Kål i gammelt kålbed.

Skal jeg have kål næste sæson, må jeg anvende et jordstykke hvor der i år har været kål.
Er der nogen der har bud op, hvor meget jord der skal fjernes, før der igen kan plantes kål i et bed hvor der i den tidligere sæson voksede kål?
Dvs. i hvilken dybde skal jorden fjernes?

Hej Willy N

Flere af dine spørgsmål kan du finde svar på i Karna Maj's artikel "Skadedyr og sygdomme i kål".

Bare skriv titlen på artiklen i søgefeltet øverst på Havenyt's side - så dukker den op.

Og så generelt: Hvis du er fuldstændig sikker på, at dine kål IKKE har været inficeret med sygdommen Kålbrok (ses tydelig på rødderne og mistrivslen) kan du jo gøre forsøget at plante kål igen på samme sted.

Du kan få held med det ved at følge nogle enkle retningslinjer:
Forkultiver og udplante tidligst muligt.
Hold jorden dækket med krydderurter eller andet grønt jorddække
Som alternativ til / erstatning for grønt jorddække kan du holde jorden dækket med brunt jorddække (dvs halvomsat havekompost). Uanset hvilket jorddækkemetode du anvender, skal jorddækket være "på plads" helst før men senest samtidig med udplantning af kålplanterne.

Ved at dække jorden enten med grønt eller med brunt jorddække skaber du et "helle" for de rovbiller og andre insekter, der kan hjælpe med at holde en balance, så du kan høste kål uden urimeligt mange skader fra gnavende larver af forskellig slags.
Men er der fx rapsmarker i nærheden af, hvor din have er, er det en næsten sikker ting, at der dukker mange kålsommerfugle op - og der må du så selv hjælpe til med at fjerne æghobe og larver fra kålplanterne.

Der kan være forskel på, hvor godt forskellige kålsorter klarer sig fx i forhold til gnavende kålsommerfuglelarver. Jeg har i flere år haft held med at dyrke en gammel kålsort "Palmekål" - den kan se jammerlig ud efter sommerfuglesæsonen; men det er min erfaring, at den har livskraft (= opsamlet tilstrækkelig næring) til at den i tidlige efterår kommer sig og sætter frosttålsomme blade. nok til en acceptabel høst.

Venlig hilsen
Lone

Ja, af og til skal man omlægge sit sædskifte, f.eks. hvis man skal ændre på mængden af de forskellige grøntsager, og ikke har plads til et braklagt bed.
Jeg ville ikke grave jord op, men plante kålen på sædvanlig vis. Den er et årig, og flytter året efter til et nyt bed.

@Lone
Jeg kender til kålsommerfuglelarver.
Store og små og kållus og...
Så jeg ville blot forny jorden og være sikker på, at den blev fornyet i tilstrækkelig dybde. Ikke mindst af hensyn til kålbrok.
@Lars.
Jeg vil lige se, om der kommer nogen bud på i hvilken dybde jorden skal fjernes hvis jeg skal være sikker på, at den reelt er fordnyet.

I stedet for at forny jorden, hvis det er et must (krav), kan du overveje at springe kålproduktionen over et år.
Jeg har ikke stødt på problemer ved omlægning af sædskiftet, som er sket mindst 3 gange inden for de seneste 10 år. Og da jeg ikke har observeret nogen problemer, har jeg heller ikke undersøgt, hvilke familier, der kom ud af takt.

@Lars.
Det er ikke rigtig noget at finde, om udskiftning af jord for imødegå sædskiftebetingede sygdomme.
Endnu har jeg heller ikke haft problemer med det.
Men kapasiteten i køkkenhaven er for begrænset til jeg kan etablerer en fuldt sædskifte.
Endvidere oprullles der et dramatisk scenarie hos Miljøstyrelsen:
" Der er stor variation i den tid som der må regnes med inden en given jordbåren sygdom er ude af jorden eller er på et niveau, hvor ’værtplanten’ i form af grønsagsarten igen kan dyrkes. Kålbrok i korsblomstrede kræver mindst 6 års værtplantefri dyrkning, mens hvidråd i løg samt ærterodråd i ært kræver minimum 10-15 år uden værtplanten. "
10- 15 års ventetid på at vi igen kan få løg, hvis der kommer hvidråd, er uholdbart.
( www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2003/87-7972-900-2/html/helepubl.htm#SubSection6.1.1 )

Men jeg lader så jord være jord og venter til jeg evt. finder noget om i hvilken dybde jord skal udskiftes for dække betngelserne i sædskifte.

