Skrevet af: Anders Lindberg, 21. april 2020 kl. 20.47
Hej, det er så vart i vejret for tiden, så jeg tænkte på om jeg kan plante min tomat ud tidligt i år ? De skal stå på friland, op af en varm mur. Tænker at dække med flis omkring planten.
Kan se at temperaturen lige tager et dyk til 3 grader her natten til søndag. Men efter det holder den sig på omkring 5
Skrevet af: Lars Holt, 21. april 2020 kl. 20.53
Vi har ikke plantet tomater ud i drivhus endnu. Og i vores drivhus er der varmere, end udendørs, selv om der ikke er tilskudsvarme.
Skrevet af: Søren Duun, 21. april 2020 kl. 21.06
Du skal vente til ca midt i maj. Det gøre jeg. Vi kan sagtens få nætter med nattefrost endnu og så ville det være lidt ærgerligt at starte for tidlig. Du får ikke tomater tidligere af, at plante ud, hvor det er kold, så meget gror de hellere ikke.
Skrevet af: Anders Lindberg, 21. april 2020 kl. 21.07
Ok jeg venter lidt endnu, tak for svar :D
Skrevet af: Svend Høst, 21. april 2020 kl. 23.46
Det er ikke lufttemperaturen der bestemmer hvornår , man kan plante tomater på friland , det er en kombination af jordtemperatur og tomatsort .
Jordtemperaturn er ved at være der takket være masser af sol , men denne vejrtype vi har lige nu giver mulighed for let nattefrost , men hvis du har mulighed for at dække planterne om natten med fx papirskraldesække , så skal det nok gå .
Jeg planter selv meget tidligt ud på friland og bruger tidlige hårdføre sorter som hvis det går godt giver de første røde tomater i maj , Dansk eksport og Bloody butcher er de 2 meget tidlige frilandssorter jeg bruger.
Der er en ny meget tidlig og hårdfør hybrid som har fået det passende navn Father frost , jeg fik frø fra USA som jeg har sået og de er snart store nok til at prøve krafter med det danske klima , det er en kartoffelbladet sort , som generalt set er mere hårdfør end de normalt bladede tomatsorter.
Skrevet af: Anders Lindberg, 21. april 2020 kl. 23.50
Er ny i køkkenhaven, så jeg har vist været lige nok hurtigt ude og købe nogen tomat planter. Jeg tror desværre ikke de er specielt egnede til det her klima. Men til næste år vil jeg da prøve med nogen tidlige sorter, det lyder meget spændende :)
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 22. april 2020 kl. 7.52
Anders, hvis du bor omkring Slagelse, må du få mine overskudsplanter af sorten Siberia, som også er en af de lidt mere hårdføre kartoffelbladede. Smider dem i komposten, hvis jeg ikke hører noget inden i morgen.
De burde have været pottet op for længst. ;-)
Skrevet af: Anders Lindberg, 22. april 2020 kl. 8.23
Hej Vibeke, det er super flinkt af dig. Men jeg har begrænset plads og vil gerne satse på de sorter jeg har :)
Men er det ellers en god spise tomat man skulle satse på et andet år `?
Skrevet af: Vibeke Dyrst, 22. april 2020 kl. 9.47
Hej Anders. Den er ok. Hverken bemærkelsesværdig god eller skidt. Det var de frø jeg havde liggende fra 2017 :-D
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Varmt nok til udplantning af tomat?