Skrevet af: Bo G., 15. maj 2020 kl. 21.28
Vi satte seks amerikanske blåbærbuske sidste år, og tre af dem har rødlige blade og vokser ikke så godt. De er alle plantet i spagnum, og jeg har lagt et lag (lidt tyndt dog) af grannåle ovenpå for at holde jorden sur.
Vi vander buskene jævnligt, fordi jeg har læst, at de ikke tåler udtørring. De står dog aldrig og sopper i vand.
Jeg ved ikke, om det er normalt med rødlige blade. Er der nogen blåbæreksperter, som kan hjælpe mig?
Skrevet af: Lars Holt, 15. maj 2020 kl. 23.34
Igen mangler der et billede.
Skrevet af: Søren Duun, 16. maj 2020 kl. 0.17
Jeg vil ikke kalde mig ekspert og har derfor forsøgt at Google mig frem til en forklaring, men har ikke fundet noget brugbart ud over at der findes flere forskellige sorter, hvoraf nogle får røde blade og vokser langsommere end andre sorter. Mit eget gæt ville være at hvis PH er i orden og her er 5 til 5,5 det hel ideelle så burde det ikke være der at den er gal.
Om det så kan skyldes gødningsmangel ved jeg hellere ikke da det vil kræve en bladanalyse
Skrevet af: Bo G., 16. maj 2020 kl. 8.29
Her er et billede! :-)
Skrevet af: Lars Holt, 16. maj 2020 kl. 8.34
For mig at se fejler de ikke noget. Du har fået to sorter, og det er nødvendigt for bestøvningen.
Skrevet af: Mogens; E., 16. maj 2020 kl. 8.38
Du vander jævnligt. Er det med postevand eller regnvand. Vandhanevandet hæver langsomt Ph. værdien.
Har du stadig mærkaterne fra planterne.
Foto hjælper ofte her i Havenyt.
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 16. maj 2020 kl. 9.34
Sådan ser vores også ud. Tror de bliver mere grønne, når varmen kommer.
Vander iøvrigt sjældent. Så længe der er jorddække, der holder på væden og jorden under føles kold/fugtig, ser jeg ingen grund til det.
Måske er det nødvendigt hos jer, indtil buskene er etablerede.
Skrevet af: James F., 16. maj 2020 kl. 16.09
Jeg er helt enig med Vibeke. Jeg har 10 sorter og hos de 8 er bladene røde/rødlige ved løvspring. Senere blive flere af dem mere grønne.
Jeg tror, at alt er OK Bo. :)
Skrevet af: Bo G., 16. maj 2020 kl. 17.37
Tak for jeres svar. Jeg håber, I har ret! :-)
Skrevet af: Elena B., 16. maj 2020 kl. 20.05
Hej Bo, jeg er heller ikke så klog på blåbær, men ville bare nævne, hvis du ikke selv har tænkt på det, at sol/skygge samt læ for vind måske kan spille ind på plantens trivsel :)
Mvh. Elena
Skrevet af: Anonym bruger, 25. maj 2020 kl. 20.11
Slettet af administrator 26. maj 2020 kl. 8.16.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Blårbærbusk med røde blade