Forum

Traktose –> køb af muldjord

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Alexander Sabroe, 26. marts 2020 kl. 7.30

Hej

Vi har købt et hus i et nybygger område, hvor jorden er godt leret og komprimeret efter kørsel med store maskiner. Det er lidt en benspænd for os da vi ønsker at anlægge en fin køkkenhave.

Vi er derfor i gang med at grave de første 30 cm jord af. Vi er dog kommet lidt i tvivl om, hvor vi skal skaffe ny muldjord. Man har jo hørt lidt af hvert om pesticider i jord fra lossepladser, men er det sjældenhed, eller er det reelt noget, man skal passe på med.

De muligheder vi ser er at købe det enten på losseplads, grusgrav eller måske et helt tredje. Er der nogle, der har erfaringer med køb af jord i de mængder. Det drejer sig nok ca. om 15 m3.

1 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 26. marts 2020 kl. 9.21

Du skal lige være klar over forskellen på muld og kompost. Kompost er det man får når man komposterer f.eks. havefald. Det er næsten rent organisk materiale. Muld er det øverste lag af en sund jord og indeholder både organisk materiale, sand og lerpartikler. Sammensætningen kan variere efter lokal geologi og dyrkningshistorie.

Så til pointen. Det du kan hente på nogle genbrugspladser er kompost. Det er godt til at forbedre muld. Hvis du som foreslået vil erstatte din jord helt, skal du have fat i muld. Det forhandles også af firmaer der gør i den slags. Ofte som "harpet muld" hvor større sten er siet fra.

Hvis jeres jord har meget "rigtig" traktose bør i også gøre noget for at få den løsnet i dybden.

2 af 7 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 26. marts 2020 kl. 9.30

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

3 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 26. marts 2020 kl. 15.50

Man fjerner da ikke jord fra en have fordi den har været udsat for traktose (voldsom sammenpresning).
Jorden skal grubes, altså løsnes i dybden, og den skal tilføres kompost og evt. grus.
Derefter skal I tilså stykket med planter med dybtgående rødder, f.eks. olieræddike, stenkløver, rug mm.
Og så kan I gå i gang med at lave en god køkkenhave.

4 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Alexander Sabroe, 27. marts 2020 kl. 17.04

Hej

Tak for de fine svar.

@Claus og F. Christensen - Tak for svaret. Det er da helt sikkert nu, at vi skal have "harpet muld" fra den lokale grusgrav. :)

@Lars - Vi vil gerne i gang med det samme, og det vil tage i hvert fald tage en sæson med grøngødningen. Så nu valgte vi at fjerne de øverste 20-30 cm, så vil vi brække det lidt op med en spade og en kultivator (vores forsøg på at løsne det i dybden). Så regner vi med, at det er nok, gode råd er selvfølgelig velkomne. Vi regner med, at så grøngødning, når vi har høstet nogle række, netop for måske at få nogle rødder ned i det leret underlag.

5 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 27. marts 2020 kl. 17.59

Hvis i ikke er kede af at knokle kan i løsne den underliggende jord med en reolgravning (se link herunder) inden i tilfører den nye jord. Ved samme lejlighed kan i blande noget sand og evt. lidt kompost i.

Generelt vil jeg, som Lars, anbefale at man forbedrer den jord man har men det er jo en afvejning man må lave fra gang til gang.

Reolgravning:
www.haveabc.dk/38/gravning

6 af 7 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 27. marts 2020 kl. 18.16

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

7 af 7 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Elena Andersen, 29. marts 2020 kl. 7.56

Traktose er et problem, der ikke forsvinder af sig selv. At fjerne de øverste 30 cm er ikke nok, der det traktosen går dybere ned.
Vi har også traktose (vi fik bygget vores hus for 5 år siden). Det kan især være et rigtig stort problem, hvis jorden er tung lerjord. Nu ved jeg ikke, hvor stor din grund er og hvordan er jordens struktur.
Den jord, som vores byggefirma har lagt i vores have, er under al kritik (lerjord blandet med sten og flerårig ukrudt).
Sidste år fik vi lavet jordluftning (man lufter jorden med en trukluftmaskine, prøv at google). Grubning er også en mulighed, man vores have er allerede tilplantet så det kunne vi ikke.
Reolgravning m.m., som Claus foreslår i hans link, er også en rigtig god løsning. Vi lavede nogle render, hvor vi gravede 50 cm ned, fyldt dem med haveaffald og kompost blandet med jørd ovenpå. Det fungerer godt.

Nyt svar til emnet »Traktose –> køb af muldjord«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Traktose –> køb af muldjord

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider