Aske gødning i haven.

Jeg har i løbet af vinter fyret i masseoven så ret så muligt. Så nu er jeg klar til at bruge min aske som gødning. Jeg kan forstå at ud over asken skal jeg bruge kvælstof.
Hvad bruger i andre som har taget beslutningen om at bruge jeres aske.

@Kolja.
Allerførst: Aske er et meget kraftigt materiale og det er vigtigt, at du læser doseringen af aske til de forskellige planter omhyggeligt.
Dernæst. Aske er ikke nødvendigvis et rent øko materiale. Det kan indeholde masser af problematiske bestanddele som træet har opsamlet fra luften gennem måske 100 år.

Aske indeholder phosfor og kalium , som der er i npk gødning men kvælstof (nitrogen) mangler , så jeg blander det op med kaffegrums som indeholder ca 7 % kvælstof , så har man er god naturgødning , men det er nok bedst at bruge aske/kaffegrumsen kun til vækster som ikke ender på spisekortet , da der kan være rester af tungmetaler i asken.......

Hej Kolja.
Den eneste gødning jeg bruger i min have er aske fra min brændeovn. Asken skal selvfølgelig være fra alm. brænde / løvtræ.
Jeg har lavet nogle forsøg igennem årene, der klart viste at planterne nyder godt af asken.
Du skal bruge 50 gram pr. kvadratmeter jord du dyrker i.
Tomaterne fik meget tykkere stammer, og mange flere tomater, end dem der ikke fik aske (samme tomater & samme type jord).
Mine hvidløg (rød estisk) giver 3½ kg. pr. kvadratmeter.
Liljerne bliver meget kraftigere med asken.

Det var en reklame for kunstgødning, der sagde at aske var giftig i jorden, han dækkede sig juridisk ind, ved at sige, at hvis man hældte 10 cm. aske ud på sin jord, blev jorden giftig.
Er der nogen der kan regne ud hvor mange tons man så skulle bruge i en have på f.eks. 500 kvadratmeter.?
Det er i mine øjne plat at lave en sådan reklame, og så "glemme" at skrive at det er reklame (som loven kræver).
Jeg har gemt 4 stk. artikler om det, gemt som PDF, så der ikke kan være rettet i dem.

Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund

Jeg har gjort alle de overvejelser omkring tungmetaller og hvad man ellers kan få ind som medicin rester og mikroplast. Min logi siger mig at et træ fra skoven nok bliver så rent som noget kan blive, på klode vi lever på.

@Svend Tak for ideen, jeg skal dog ud og finde kakaffegrums andetsteds, da min hustand ikke kan leverer. Så et andet kvælstof ville nok være at fortrække.

@Holger Tak for et overbevisende indlæg der bekræfter at jeg nok er på rette vej. Men tilføjer du ikke noget kvælstof? Gøder du kun med aske og intet andet?

Asken fra vores brændeovn, er fra rent løvtræ og jeg bruger den til at drysse på mine fliser, som fejes bagefter. Det giver fine fliser, fri for alger. Det holder næsten hele året, afhængig af vejret.
Jeg var bekymret for om vi trådte asken med ind i huset, men det gør vi heldigvis ikke. Så alt andet lige må det være skrappe sager eller bare kemi, som alger ikke bryder sig om.
Ingeborg

De tungmetaller som skulle være i aske er især cadmiun og i gammelt træers aske også bly , fra den tid da biler kørte på blyholdigt benzin
Holger ..... det må skurre i visse personers ører når de læser dit gode indlæg.

Aske er stærkt basisk, så det er nok derfor det hjælper mod belægninger på fliserne.

Jeg ville ikke være nervøs for tungmetaller eller andet træls i aske fra rent træ. Hvis det var et reelt problem, ville en hver gammel skovbund vel være målbart giftig, i og med at der nedbrydes store mængder organisk materiale hele tiden.

/Sofus

Man skal huske på at det ikke er tungmetaller, der er giftig, men i kun tre af dem. Hvor stor et problem det i virkeligheden udgør ved man ikke, men må formodes at det er ret begrænset, da man ikke ville tillade brugen af aske i private haver. Hvis dette var tilfældet. Derfor ser jeg ingen grund til ikke at bruge det, men som nævnt i begrænset mængder.

Aske indeholder dog ikke alle de grundstoffer som planterne skal bruge, derfor lyder det for mig lidt forkert, hvis man kan dyrke tomater og andet, der kræver masser af bl. Kvælstof og fosfor og som der ikke er heri og hvis man tilsatte aske i de mænngder man skulle for at få resten af de gavnlige stoffer ville jorden blive alt for basiske og ikke til at dyrke.
Træ består af vand, sukkerstoffer og meget lidt næring, der er uden betydning når vi snakker næring til brug i haven.

da.m.wikipedia.org/wiki/Tungmetal

Inetresandt med de forskellige beskeder, men jeg har læst på lektien og jeg har besluttet, at bruge min aske, som jeg skriver i indlægget og spørger til et bud på kvælstof?
Så er der er andre end @Svens bud "Kaffegrums" på et naturligt kvælstof?

Hønsemøg har et højt kvælstof indhold, det samme har due og kaningødning. Jeg forstår ikke at Sven siger är kaffegrums skulle indeholde 7 procent kvælstof for jeg finder kun at det er i mellem 1 og 2 procent, men fred være med det. Så med mindre at du skal lave store træer og buske er der ingen grundt til at pønse for meget på.

Nogle steder nævnes at brændenældevand indeholder en stor det kvælstof, hvolken ikke er hel ren, men derimod et stof, der hedder Auxin, som der sammen med kvælstof giver gode vækstbetingelser, men at indsamle brændenælder til gødning af haven er et stor arbejde, hvor man før en begrænset gevinst. Så er det bedre at benytte kaffegrumsen ren, dvs at lavet et udtræk af den.

3 dobbelt salmiakspiritus er kraftig virkende kvælstof , 1 hætte i 10 L vand og planterne bliver nærmest mørkegrønne , eller dyrk bælgplanter , de trækker kvælstof ned i jorden , og så er der endelig urin som er ren kvælstof ...............

Ja lige præcist, men jeg mener at vide at urin ikke længere må bruges til spiselige afgrøder mere, det er myndighederne der har "forbudt det". Ved godt at det lyder åndssvagt, og jeg kan hellere ikke lige huske årsagen, men vil lige Google det. Men jeg mener bestemt ikke at der var noget til hindre for at tisse op ad et gammel frugttræ, men at det var rettet mod køkkenhave afgrøder.

www.havenyt.dk/spoergsmaal/goedning/106.html

Hej.

Jeg har læst at kornavlere, der ikke sprøjter imod svampe, i specielle år, kan opformere en fusarium svamp, der virkelig kan gøre livet surt for os med have / løgplanter.
Fusarium svampen angriber løget i rodkagen, så løget dør / rådner.
Der går formentlig ca. 7 år før fusarium svampen igen er væk fra jorden, hvis vi ikke i det tidsrum har tilført noget svampen kan leve af.
Derfor er jeg meget påpasselig med at tilføre "posejord" til min have, for ikke at få jorden inficeret med fusarium svampen, til stor skade for alle mine 'lilium' løgplanter.
Det korn der er inficeret med fusarium svampen må kun bruges til fjerkræ, derfor er der næsten altid fusarium svamp i "posejord", som jo plejer at være gødet med organisk gødning / fjerkrægødning.
Hvad gør man så.??
Venlig hilsen
Holger Pedersen, 3600 Fr.sund

Det er nyt for mig at økologer gøder med 3 dpl. salmiakspiritus. Så må jeg nok sige, at jeg er forvirret på et højere plan omkring hvad der er kunstgødning og hvorfor det er så forfærdeligt.

Mht. Fusarium, så er det typisk arterne F. graminarium og F. culmorum som angriber korn. Det er noget rigtig skidt fordi de laver nogle rigtigt ubehagelige giftstoffer. Man ser hvert år (især økologiske) havregryn mv. blive trukket tilbage fordi grænseværdien for disse giftestoffer er overskredet.

Det er imidlertid typisk F. oxysporum som inficerer løgplanter og selv inden for denne art er der isolater som foretrækker en planteart og lader andre i fred.

