Skrevet af: Tom Andersen, 19. juli 2020 kl. 13.35
Hej
Jeg overvejer at vinterdække nogle bede i køkkenhaven med vandgennemtrængelig ukrudtsdug.
Kan I få øje på nogle negative effekter i forhold til jordbundsøkologi?
Dugen lægges oven på groft ordnede bede - eksisterende grøngødningsplanter vil f.eks. bliver kørt over med rotorklipper. Ingen bede vil være "bar jord" når de dækkes.
OBS!
Jeg er IKKE interesseret i jeres bud på skadelige effekter af at bruge plastic i haven. Den del har jeg nøje overvejet!
Skrevet af: Lars Holt, 19. juli 2020 kl. 15.49
Jeg har gjort det en gang imellem, men du skal nok regne med at gøre det et helt år.
Efter to år så jorden alvorligt ud til at trænge til planterødder.
Hvad er det, du vil skygge væk?
Skrevet af: Tom Andersen, 19. juli 2020 kl. 16.00
@Lars
Det er blot for at give mig selv mere af den gode havetid i starten af sæsonen - dugen skal ligge på fra start vinter til marts/ april/ maj altså maks et halvt år. Det eneste jeg forventer er et jomfrueligt bed - i relation til ukrudt - klar til en kultivering og udplantning eller såning :) Altså blot et stop for ukrudtsvæksten i de milde vintre vi efterhånden har som standard. Tror du på projektet?
Skrevet af: Claus K Madsen, 19. juli 2020 kl. 18.23
Jeg har erfaring for at regnormene arbejder fint under sådan en dug. Så længe der er mad nok. Jorden vil vel være varmere under dugen det meste af vinteren. Derfor vil der sikkert også være højere overlevelse og aktivitet af smådyr og mikroorganismer. Om det så nødvendigvis altid er godt er en anden diskussion. Enhver form for sort jord er skidt for de svampe som kun vokser på levende rødder. Dug eller ej.
Skrevet af: Willy N, 19. juli 2020 kl. 21.29
@Tom
Som Claus skriver har regnorme det rigtig godt under dugen.
Nøgensnegle har det også. Men de er sikkert allerede væk i start vinter og endnu ikke aktive i marts/april.
Men som Lars skriver giver det måske ikke så meget mening i så kort tid på anden måde, end ukrudtsdugen holder lidt på varmen.
Men dertil er et tykt bladdække dog usammenligneligt bedre og det er det også for mikrolivet, regnorme osv.
Som jeg engang skrev i en anden tråd, så nyder jeg hvert forår, at fjerne bladdækket fra bedet og stå med den mest fantastiske løse luftige næringsrige jord, fordi der har været en stor aktivitet under dækket i løbet af vinteren.
At dække alle vores bede med 10- 15 cm. blade kræver dog store træer i et antal, som der ikke er plads til i vores have.
Ukrudtsdugen får næppe betydning for ukrudtet. Rodukrudtet venter helt sikkert gerne på du fjerner den. Der dukker sikkert noget op engang imellem fordi der er lunt og fugtigt for at se, hvordan udsigten er og så iøvrigt afventer lysere tider, inden det sætter alt ind på overlevelsen.
Det kunne være interessant at se forskellen på jordtemperaturen under dugen og udenfor den.
Så hvis du har to jordtermometre ... på den anden side: Pas på frosten.
Skrevet af: Tom Andersen, 19. juli 2020 kl. 21.56
@Willy
Tror nok jeg tør satse på en effekt overfor frøukrudt - den effekt er hele baggrunden for projektet :-D
De lune vintre og våde forår har givet mig alt for meget lugearbejde i den travleste forårstid og det er jeg blevet træt af.
@øvrige
Tilbage til mit spørgsmål: Negative effekter på jorden? Inden jeg spørger jer har jeg naturligvis forsøgt selv at finde ud af dette, men konklusionen af det arbejde var, at der ingen negative effekter er, hvis dugen er tilstrækkelig porøs/ permeabel for luft og vand. Jeg har erfaringe fra en jord dækket med tæt plast pressenning og det er IKKE gavnligt, da den dækkede jord bliver knas tør og - for lerjord desuden stenhård - kræver opfugtning før den kan bruges til dyrkning!
Giv endelig yderligere indspark, hvis I har viden om - eller tro på - negative effekter ved den teknik. Tror det bliver afprøvet på 5 af 15 bede i den kommende vinter, hvoraf to bede vil blive vinterputtet nu i juli - blot som pilotprojekt.
Skrevet af: Søren Duun, 19. juli 2020 kl. 22.51
Hej Tom.
Nu har jeg kun lige skimtede de forskellige kommentar så jeg ved ikke om du kan bruge dette? . Ved godt at det er fra Bauhaus og at de lever af at sælge, men jeg syntes godt om teksten www.bauhaus.dk/en-ukrudtsdug-lader-dig-spare-pa-krudtet
Skrevet af: Willy N, 20. juli 2020 kl. 9.42
@Sjovt med vejledninger.
Af ovenstående link fremgår: " mens du til værn mod kålsommerfugle skal ud i en helt tynd og fin udgave. ".
Ellers er jeg kun udsat for kålsommerfugle som ligger æg på bladene.
@Tom
Det er faktisk lidt spændende om du med ukrudtsdugen er istand til at opformere nøgensnegle p.gr.a. af mørkt, lunt og fugtigt miljø.
Men det ser du til foråret når den pilles af ;)
Når jeg har dækket bede med blade, har der ikke været snegleæg.
Hos mig ligger snegleæg i overfladen.
Hvor de findes.
Underligt nok ikke under blade men under f.eks. brænde, spande m.v.
En let rivning vil blotlægge dem og resten ordnes så af bl.a. solsorten m.f. der har et festmåltid.
Skrevet af: Tom Andersen, 20. juli 2020 kl. 9.58
@Willy
Jeg har kørt brunt jorddække i mange år, men det måtte jeg droppe da vi blev invaderet af dræbersnegle for snart en del år siden, da brunt jorddække (jorddække af enhver art?) opformerede sneglene voldsomt.
Det kan også ske under ukrudtsdug, men jeg forventer en fordel, da jorden bliver blotlagt og mikroklimaet dramatisk ændret så snart jeg tager dugen af og kultiverer bedet.
Skrevet af: Willy N, 20. juli 2020 kl. 10.09
@Tom
Jeg regnede da sandelig også med, at du har brugt brunt jorddække. Mærkeligt jeg så ikke har problemer med snegle under bladdække.
Men stor set under alt, som har en hvis hårhed som f.eks. spande, vandkander, træ.
Mystisk
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Ukrudtsdug – negativ effekt på jorden?