløde, grønne kviste. Hvis ikke det lykkes så godt, finder jeg altid lidt selvsået timian i krydderurtebedet, som hurtigt kan vokse til. Lige nu er min timian meget flot.

Citrontimian bruger jeg som bunddække. Det breder sig meget. Jeg vil tro, at jeg har flere kvadratmeter med citrontimian. Jeg må hele tiden begrænse planten, så den ikke breder sig til steder, hvor den tager kraften fra buske og andre planter. Jeg kan slet ikke forestille mig en situation, hvor man ikke kan få citrontimian til at gro!

M.v.h.

Doris Møller

5 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 30. september 2020 kl. 9.39

Hej Doris
Jeg tror også at jeg vil skille purløgsblokkene ad. Jeg har dem i min plantekasse og nyder også at de blomstrer tidligt på året.

Jeg har min citrontimian i en stor krukke sammen med Rosmarin som også blomstrer. Nogle år må jeg skifte den ud efter vinteren.

Citrontimianen må jeg ofte købe som ny, fordi den netop bliver træet som lavendel. Hvor langt kan man klippe ned i det træede?

Med venlig hilsen - Ingeborg Hansen

6 af 6 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 1. oktober 2020 kl. 10.54

Hej Ingeborg

Jeg har citrontimian flere steder: i en 15 cm lang strimmel langs med vestsiden af mit kolonihavehus og nu også lidt på sydsiden. Desuden flere steder, hvor der er trædesten i bedene, hvor citrontimian breder sig mellem trædesten og ind i bedene, hvor jeg hele tiden må begrænse det, for at det ikke skal tage magten fra andre planter.

Jeg har aldrig oplevet, at min citrontimian bliver træet. Men jeg klipper det jo også.

Jeg lægger ikke vægt på at tage særlige hensyn, når jeg klipper. Det kommer alligevel, selv om jeg klipper meget af – lidt på samme måde som lavendel, der tilsyneladende heller ikke tager skade af at blive klippet langt ned.

Jeg må nu indrømme, at jeg ikke helt har styr på, hvornår det er bedst at klippe det. De sidste par år har jeg klippet det to gange, for at det skal forblive som et lavt tæppe. Jeg har klippet det om foråret og igen efter blomstringen. Og noget af det har næsten ikke blomstret, især ikke det langs vestsiden af huset. Jeg er ikke klar over, om den manglende blomstring skyldes for lidt vand (der er et tagudhæng, men når det vender mod vest, skulle man jo tro, at det alligevel fik regnvand) eller det skyldes overdreven klipning.

Det er vigtigt for mig, at min citrontimian blomstrer, for det er så flot, men det er også vigtigt, at det forbliver som et lavt tæppe. Jeg må se at finde ud af at få begge dele opfyldt ;-)

Men træet bliver min citrontimian ikke!

M.v.h.

Doris Møller

Nyt svar til emnet »Fornyelse af purløg? Timian?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Fornyelse af purløg? Timian?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider