Frø og frø er flere ting.

Jeg købte to breve purløgs frø fra Solsikken og fem breve fra noget som hedder Crown of Seeds.
Solsikkens er økologisk og Crown of Seeds er det ikke.
Spireevnen hos Solsikkens viste sig at være ekstrem ringe mens det virker som Crowns of Seeds spire 100%.
En helt ekstrem spireevne!
Og prisforskellen!
Brevet fra solsikken kostede 25 kr. mens brevet fra Crown of Seeds kostede 2 kr.!!
Så er det, at jeg overvejer at springe det økologiske perspektiv over (på dette område i det mindste).
Men spørgsmålet er så selvfølgelig, om frø kan være behandlet med et eller andet hormon der øger spireevnen uden det skal oplyses på embalagen og om evt. denne behandling både må foretages på økologiske frø såvel som på konventionelle.
Det er jo noget af en prisforskel og ikke mindst et temmelig forskelligt resultat jeg fik.

@Willy N

Man kan være uheldig, når man køber frø.
Det behøver intet at have at gøre med økologi eller ej.
Har du spurgt leverandøren, før du hængte ham ud her.?

Men hvis du ikke har noget generelt imod økologi, så vil jeg da gerne foreslå, at du selv avler dine økologiske purløgsfrø, så de kan blive både gode, endnu mere økologisk bæredygtige og tilmed nærmest gratis. :-)

@Jakob B.
Et svar på spørgsmålet?

Frø kan være bejdsede. Typisk med fungicider, sommetider insekticider eller mikronæringstoffer.
Mig bekendt er der ikke nogen bejdse som påvirker spiringsevnen direkte og jeg mener også altid man kan se bejdsen. Dem jeg har set har altid været tilsat farve.

Jeg har også oplevet enkelte frøpakker som helt fejler fra forskellige producenter (konventionelle). Først må man jo overveje om man selv har gjort noget galt. Sået for dybt, i forkert jordtemperatur eller glemt at beskytte mod fugle (hos mig har alle ærter og bønner en "spiring" på 0% uden net over ;-) ).
Hvis det kan udelukkes tror jeg frøene har været forkert opbevaret et eller andet sted i kæden.

@Claus.
Jeg mener også, at det skal oplyses i DK hvis frø er bejsede.
Det er ikke første gang jeg oplever dårlig spireevne på økologiske frø (ikke kun Solsikken).
Eneste sted jeg ikke har oplevet problemer er frø fra Bingenheimer.
Og jeg har prøvet noget gennem de syv år jeg har haft køkkenhave har jeg gennemsnitlig købt økologiske frø for 600- 1000 kr.
Selvfølgelig er det undtagelser at frøene ikke spire.
Så det passer meget godt med, at der har været problemer med opbevaringen.
På den anden side har der i alle år været problemer med en el. flere frøposer.
Måske kommer jeg ud for det samme med konventionelle frø.
Men forskellen på de purløgsfrøene fra de to leverandører er ekstrem. Prisen er det.
Men jeg tænker mere på spireevnen og tænker derfor om frø fra konventionelle producenter kan være behandlet med et "spirehormon" der ikke skal oplyses om.

@Willy N - svar 2

Ja, det ville være rart.
Når du med spiringsevne mener spiringsprocent, så tror jeg ikke, at der er fagligt belæg for at påstå, at økologiske purløgsfrø i det rette miljø ikke kan nå samme højder.
Hvis dette er korrekt, men ikke besvarer dit spørgsmål, så burde det nok i hvert fald svække spørgsmålets relevans. :-)

Jeg ved ikke, hvilke kemikalier den konventionelle produktion må hælde ud over deres frø, men det vil forbavse mig, hvis hormon er forbudt. I en sund frøproduktion tvivler jeg dog på, at det kan øge spiringsprocenten. Og hvis det alligevel kan, så vil jeg tænke, at nogle mindre sunde frø er blevet bragt kunstigt til spiring, og det kan måske svække kvaliteten og arveanlæg og sundhed for næste generation.

Man kan godt accelerere spiringen ved at tilsætte et hormon af typen gibberelliner som også er den type der naturligt fremmer spiringen.
Metoden kan selvfølgelig ikke vække et dødt frø til live, men den kan sommetider give en højere spiringsprocent ved at afkorte den sårbare periode hvor frøet er opfugtet men stadig i hvile.
Jeg mener nu ikke gibberelliner kan tilsættes som bejdse lang tid i forvejen.
Derfor er jeg ret overbevist om at evt, forskelle mellem leverandører skyldes at de ikke er lige dygtige til håndteringen.

I øvrigt er der jo nogle EU-normer for spireevne. Det skulle gerne være trykt på pakken at frøene levede op til normerne da de blev pakket.

@Claus.
Det lyder meget plausibelt.
Og så er det prisforskellen og hvad forskellen egentlig er på økologiske og konventionelle frø.
Men det skal jeg nok oprette en ny tråd til.

@Claus K Madsen

Hvis det er væsentligt for spiringsprocenten at afkorte den opfugtede "hvileperiode" skyldes det så ikke primært råd i spiringsmiljøet, som især vil ramme frø med fysiske skrammer.?

Ja og nej... Det er typisk et svampeangreb som gør det af med sådan nogle "tøvende" frø, men der behøver ikke være nogen skader på frøet.
Jeg spirer sommetider frø på papir og der er det ret tydeligt. Nogle frø spirer ret hurtigt og når de først er i gang holder de sig også sunde. Andre ligger og "tøver" og bliver så pludselig overgroet af svamp. Udebliver svampeangrebet kan de tøvende frø godt finde på pludselig at spire.
Tænk på at sådan et frø hovedsageligt består af oplagrede næringstoffer. Derfor er det enormt attraktivt for alle mulige organismer at spise, herunder svampe.

@Claus K Madsen

Ja ok, teoretisk kan man vel ikke udelukke, at en dosis hormoner kan sparke gang i en proces, som ellers ville være gået i sig selv.
Men der kan da næppe være tale om et meget sundt frø.
Det er vel heller ikke nødvendigvis uøkologisk, at et såbed ikke er så svampebefængt, at det bliver et hektisk kapløb med tiden, hvis frøet skal nå at spire, før det bliver ædt af svampe eller bakterier.?

Jeg tror på, at i naturen er både planter og frø blevet bedre gennem tiden, blandt andet fordi de mest egnede og overlevelsesdygtige frø har ført arten og sorten videre.
Derfor bør det, når skuffelsen har lagt sig, ofte være mere en lykke end en ulykke, når spiringsprocenten er under 100

Står man med verdens sidste frø fra en truet art, og det er sygt og skadet, så må man selvfølgelig nok sætte alle sejl til, men det gør sig jo ikke ligefrem gældende for purløgsfrø.

Når man køber frø, bør man så ikke kunne bede om at blive oplyst om den forventede spiringsprocent, så man kan klage, hvis den slet ikke holder stik.?

Det er helt normalt at den forventede spiringsprocent er påtrykt pakken, som jeg skrev højere oppe.
Jeg ved ikke om du synes jeg har argumenteret for at man burde bruge hormoner på grøntsagsfrø, men i så fald har du forstået hat af hvad jeg skriver...

@Claus K Madsen

Jeg tror godt, at jeg forstår, hvad du skriver, men jeg ser ikke, at det hjælper økologien, som endnu engang er under anklage.
Er der seriøs substans i anklagen, eller er der ikke.?
Hvad skal stå tilbage, når trådens sidste indlæg er skrevet.?

Frøene er måske for dyre, men selvom spiringsprocenten kun er 50, så kan man vel dårligt tillade sig at klage, hvis man blev oplyst om det på købstidspunktet.?

Men jeg er nok mest interesseret i at vide, hvordan du forholder dig til selektionen.

Anerkender du, at purløgene i de næste generationer alt andet lige sandsynligt vil blive mere sunde og stærke, hvis spiringsprocenten er lav frem for høj.?

Nu er det jo ikke mig der anklager økologien for noget i denne tråd.
Jeg synes jeg har skrevet meget klart at jeg tror det handler om forkert opbevaring/håndtering i det omfang vi kan udelukke fejl fra forbrugerens side.

Der er en masse regler og normer for frø til såsæd, så vi må gå ud fra at de økologiske frø har været gode nok da de blev pakket.

Slutreplikken i en tråd kan ikke tages som udtryk for sandheden!
Antallet af gange, man fremfører samme argument gør heller ikke argumentet til at være sandheden.

Vi er nogen (sikkert mange), der kun skriver vores mening én gang (ja, nogle gange skal der ekstra forklaringer til, før alle øvrige indlægsholdere synes at have forstået budskabet).

Desværre kan det se ud som om at nogen mener, at jo flere gange, de fremturer, des større chance er der for, at budskabet bliver opfattet som sandt.

Men det ødelægger blot interessen for at deltage i debatten!

Ja, Claus kom i mellem.

@Jakob B.
Du skriver "men jeg ser ikke, at det hjælper økologien, som endnu engang er under anklage".
Det ser ud som det er mit spørgsmål du sigter til så ...
For det første findes der ingen anklage i et spørgsmål med mindre du ønsker spørgsmålet er noget andet end et spørgsmål.
Dernæst er økologi ikke nogen opfindelse. Men en metode der er anvendt i årtusinder.
Og så til sidst:
Den moderne økologiske produktion er kun etableret af en årsag: Kritisk forholden sig til fødevare produktion.
Skal økologi ikke udvikle sig til et rent mærkevare emblem, skal produktionen betragtes af kritisk opmærksomhed.
Jeg har handlet økologisk i 40 år og ændringen jeg oplever på området er, at det bliver stadig mere uigennemskueligt hvad der reelt er økologiske produkter. Hvad der består af 20 el. 50% økologisk i produktet med Øko mærket eller hvad der slet ikke er økologisk p.gr.a. dispensationer og hvad der ikke er bæredygtigt fordi de økologiske grøntsager er dyrket under kilometer lange baner af plastik.
Men det kommercielle tog er kørt med Øko mærket og skal det skifte spor er kritisk opmærksomhed en nødvendighed.

@Lars Holt

Jeg mente nu heller ikke, at det sidste indlæg skulle være det afgørende. Men først når det er skrevet kan helheden vurderes.

Det må nok være temmelig væsentligt for emnet at få afgjort om en høj spiringsprocent er et gode eller et onde for avlsarbejdet, så jeg er lidt uforstående overfor den ringe interesse.
Jeg mener jo, at den er et onde, og det er ikke for at gentage noget. Men hvis den er 100, så må selektionen på dette felt nærmest være sat helt ud af kraft, og det mener jeg må føre til forfald.
Og for diskussionen må det være en passende lejlighed til at forsøge at komme lidt videre på opfordring, thi det samme gælder nok for radiser. :-)
www.havenyt.dk/forum/dyrkningsmetoder/19780.html#e136512

Uanset økologi eller ej, så er det jo ikke et videnskabeligt forsøg du har lavet. Selv om du har flere poser af hver, kan de jo stamme fra samme mark, da der ikke er mange purløgsfrøavlere.
Du har bare lavet et øjebliksbillede på to poser frø. Jeg tror, det er det, som de øvrige opponerer imod.
Hvad er fx alderen på frøene?
Hvis der er ringe spireprocent, kan du klage over dem og få dine penge tilbage. I stedet for at udstille firmaer her.

I øvrigt er moderne økologi ikke udsprunget af tanker om fødevareproduktion. Alle teoretikere inden for den filosofiske del er tager faktisk udgangspunkt i jordens kvalitet til dyrkning "levende jord giver levende planter". Planter er altså sekundært. Og derfor kan du heller ikke sammenligne "oldgammelt" landbrug med moderne økologi.

Økologi er en systemtænkning omkring frugtbarhed. Afrikansk landbrug uden kunstgødning og pesticider er jo heller ikke nødvendigvis økologisk, men kan godt være nedbrydende (ørkendannende). Økologiske metoder vil tage fat på kompostering og metoder til st forbedre jordens frugbarhed (holde på humus, vand, næringsstoffer). Derfor giver økologiske landbrungsmetoder en mangedobling af udbytterne på de kanter. Det andet landbrug kan måske ikke kaldes konventionelt, men det er degenererende i stedet fir regenererende. Præcis som da landbruget i Danmark manglede næringsstoffer og kløveren blev introduceret i slutningen af 1700-tallet. Det gav også et spring fremad.
Irernes store problemer med kartoflerne i 1800-tallet skyldtes vel også dårlig brug af sædskifte og monokulturer.

Steiners udgangspunkt er fx den levende jord. Brugen af pesticider på hans tidsalder var jo meget begrænset, så meget af det, vi i dag opfatter som økologi (reglerne) er bygget på senere.

@Freya.
Jeg kan ikke se, at jeg "udstiller" firmaer. Årsagen til du og Jakob B. mener det går jeg ud fra er fordi jeg nævner purløgsfrø fra Solsikken ikke spire ordentligt.
Jeg skriver intet om, at frø fra Solsikken er noget crap!
Mennesker har lige siden de første afgrøder blev sat søgt at skabe en ballance mellem investering og udbytte.
Vi ønskede ikke længere at flytte os dertil hvor fødevarer fandtes, men ønskede fødevarerne der hvor vi var.
Så vi måtte selv dyrke og opdrætte dem.
Vekseldrift, bedemarker, gødning har været kendt i årtusinder.
Men der har mange steder manglet en central magt, der samlede viden om hvordan fødevarer produktion bedst blev forvaltet og ikke mindst lavede regler for hvordan der skal produceres fødevarer.
I praksis er økologi et ord som opstod i det 19. århudrede for en gammel metode.

Du kunne jo bare have skrevet, at du havde sået nogle økologiske og konventionelle frø... uden firma. Solsikken er vel også kun forhandler og ikke producent?
Eller at du kunne have skrevet, at du har sået nogle frø, der ikke vil spire, hvad skal jeg gøre..?
Eller have droppet indlægget og skrevet dit problem til Solsikken?

@Freya.
Betyder det så, at du f.eks. ikke ønsker Round Up nævnt?
At der istedet skal skrives glyfosat.
Selvfølgelig bør vi kunne nævne både producenter og forhandlere til produkter som omtales og jeg vil da pege på, at jeg ikke har andet at udsætte på Solsikken end de poser purløgsfrø.
Derimod er jeg overrasket over Crown of Seeds produkt, som har en påfaldende - og i min optik - mistænkelig høj spireprocent.
Hvor jeg købte disse frø husker jeg ikke. Har ikke prøvet frø af det fabrikat før.

Selektion

Vi er inde ved kernen i principperne for økosystemets udvikling, så jeg må indrømme, at det føles lidt fortvivlende, hvis ingen forstår en dyt af, hvad jeg skriver.

I håb om at brænde brænde igennem prøver jeg nu at skrue lidt op for trykket med denne forklaring:

Hvis et purløg er faldet uheldigt ud som en mutant, der mangler evnen til at danne den optimale beskyttelse til sine frø, så kan vi tale om degenerering.

Men hvis vi benytter alle mulige tricks, så kan vi alligevel få spiringsprocenten op på 100.

Yahooo, siger de dumme. Sikke en fantastisk spiring, sådan nogle frø må jeg hellere købe i fremtiden.!

Øv, siger de kloge økologer.!

De dumme er lykkelige, fordi det hele ser ud til at lykkes for dem, og der er slet ikke noget tab.

Men hvad de ikke ved, er, at de avler videre på en del dårlige frø, og de dårlige gener derfra vil forurene hele den næste frøhøst, og deres avlsarbejde for sundere planter vil dermed blive sat år tilbage.