Man skal mao. ikke være specielt på vagt overfor posejord eller husdyrgødning af denne årsag. I øvrigt spredes sporene med vinden, så et eller andet smittetryk vil der altid være.

Der er en tilbøjelighed til at blande kunstgødninger, med økologiske organiske gødninger og jeg gør det også og vil til citrus træer anbefale det, da jeg ikke har fundet et grøn alternativ, der kan opfylde det.
Jeg mener ikke at kunstgødning er den værste synder at benytte når vi snakker økologi, også selvom den ikke høre hjemme her. Det eneste problem den har er mig kendt at det ikke laver muld, at den ikke gavner dyrelivet, hvilket er en forudsætning for at ville dyrke jorden økologisk.
Men ser man bort fra disse ting er den velkommen, evt som en del af en grøn dyrkning, hvor kompost og eller jord dække også indgår. Bruger man 3 dobbelt salmiak er det også at betragte som kunstgødning.

For at komme tilbage til emnet

www.bolius.dk/aske-fra-braendeovn-eller-grill-kan-oedelaegge-din-have-39216/

@Claus K.

Først og fremmest vil jeg rigtig gerne se noget dokumentation på, at økologiske (eller andre) havregryn hvert år bliver trukket tilbage pga. div. svampetoxiner (også fusarium)???? For det har jeg stort set aldrig set nogle artikler/nyheder om.

Derimod har jeg set SEGES undersøgelse af div. svampetoxiner i både økologisk og konventionelt korn - og de kan ikke finde mere end i det tungt pesticid-sprøjtede korn. Derimod er der tegn på at pesticidsprøjtet korn har flere toxiner (også af fusarium). Og i de fleste tilfælde drejer det sig om lagersvampe pga. for dårlig opbevaring efter høst.

www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/sider/svampetoksiner_i_korn_050716.aspx

Jeg må nok give dig ret i at der ikke trækkes havregryn tilbage hvert år. Der var en stor sag for nogle år siden som fik meget omtale: www.berlingske.dk/samfund/svampegift-igen-fundet-i-oeko-havregryn
Jeg synes også jeg hørte om en sag sidste år, men den kan jeg ikke umiddelbart genfinde.
Fødevarestyrelsen laver stikprøvekontroller. I en lang årrække har man dog valgt ikke at offentliggøre fordelingen af fund i øko/ hhv. konventionelt korn. Det har man nu ændret i den seneste rapport, her:
www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Kemi%20og%20foedevarekvalitet/Kontrolresultater/2017/Mykotoksiner%20i%20korn%202016-17%20Slutrapport%20endelig.pdf

Som du ser er der i snit over dobbelt så meget DON i økologiske havregryn. Alle var dog under grænseværdien. For HT2,T2 var gennemsnittet næsten 14 gange højere i de økologiske prøver. Det skyldes nu nok en enkelt prøve med et meget højt indhold (over vejledende grænseværdi).

Økologisk hvede og rugmel ligger pænt i forhold til det konventionelle. Jeg vil tro det skyldes at økologerne i højere grad anvender vårsæd, men interessant.

Tilbagekaldelser pga. ochratoxin i div. produkter:
www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Foedevareberedskab/Sider/S%C3%B8g-i-tilbagetrukne-f%C3%B8devarer.aspx#k=Ochratoxin

Øv, det tog lidt af glæden ved den daglige portion havregryn.

@Mette. Naturen har ligget i kemisk krig med sig selv i millioner af år, så en sund og varieret kost helt uden giftstoffer er utopi.
Jeg synes du skal kassere dine havregryn hvis de lugter muggent eller hvis du finder misfarvede (f.eks. sorte) gryn, men ellers trygt spise din havregryn.

@Claus K.

Som det ser ud via dine links, så er stort set alle tilbagekaldte varer forbundet med lagersvamp (ochratoxin). Søger man på fx. deoxynivalenol (fusarium-toxin), så dukker der intet op, selv om jeg har fundet en enkelt sag med den toxin i rugmel fra 2008. Med andre ord, den søgefunktion er ualmindelig mangelfuld.

