Køkkenhaveplan 2019?

Hej alle

Jeg søger inspiration til hvad jeg "skal" have i køkkenhaven i år.

Min køkkenhave er vel 10x25 meter, ,så jeg har rigeligt med plads.

Jeg tænker selv kartofler, majs, porrer, ærter og gulerødder. Men jeg kunne godt tænke mig lidt inspiration til noget lidt mere "eksotisk" - gerne noget der er med til at "strække sæsonen" lidt.

På forhånd tak

Peter

Hej Peter

Måske ikke så "eksotisk" - men med ret stor sikkerhed letdyrkelige:

Prøv bønner ! Måske både lave grønne bønner lige til gryden eller nogen,du kan tørre til brug til næste vinter...

Hokkaido-græskar er fremragende som gemme-høst - giv dem en rigeligt af en god kompost og pas dem med vand. Der er fin anvendelse til suppe, som ovnbagt eller i tærte.

Knudekål / glaskål er en spændende ting - og de lykkes næsten hvert år uanset vejr, bladlus og kålsommerfugle. De dur' sammen med rodurter som ovnbagte, sennepsglaserede som tilbehør til stegte sild og som skrællede & fintskårne i mættende salat.

Har du et solrigt hjørne og er du til flerårige er det måske i dette forår, du skal få fat i nogen "aspargeskroner" - pas dem godt med tangdække og om 2 år kan du høste de dejligste grønne asparges
- og det kan du så blive ved med i de følgende 15 år - mindst.

Og så er der jo alle krydderurterne - dild, koriander, esdragon, purløg og persille for eksempel for nu at starte i den ende, hvor de kan anvendes i mange forskellige sammenhænge - sauce, salat, grønt drys på rugbrødsklemmer - og som gode ingredienser, når der skal koges en heftig fond til sauce når der skal kød på bordet.

Rigtig god fornøjelse med at udvide sortimentet !!

Venlig hilsen
Lone

Hej Peter,

Kål er helt uomgængeligt hos mig.
Palmekål og grønkål (rød og grøn) er et hit. Den hede sommer sidste år var streng ved min kål, men dog kan jeg stadig høste af den nu....
Og så tilslutter jeg mig det Lone skrev om krydderurter.
Løvstikke og fenikkel er flerårige og bare een plante giver meget mere end man bruger, men de er meget smukke, så måske også en mulighed? Jeg morer mig med at gå og tygge fenikkel frø på turen rundt i haven også på dette tidspunkt.

Mvh
Nancy

Hej Peter,

Kål er helt uomgængeligt hos mig.
Palmekål og grønkål (rød og grøn) er et hit. Den hede sommer sidste år var streng ved min kål, men dog kan jeg stadig høste af den nu....
Og så tilslutter jeg mig det Lone skrev om krydderurter.
Løvstikke og fenikkel er flerårige og bare een plante giver meget mere end man bruger, men de er meget smukke, så måske også en mulighed? Jeg morer mig med at gå og tygge fenikkel frø på turen rundt i haven også på dette tidspunkt.

Mvh
Nancy

Hej Peter,

Kål er helt uomgængeligt hos mig.
Palmekål og grønkål (rød og grøn) er et hit. Den hede sommer sidste år var streng ved min kål, men dog kan jeg stadig høste af den nu....
Og så tilslutter jeg mig det Lone skrev om krydderurter.
Løvstikke og fenikkel er flerårige og bare een plante giver meget mere end man bruger, men de er meget smukke, så måske også en mulighed? Jeg morer mig med at gå og tygge fenikkel frø på turen rundt i haven også på dette tidspunkt.

Mvh
Nancy

@Peter.
Meget er meget nemt og andet temmelig svært uden en større arbejdsindsats. Kål er noget fanden har skabt og Vorherre velsignet med en fantastisk smage, masser af anvendelsesmuligheder og nærmest ubeskrivelig mange slags.
Kål angribes af utallige insekter hvor det nok er kålsommerfuglene og kålmøl som er det største problem.
De er dog ikke noget problem, hvis du i forvejen har afsat tid til at gå kålene igennem dagligt og fjerne larver og lus.
Og det er kål værd!
Men man skal altså have tiden.

Jeg vil forslå grønkål og rosenkål plantes i potter og store kraftige planter udplantes i autust/september. Der er ganske vist stadig både lus og sommerfugle. Men sommerfuglenes larver når ikke at udvikle sig og grønkål og rosenkål står flotte frem til foråret!

Og så salat!
Masser af salat af alle mulige slags incl. rucola, kokleare og lign.
Selv gjorde jeg det, at jeg såede salat fra nu (februar) og helt frem til september i små mængder af mange slags hver 3. uge.
3 potter med hovedsalat, 3 potter med Palla Rosa, 3 potter frisé Lollo Rosa osv. osv.
Så var der altid masser af salat fra foråret, hele sommeren og langt hen i efteråret og sågar om vinteren (bl.a. kokleare).
Problemet med salat er dræbersnegle!!
Dræbersnegle går dog ikke i røde salater.

Pastinak og persillerod er også fortrinlige rodfrugter og pastinak kan overvintre i jorden!
Dild kan dårligt undværes og heller ikke bederne.
Bladbeder i begrænset mængde men ligeledes flere slags.
Og så rødbeder!!
En rødbedesalat er rigtig lækker med friske rødbeder og syltede rødbeder elsker børn (ihvertfald mit barnebarn ;)
Spinat er også en god afgrøde til at strække sæsonnen med. Den plantede jeg også i potter (mange små potter) for udplante sidst på sæsonen.
Og selleri kan sådan set ikke undværes. Knoldselleri kan godt være drilsk. Men lækker som nyoptaget og ikke for stor. Ellers er der snitselleri, bladselleri og hvad de ellers kaldes.
Vi dyrker basillikum udendørs og det fungere fint. Frisk basilikum til bl.a. pesto hele sommeren og en masse til at fryse ned (når det skal fryses, blæses luft i posen. Så klasker bladene ikke sammen og kan bruges som om de er nyplukkede).
Majroe, kålroe strækker også sæsonen og så løg!
Bedst at så dem selv indendørs (det kan lige nås) ellers købe sætteløg.
Og så er der det mere eksotiske som havrerod, skorseronerod, ocra, quinoa, portulak som også strækker sæsonen.

10x25 meter er en passende størrelse til selvforsyning!
Men vær opmærksom på, at jo mere der plantes desto mere tid kræver det for få høsten klar.
Det ser ikke ud som om du behøver at tænke på 2. og 3. afgrøde med al den plads.
Det havde jeg ikke, da jeg havde køkkenhave og såede derfor afgrøder til udplantning i potter så de var store, sunde og kraftige når de blev sat i jorden.

Det er lidt svært at se på dit indlæg, hvor meget du ved eller hvor erfaren du er.
Men størrelsen på køkkenhaven er misundelsesværdig og det forekommer som om, du kan opdele køkkenhaven så du sår grøngødning på et stykke af den (hvor der ikke er sene afgrøder), som så står vinteren over. Det giver både næring og jordforbedring og passer sig dejligt selv.

Faste gengangere i min have er:

Hvidløg - en nem afgrøde, og det ser så pænt ud med de tidlige rækker af grønne toppe.

Bladbeder - jeg plejer at så den sort der hedder Ford Hook Giant. Den er aldeles overdådig, og står flot helt frem til frosten sætter ind.

Diverse asiatiske bladgrøntager - Pak Choi, Tat Soi, salatsennep etc. Så dem fra sidst på sommeren, og så står de langt ind i efteråret og starten af vinteren.

Palmekål - fordi den er så flot at se på.

Persille - Bredbladet. I rige mængder.

Rødbeder - de passer sig selv og er gode at sylte og lave salat af.
plejer at bruge en af de aflange sorter - de er nemmere at skære i skiver,

Squash - de aflange grønne eller gule sorter. Har altid mindst 3-4 planter, så jeg kan høste mens de er helt små. Så er de virkeligt fine at stege.

Mvh Sofus

@Peter.
Foruden arbejdet stiger proporionalt med antallet af afgrøder, så gør vandforbruget det også!
250m2 med afgrøder koster kassen i vandafledningsafgift, hvis vi får en tørkeperiode som i 2018.
Jorddække hjælper lidt.
Nedsivningen af vand og fordampning fra afgrøderne kan man ikke gøre noget ved. Men man kan reducere fordampningen fra jordenfladen.
Bladdække er langt at foretrække. Men der skal mange blade til 250m2!
Så kan man ligge et lag halm i fem centimeters tykkelse (efter arealet eventuelt er gødet og efter en 'grundvanding').
Hvor meget vand der 'går til spilde' i selve dette lag, første gang der vandes, ved jeg ikke. Men jorden nedenunder holder sig pænt fugtig i længere tid end uden dække.
Halm - småballer - kan i Københavnsområdet bl.a. købes på Grantoftegård i Ballerup eller Stengården i Farum.
(Når halmen er nedbrudt er det godt til forbedring af jordens struktur hvis den trænger til det).

Er det selvforsyning du stræber efter, kan 'vinterløg' også være en idé.
Kepa løg som sættes i efteråret og overvintre i jorden som hvidløg og er klar en måneds tid før løg som sættes/plantes i foråret. De sættes som hvidløg dybt. Udbyttet er noget mindre end for løg sat i foråret. Jeg lå på ca. 80% af de satte løg.
Jeg har altid anvendt gulerødder og løg sammen og der har ikke været angreb af insekter af betydning (det er dog ikke relevant for løg sat i efteråret).

Du kan også plante artiskokker, de er både smukke og smager godt. Og så er der butternut squash, sylteagurker, hestebønner.

Hej Peter
Husk at strække sæsonen i begge ender. Ellers kan ventetiden blive lang. Af tidlige afgrøder: spinat, radiser, nogle typer salat, og selvfølgelig tidlige kartofler.
Squash er en god ide når du har godt med plads. De er noget mere interessante når du selv dyrker dem og høster dem små. Du fleste kan dog få deres lyst styret med to planter.
Aubergine er noget usikker på friland, men jeg har da haft held med en sort som skulle være bedre tilpasset. Ophelia mener jeg den hedder. Det er da lidt eksotisk. Det samme gælder søde kartofler.
Gulebeder er et must hos mig. Til at forlænge sæsonen yderligere kan du overveje jordskokker.

@Peter.
Bruger du halm til jorddække er det vigtigt, at du gøder inden halmen ligges på (ellers snupper halmen næringen).

Claus glemte ærter og hestebønner (valske bønner) blandt de tidlige afgrøder.
Begge kan sås ved en jordtemperatur på 5 oC, og det er i starten af marts.
Min tidligste sort er Meteor, men generelt er de lave ærter hurtigere i udvikling, end de høje.
Du kan fremskynde ved at overdække bedet, og ved at forkultivere.

@Lars
Ærter? Er det almindelige sukkerærter (sådan nogen man kan spise direkte fra bælgen)?

Det er både sukkerærter, marværter og gråærter, jeg taler om.
De tidligste jeg sår er Meteor og Wintherkefe.
Senere kommer Errindlev ært, Lollandske rosiner, Brun ært fra Nakskov, Engelsk Sabel og Prince Albert. Som en ny i år har jeg også Torrig ært, som jeg skal opformere for Frøsamlerne.