Hvem har overblik over, om der er 100% spiring. Det er vist kun forskere, der tæller frø og derefter spirede planter.
Jeg ønsker en spireprocent, der passer til den måde, jeg kan dosere frøene i sårillen. Min erfaring er, at det ofte er lidt for meget, og at jeg så burde udtynde.
Men der er også gange, hvor der må sås ekstra. Om det er frøene, fugle, eller det er min tilberedning af jorden, skal jeg ikke kunne sige.

Når jeg tager frø (og det gør jeg kun af de planter, der ikke er for slemme til blive bestøvede af fjernt voksende artsfæller med evt. andre egenskaber (f.eks. kål og squash/græskar)), så udvælger jeg de bedste planter til frø.
Derefter høster jeg så resten af frøene til at spise (ærter, bønner mm) eller til hønsefoder.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Jacob, der er mange lag af misforståelser i det du skriver, men bare lige ultrakort:

1) Der bruges ikke nogen tricks i form af hormoner eller lign. for at få høje spiringsprocenter i hobbyfrø.

2) De frø Willy taler om er beregnet til grøntsagsdyrkning, ikke forædling. Selvom Willy skulle finde på at samle sine egne frø kan det næppe betegnes som forædling og eftersom Willys muligheder for at distribuere frøene er beskeden, så vil en evt. degenerering i Willys regi nok ikke få den store betydning for genpuljens sundhed.

3) De store forskelle Willy oplever på enkelte breve med frø skyldes ikke genetikken, men forskelle i håndtering, opbevaring, alder mv.

@Claus K Madsen

Ja, du har da misforstået et par ting, kan jeg se.

1) Det kommer nok an på, hvilken hobby. Jeg har da flere gange købt bejdsede frø til privat brug.

2) Det er rigtigt, at hvis man aldrig skal bruge egne frø, så kan man måske være ligeglad med frøenes kvalitet i de kommende generationer. Men det ændrer nok ikke på, at spiringsprocenten er et meget dårligt mål for varens kvalitet.

3) Det tror jeg bestemt også. Men det ændrer ikke principperne. I den økologiske frøpose er der foregået en selektion af frø, som man må formode er til gavn for sorten, mens der i den uøkologiske pose ikke er foregået en selektion, og det styrer imod degenerering.

Men hvis du mener, at en høj spiringsprocent er en meget vigtig parameter for frøposens kvalitet, så må du jo styre efter den ligesom Willy. Det behøver der ikke være noget galt i. Hver sin lyst.

Jeg mener blot, at det er uheldigt, hvis læserne får det fejlagtige indtryk, at det generelt er et meget klogt og vigtigt mål for frøenes kvalitet.

@Lars Holt

Jeg plejer at blande en masse sand i mine gulerodsfrø for at få så afstanden til at passe.
Hvis spiringsprocenten kommer ned på 1, så kan jeg spare en del sand. ;-)

Så kan jeg jo spørge dig som jeg spurgte Freja, hvor finder i de der bejdsede frø?
Jeg har aldrig oplevet at frø købt i plantecenteret eller supermarkedet var bejdsede. Jeg har en enkelt gang oplevet at frø jeg købte i UK var bejdsede med mikronæringsstoffer.
Uanset, så er der jo ikke tale om bejdsning med hormoner som vi snakkede om.

Dine kommentarer til punkt 2 og 3 må jeg bare erklære mig uenig i. Det giver vist ikke mening at diskutere yderligere.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Jacob B
For den, der er rutineret i at så frø, er det ingen løsning at blande sand i. Det vil forhindre følingen med udbredelsen.
Jeg sår små frø, som når (da) jeg strør (strøede) salt på en mad. Jeg bruger næsten ingen salt på maden mere!
Frøene drysser enkeltvis, og hastigheden gennem rækken afgør tætheden.

