Skrevet af: Thorbjørn Kristiansen, 11. april 2020 kl. 20.31
Angående Kompostbeholder og rotter og jord.
Vi har lige tømt vores lukkede kompostbeholder og der var desværre en rotte rede med nyfødte unger. Reden og unger er ordnet og jeg har taget jorden ud i en bunke.
Men kan man bruge jorden?
En ven er tidligere blevet advaret omkring planterne i sit drivhus, da der havde overvintret en rotte i det. Så er der nogen, der ved, om der er smitterisiko, hvis vi bruger den skønne kompost jord? Evt hvornår jorden er ok igen? Tusind tak for hjælpen.
Skrevet af: Søren Duun, 11. april 2020 kl. 22.36
Jeg ville ikke være bekymret. Det kan godt være at den både har skidt og tisset, hvilket godt kan give en egentlig smitterisiko, men jeg ville ikke være bekymret. Du kan evt bruge din kompost under buske og træer så kommer du ikke direkte i berøring med det.
Jeg vil også mene at hvis du ligger det ud i køkkenhaven, kultivere det ned i jorden og venter nogle dage burde det være ok at arbejde i jorden. Jeg har bl. a mus i min kompostbeholder og det kan næsten ikke undgås, med mindre at den er hermetisk lukket.
Hvis rotter og kompost var et smitte problem ville myndighederne advare os...
Skrevet af: Lone Brems, 11. april 2020 kl. 22.39
Hej Thorbjørn Kristiansen
Du kan finde relevant information på Miljøstyrelsens hjemmeside:
mst.dk/media/118283/rotte_smitterisiko_a4.pdf
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Søren Duun, 11. april 2020 kl. 23.03
Jeg fandt samme skrivelse fra miljøstyrelsen som Lone har indsat i sin tråd, da jeg googlede "er rotter farlig". Det vejledning vil jeg også anbefale dig at læse.
Skrevet af: Søren Duun, 11. april 2020 kl. 23.25
Læs også denne artikel, hvor du kan læse mere om hvordan at du undgår rotter i komposten fremover. Det er vigtigt at du ikke kommer animalsk madrester i Komposten, hvilket med garanti tiltrækker rotter.
haveselskabet.dk/sos/hvordan-undgar-vi-rotter-i-bunken-med-haveaffald
Selvom rotter ikke er til at spøge med og myndighederne anbefaler både maske og handsker, vil jeg nu ikke være så angst så længe du ikke kommer i direkte berøring med rotten og dens ekskrementer. Jeg vil mene at hvis du bare har handsker på, burde det være nok beskyttelse..og så vasker hænder bagefter...
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Kompost jord og rotter – farligt?