Skrevet af: Willy N, 3. marts 2020 kl. 21.42
Vi har et bed på ca. 3m med jordskokker. Sidste år voksede de villigt og blev til nogle høje og flotte planter.
Men udbyttet!!
800 g. er det blevet til!
Kan jordskokker vokse sig til store flotte planter uden knolde?
Skrevet af: Søren Duun, 3. marts 2020 kl. 21.56
Hvis du har planer om at blive jordskokke avler vil jeg give dig dette råd... Find noget andet at dyrke :-)
Nej spøg til side, jeg har aldrig hørt om så ringe udbytte før, men måske kan det være skadedyr og eller råd, der har gjort at du har fået så dårligt udbytte.
Normal får de fleste et mega udbytte, men jeg har opserveret at der godt kan gå larver i dem, ligesom for meget vand også kan give et ringe udbytte.
Skrevet af: Søren Duun, 3. marts 2020 kl. 22.01
Her er en tråd, hvor jordskokker og sygdom nævnes.
www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/14292.html
Skrevet af: Willy N, 3. marts 2020 kl. 22.06
@Søren.
Ingen tegn på skadedyr el. sygdomme.
Planterne struttede af sundhed.
Kommer i tanke om, at jeg kun graver ét spadestik ned.
Men dybere ligger de vel heller ikke.
Må se i morgen.
Skrevet af: Søren Duun, 3. marts 2020 kl. 22.16
Da jeg havde lagt en række ca et spadestik ned og dækkede det med halm/hestemøg kom de i massevis og blev til en tæt rodklump, der lå lige under halmen og det resulterede i at da halmen forsvandt blev de øverste hel grønne ligesom kartofler kan blive det.
Men både snegle og især bænkebidder er også pjattet med dem.
Nu har jeg fået en dværgsort, hvor planten ikke bliver mere en ca 50 cm høj og rodknoldene bliver røde. Denne sort passer perfekt til dyrkning i pallerammer.
Skrevet af: Claus K Madsen, 3. marts 2020 kl. 22.55
Det lyder mærkeligt. Jeg har foræret jordskokker i spandevis væk fra et bed på 3 M2. Det første det falder mig ind er at du kan have høstet for tidligt. Toppen skal visne ned og så vi tit henne omkring oktober.
Skrevet af: Lone Brems, 4. marts 2020 kl. 8.30
Hej Willy N
Der er tre forhold, du kan overveje:
I hvilken dybde har du sat jordskokkerne fra starten af ?
Hvor tæt står planterne ?
Hvor meget god havekompost har du givet dem i vækstsæsonen 2019 ?
Lidt almindelig "håndregler" sig:
Sættedybde ca 15 cm
Plante- og rækkeafstand ca 40 cm
Havekompost som brunt jorddække efter at planterne er kommet op og har nået ca 15 cm højde: Et lag hen over bedet på ca 4 - 5 tykkelse. Tilfør mere havekompost hen gennem vækstsæsonen - sidste gang midt i september.
Vigtigt: Havekompost er ikke det samme som kompostjord fra Genbrugspladsen.
I kompostjord fra genbrugspladsen er de vandopløselige næringsstoffer let tilgængelige, fordi komposten er det man kalder velomsat / færdigomsat - dvs. at mikroorganismerne har gjort deres arbejde færdigt og komposten er kølet af efter at have været oppe omkring 50 - 65 graders varme i kompostmilen.
Hvis man tilfører helt omsat kompost til jorden ved plantning og ikke tilfører noget efterfølgende i vækstsæsonen går det "helt skævt": Der er næringsstoffer i overskud, mens planterne er helt små og ikke kan optage særlig meget næring - senere i vækstsæsonen er al næring udvasket og der er for lidt næring til rådighed for den voksne plante.
Næringsstoffer som ikke optages i planterne men som er opløst i vand - tja, det suser videre nedad til grundvandet....
I havekompost er der en større andel af ikke helt omsat organisk materiale - så mikroorganismerne fortsætter deres "nedbrydnings-arbejde" men meget langsommere end ved høj temperatur. Der er derfor ikke så stor en andel af vandopløselige næringsstoffer til rådighed for planterne - men der er lidt til rådighed hele tiden.
Det er også en fordel at havekompostens indhold af ikke-omsat materiale er med til at bevare gode forhold for de mikroorganismer, som stadigvæk arbejder.
Det er en stor fordel for længe-groende planter som jordskok fordi næringstilførslen sker over hele vækstsæsonen.
For jordskok gælder det, at den spirer og gror allerede fra en jordtemperatur på 6 - 8 grader og fortsætter helt indtil jordtemperaturen kommer under dette niveau sent om efteråret
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Willy N, 4. marts 2020 kl. 8.59
Toppene har fået lov til at visne ned (de er først fjernet nu).
Men en ting har jeg ikke overholdt og det er afstand mellem planter.
Bedet har fået lov til at passe sig selv og det er mange år siden, det er anlagt.
Årets jordskokker har været dem, som har været tilbage efter jeg har høstet og det har ellers været nok til en fornuftig høst efterfølgende sæson.
Det som undre er at planterne stod tæt, struttede af frodighed og sundhed i et bed på ca. 40x300 cm. og antallet af jordskokker blev hvad der kunne være i et par hænder!
De har dog altid stået tæt og passet sig selv bortset fra, at jeg har kommet kompost på. Tænker at komposten måske har været for sur fordi der sidste vinter var relativt meget fyr og gran i den.
Men stadig:
Hvorfor kommer der ikke knolde når det er store flotte planter?
@Lone.
Jeg bruger ikke kompost fra genbrugspladsen.
Havekomposten kan have været for sur. Må se hvad reaktionstallet skal være for jordskokker selvom jeg aldrig har skulle bekymre mig om det med jordskokker som ellers vokser som ukrudt.
Skrevet af: Willy N, 4. marts 2020 kl. 9.04
Hos GartneriInfo oplyses:
" Det er uklart, om jordskok ynder et lavt eller højt reaktionstal. Derfor må det anbefales at dyrke den ved et reaktionstal, der er typisk for jordtypen. "
Måske bryder den sig ikke om, hvis reaktionstallet ændres for meget.
Men stadig: Forstår ikke hvorfor der ikke er knolde under frodige planter (og der er absolut ingen tegn på dyr el. sygdom).
Skrevet af: Claus K Madsen, 4. marts 2020 kl. 17.31
Du har ret i at det er mærkeligt du ikke får flere knolde når toppen var flot. Det er jo netop biomasse fra toppen som transporteres ned i knoldene når planten visner ned.
Kan der evt. have været for vådt? (Det må så være tilbage i sep/okt da de visnede ned).
Skrevet af: Willy N, 4. marts 2020 kl. 21.36
@Claus.
Om jordskokker begrænser udviklingen af knolde hvis der er meget vådt ved jeg ikke.
Men det er et bud og med den mængde kompost de står i, så bliver der bestemt holdt på vandet. Men kan ikke finde oplysninger om det.
Imorgen graver jeg to spadestik ned for se, om de alle blot ligger dybere, selvom det er usandsynligt, at knoldene udvikles så dybt.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Jordskokker.