Men hvem sår gulerodsfrø med 5 cm. afstand?
Det bliver bevidst med ca. 1 cm's afstand, så hvis alle spirer bliver der lidt trængsel. Da jeg ikke tynder ud - det er besværligt under bionet, og det giver adgang for gulerodsfluen til de tilbageværende gulerødder, hvis nettet ikke kommer over med det samme - må jeg lære at høste tidlige gulerødder spredt i rækken.
Men gulerødderne kommer nu alligevel, hvis de spirede.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg har arvet sådan en maskine fra gartneren, jeg købte jorden af, men jeg bruger den ikke. Det tidligere gartner, jeg havde købt jord fra i 1978 lærte mig at dosere frøene med håndkraft.
Det virker, som om I ikke tror, at jeg kan så frø. Er der nogen af jer, der kan så uden at skulle tynde ud? Og hvor der så er nok frø, der spirer?

Men er man interesseret i økologisk bæredygtighed, så kan det nok også være vanskeligt at forstå, hvordan man som erfaren haveejer ender i den situation, at man skal ud i byen og købe purløgsfrø frem for selv at avle dem.

Eller det er måske meget normalt.?

Jeg har efterhånden purløg så mange steder, at jeg nødigt vil påtage mig at slå dem ihjel på tre år, og jeg har gemt frø to år tilbage.

@Jakob B.
"Øv, siger de kloge økologer.!" skriver du.
Det lyder som et citat fra en børnebog.
Men det er det vel ikke?

Purløg er da noget, det gror til stadighed, når man først har dem. Jeg har aldrig sået purløg. De har groet i haven i forvejen, og der er flere m2.
I stedet for at så purløg er det måske en god ide at få en klump fra nogle venner.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg vil også gerne hævde, at både spiringsprocent og frøpris generelt ofte betyder mindre end lidt, hvis sorten er rigtig.
Det kan være ganske træls og dyrt at opformere en forkert sort og først opdage det længe efter.

@Willy N

Ellers burde jeg måske skrive en "Claus og Willy" om hjælp til bæredygtig økologi. "Knold og Tot" er jo brugt. :-)

@Lars.
Tja. Sådan er der så meget.
Knoldselleri ved jeg venner har vanskelig ved at dyrke, Her gror de nærmest som ukrudt. Purløg har venner i store - nærmest - tuer og her er de nærmest ét årrige (men vi bruger også store mængder!).
Jeg plejer at så 3.60 m. puløg som ikke kommer følgende år!!
Jeg tillægger årsagen purløgene aldrig når at bliver rigtig store.
De gødes med lupin og klippes til 2- 3 cm. over jorden. Klipningen sker først når de er 10- 15 cm. over jorden og når sæsonen er over har der ikke været mere end fire fem blomster.
Foruden et stort forbrug er årsagen til jeg sår hvert år også, at det er min erfaring, at ældre purløg har en tendens til at blive lidt hårde og grove i det selvom de "fornyes" ved klipningen.
Det er smag og behag hvad man foretrækker. Ældre purløg har som regel også en kraftigere smag.

@Jakob B.
" Ellers burde jeg måske skrive en "Claus og Willy" om hjælp til bæredygtig økologi. "Knold og Tot" er jo brugt. :-) " skriver du og for forblive på samme niveau vil jeg opfordre dig til at forsøge.
Måske falder den bedre ud. end det vrøvl du har skrevet ovenover.

Ud af cirka 50 stk af mine ubehandlede Purløgsfrø var der efter en uge cirka 4 stk frø, som ikke var spiret.

Det må give en spiringsprocent på cirka 92

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Fin spireprocent, men heller ikke unormalt for frø i deres bedste alder.

Ja, hvis man skal opnå et kortsigtet produktionsresultat og maksimere høstprofitten med en fast mængde frø, så kan spiringsprocenten næppe blive for høj.

Men jeg vil gerne forbedre min purløgsstamme, så jeg vil nærmere sige, at spiringsprocenten er meget for høj.

Hvis jeg venter et år eller to med at anvende frøene, så må det sikre en gavnlig selektion for bedre frø holdbarhed, fordi de planter, som producerer mindre holdbare frø, automatisk vil uddø, fordi deres frø ikke spirer. :-)