Sprøjtet og ikke sprøjtet frø

Som den nybegynder jeg er, har jeg ikke fået købt rent økologiske frø.
Nu er min bekymring. Hvis frøet er sprøjtet/ eller taget fra en plante der er sprøjtet, hvor mange giftrester kommer der så i mine små nye planter?
Og vil det være muligt at tage frø fra disse til efteråret, og så få en “ renere høst næste år?

Du behøver ikke være bange for at spise grøntsager som er dyrket fra konventionelle frø. Økologiske grøntsager i butikkerne kan også være dyrket fra konventionelle frø, selvom økologerne så vidt muligt skal bruge økologiske frø.
Lidt anderledes er det hvis frøene er bejdsede, dvs. påført svampemiddel eller ligende direkte på frøet. Så er det ikke tilladt i økologisk brug. Bejdsningen er let at se og typisk en farvet rød eller blå. Bejdsning ses sjældent i frø til private.

Hej Line

Enig med Claus - ved at købe økologisk frø støtter du en økologisk landmand frem for en - oftest - multinational virksomhed der ofte ejes af de samme virksomheder som producerer pesticider....

Hvis du vil tage egne frø - som er både sjovt og lærerigt - er meget billigere og garanteret fri for pesticider mm :)

Du er nødt til at sætte dig lidt ind i hvilke planter du kan tage frø af og forvente samme plante, som moderplanten. Undgå at købe F1 hybrider (det står på posen) hvis du vil tage frø.

Nemme frø er f.eks. tomater, bønner og ærter til køkkenhaven og mange stauder/ sommerblomster til prydhaven.

Gå i gang og du vil lære resten af livet :)
Meld dig evt. ind i Frøsamlerne, hvis du bliver grebet af det - det gør man let.

Hej Line Gustavsen

Jeg er helt enig med Claus K Madsen - og vil da lige knytte til, at
EU's kemikaliedirektiver beskytter forbrugeren her - hvis frøet er bejdset (dvs sprøjtet med insekt- eller svampemidler) skal det fremgå tydeligt på emballagen.

Det kan ikke udelukkes, at der kan være ganske små mængder af pesticirester i frø fra planter, der har været sprøjtet med pesticider. MEN hvert enkelt frø er meget lille og tilførslen af eventuelle pesticidrester til din dyrkningsjord er derfor også meget lille.

Et eksempel:
Et enkelt frø til f.eks kål vejer ca 0,004 gram - når du høster dit hvidkål om efteråret vejer det mellem 500 og 1000 gram.
Kimplanten taber sine to første "kimblade" - og de første blivende blade går til grunde, mens planten vokser. Frøskallen bliver i jorden.
Så langt hovedparten af de 0,004 gram havner i din dyrkningsjord, fordi de kun er med i plantens liv de første få uger.
Her kan pesticidrester nedbrydes af den mikroflora og fauna, som finde si god muldjord.

Samlet set er risikoen for at der er pesticidrester i den spiselige del af fx kål er langt mere påvirket at de dyrkningsvilkår, du kan give planterne i de måneder, der går fra fremspiring til kålplanten er høstklar i efteråret.

Det bedste, du kan gøre er derfor at sikre:
God afstand til planteavlere, der anvender pesticider.
Hjælp din dyrkningsjord - mulden - med at komme i "topform". DVS at den er rig på alle former for mikroorganismer, svampe og smådyr der kan give planterne gode vilkår for gennem rodsystemet at samle de mikronæringsstoffer, der sikrer god plantetrivsel.

Det kan du gøre ved at
- have eller sætte gang i en havekompost - og fortsætte med dette
i alle de år, du gerne vil dyrke urter.
- gøre dig erfaringer med at dyrke grønt jorddække, som er kvælstofsamlende (hvis du vil dyrke andet end ærter og bønner, som selv samler kvælstof).
- ved at undlade at bringe pesticider ind i din have. Eksempelvis ved at undlade at lægge pesticidholdige grøntsagsrester og -skaller i din kompost (bedst ved at undlade at købe de værste kilder hertil, nemlig
udenlandsk ikke-økologisk frugt og grønt) eller ved at undlade at samle tang i nærheden af udløb fra bæk eller å.

Og JA også her er jeg enig med Claus K Madsen: Det er en rigtig god idé at samle frø fra planter i egen have. Er du nysgerrig efter andres erfaringer lige på det område, er www.froesamlerne.dk et godt sted at starte ! De har gang i frø-bytte-dage rundt om i landet - måske også i nærheden af dig ....

Bedste ønsker for en kommende spændende urtehavesæson - og nyd nu sneen i disse korte dage, mens vi venter ;-)

Venlig hilsen
Lone

Mange tak for alle de fine svar.
Jeg har sorteret all f1 frø fra. Planen er også at samle mine egne frø. Bekymringen lå dog på , om udgangspunktet ( frøene) der ikke alle er økologiske er et dårligt udgangspunkt. Jeg er mere beroliget nu.

@Line
F1 frø er ikke farlige!!
Hybrider, krydsninger er ganske naturlige i en bæredygtig og økologisk have. Bejsede frø bør man derimod afstå fra at anvende.
Som Claus skriver er det tydeligt at se om frø er bejsede og under alle omstændigheder fremgår det meget tydeligt at embalagen, hvis de er bejsede.

Er enig med Willy. ;)

F1-hybrider er ikke på nogen måde farlige. De giver rent faktisk gerne et større udbytte end ren-artede planter/sorter, men deres problem er, at de frø man kan høste fra dem (F2-hybrider) ikke behøver at have samme (gode) egenskaber som den oprindelige plante - det man kalder "ikke-frøægte".

F1 betyder førstegenerations-krydsning (hvor man krydser 2 sorter af samme art - fx. agurker) - og er en måde at booste sit udbytte på (uanset om det er planter eller dyr som høns, svin eller kvæg). :)

Er enig med Willy. ;)

F1-hybrider er ikke på nogen måde farlige. De giver rent faktisk gerne et større udbytte end ren-artede planter/sorter, men deres problem er, at de frø man kan høste fra dem (F2-hybrider) ikke behøver at have samme (gode) egenskaber som den oprindelige plante - det man kalder "ikke-frøægte".

F1 betyder førstegenerations-krydsning (hvor man krydser 2 sorter af samme art - fx. agurker) - og er en måde at booste sit udbytte på (uanset om det er planter eller dyr som høns, svin eller kvæg). :)