Og så ser det stort set ud som om, at det generelt kun er i våde år (året efter), at der er reelle problemer i både konventionelle og økologiske kornprodukter. Det ser iøvrigt ud som om, at der er allerflest svampetoxiner i produkter fra de pløjefri dyrkningsmetoder.

Uanset, så kan man ikke bruge et enkelt år med problemer, til at påstå, at der er flere toxiner i økologiske produkter. Det skal ses over tid - og der er det rimelig tydeligt, at der generelt er flere i konventionelle produkter - også hvis man ser på dine egne links. Af DON er der fx. 92 µg som middeltal i det konventionelle hvede, hvor det økologiske har 60 µg, hvilket er lig med ca. 35% færre toxiner i det økologiske hvede (for bare at bruge de første 2 tal i dit link fra 2017 (2016-høsten)).

Oveni skal vi altså huske, at hovedparten af landets produktion af korn (alle sorter) er til foder og at vi stort set ikke dyrker til konsum herhjemme (menneskeføde) - specielt hvede er det vi importerer, simpelthen fordi vi oftest har for kolde somre til at lave god brødhvede (sidste år var en undtagelse). ;)

Ja, det bliver lettere at danne sig et billede over tid hvis man også fremadrettet vil offentliggøre resultaterne for konventionelle og økologiske produkter særskilt. Jeg husker rapporter som den jeg linkede til fra starten af 0'erne hvor man også skelnede. Dengang lå de økologiske produkter altid dårligt. Især rug. Så har der som sagt været en lang årrække hvor man ikke har skelnet og nu ser de økologiske produkter så ud til at være blevet bedre (omend baseret på en ganske lille sampling).

Det er dog lidt tankevækkende at det netop er en økologisk havregrynsprøve som ligger over grænseværdien i 2017(2016) og det også var økologiske havregryn som blev tilbagekaldt i stor stil i 2011.
.
Det skulle vel aldrig være sådan, at der er meget større spredning på de økologiske prøver? Det kræver nok at man tester lidt flere end 8 økologiske havregryn...

Har du forresten noget bud på hvorfor økologiske produkter tilsyneladende får mere lagersvamp end andre?

@Claus.

Tjah, fra det link jeg delte fra SEGES, så er det tydeligvis ret ens i de fleste europæiske undersøgelser (Tyskland, Polen, Norge). Jeg læste et andet sted, at de mente det var fordi stråene ikke står nær så tæt som i en konventionel mark og derfor bedre tillader udtørring i bunden af afgrøderne = færre sporer og dermed spredning. Uanset, så synes jeg ikke at 2 tilbagekaldninger med 6 års mellemrum er specielt meget. ;)

Og jeg ved ærlig talt ikke om der er større spredning på de økologiske produkter. Det kunne lige så vel være fordi det er nyomlagte konventionelle bønder, som sår med samme tæthed som før de blev økologer, og eftersom de konventionelle umiddelbart ser ud til at have et større sporetryk i deres jord (specielt efter majs eller som nabo til majsmarker), så vil disse nyomlagte marker have et større svampetryk?
Men du har da ret i, at de burde offentliggøre langt mere. Det ser dog ud til, at jo bedre økologien klarer sig, jo mere prøver de konventionelle at undertrykke oplysningerne. De ca. 5-600 økologiske landmænd herhjemme har ihvertfald næppe den store indflydelse overfor de 30.000 konventionelle fuld- og deltidslandmænd.

Og så er jeg ikke sikker på, at der er mere lagersvamp i de økologiske produkter end i de konventionelle. Jeg ved, at nogle landmænd påstår dette og bruger foderstofmedarbejdere som reference, men jeg har snakket med foderstofansatte også, og de oplever ikke den store forskel. Dog har jeg lagt mærke til, at de fleste produkter der er blevet tilbagekaldt (2 ud af 3), er fra en bestemt producent, så det er muligt, at de har svært ved at fjerne svampesporene godt nok mellem lagerfyldningerne eller at de får varer fra et lokalområde eller nogle leverandører (økologer) med ekstra mange problemer?

Jeg har hældt aske fra min kuglegril ind i hindbær bidet. Det har bremset og svedet ukrudt en del. Håber at hindbær bliver gode.