Nu dyrker vi ikke hele haven med samme afgrøde - biodiversitet er vigtigt.
En alternativ placering af en afgrøde kan i mange tilfælde være lettere, og mere fornuftig, end at udskifte jorden i et sygdomsplaget bed.
Har du problemer med sygdomme, eller er du blot forud med dine bekymringer?

Hvis man har problemer med en planteart i sit sædskifte, kan man if. min lillebror Søren, lave en opløsning af den plante, der er syg. Den opløsning sprøjter man så på de syge bed, og de bede, den pågældende planteart, skal besøge i fremtiden.
Plantesygdomme kan overleve i mange år i jorden, men hvis man lokker dem frem med udtræk af samme planteart, svækkes angriberne, for de har jo ikke noget at leve af!

Hej Willy N

Mens du venter er der måske alligevel noget, du kan gøre !

Du kan finde god information hos Sten Porse, hvis du i arkivet på Havenyt søger på kålbrok. Han videreformidler, at der er sammenhæng mellem muldlagets biodiversitet mht mikroorganismer og svampens (=kåbrok-sporernes) livsmuligheder. Sammenhængen er interessant, fordi det ser ud til, at jo større variation, der er i mikrolivet i vækstlaget, jo ringere muligheder har kålbroksvampen.
Hvis den tanke føres videre, kunne antagelsen være, at det var langt mere fremmende for dyrkningsmulighederne at sørge for et rigt mikroliv i muldlaget end det vil være at fjerne mulden. Her er der mange handlingsmuligheder for den, som arbejder målrettet mod at skabe gode betingelser for dyrkningsjordens mikroliv.

Du behøver med andre ord ikke at vente på, at problemerne dukker op i form af plantesygdomme - et langt stykke ad vejen er det muligt at forebygge problemer med plantesygdomme.
De mest nærliggende handlemuligheder er enkle: Lav kompost sammensat af mange forskellige typer vegetabilsk og animalsk affald; sørg for brunt og grønt jorddække alle de steder, hvor det er muligt og i størst mulig udstrækning året rundt; grav ikke din urtehave; få målt pH værdien og afdæk på den måde, om din urtehavejord trænger til at få tilført kalk.

Sten Porse gør opmærksom på, at hvis man fjerner planter angrebet af kålbrok, skal de ikke afleveres på genbrugspladsen som haveaffald - men derimod transporteres - uden spild ! - til forbrænding. Det samme princip bør nok følges, hvis man ønsker at bortskaffe jord inficeret med kålbrok.

Hos Landbrugsinfo og Seges kan du finde mere info om kålbrok. Selv om informationen er rettet mod konventionelle langbrugsmæssige dyrkningsforhold, kan der godt alligevel være vigtig viden at hente ind i forbindelse med økologisk dyrkning.
Rådene ud fra videnskabelige undersøgelser er fra disse to kilder udformet som stærke anbefalinger af at sikre systematiske, gennemtænkte sædskifter og åremålet ligger her omkring 5 år.

Miljøstyrelsen har informeret om roddybder på både markafgrøder og på de kålsorter, der almindeligvis dyrkes i urtehaven:
www2.mst.dk/udgiv/Publikationer/2001/87-7944-193-9/html/kap03.htm.
Hvis den videnskabelige undersøgelse er retvisende, så skal du grave virkelig, virkelig dybt - ned til mellem 75 cm og 150 cm.

Jeg håber, du bestemmer dig til at vælge dyrkningsmetoder, som sikrer en så sund muld, som det nu er muligt der, hvor dine urter skal vokse. Så kan du lægge bekymringen for mulige vanskeligheder, der måske kommer lidt væk og glæde dig over det, du kan gøre noget ved.
Held og lykke med din urtehave - og så til slut bare lige en lille reminder om, at det også på dette område gælder, at ingen af os skal kunne alting alene...

Venlig hilsen
Lone

@Lars.
Det lyder interessant med "vaccinere" af et bed.
Man er ikke forud med sine bekymringer Lars ;)
Men jeg er selvfølgelig bekymret, når jeg ikke kan etablere et ideelt sædskifte fordi pladsen er for lille.
Problemet er så, at der på et stykke kommer til at stå kål, som der også gjorde det i år.
Jeg har 14 bede til rådighed.
5 fyldes med løg/porre/gulerødder. 3 med kartofler. 3 med kål og ét med rødbede.
Det er hovedsagelig følgende familier: Natskygge, korsblomst, løg, amaranth, læbeblomst, skærmblomst, kurvblomst, ærteblomst.
Så et fornuftigt sædskifte er en umulighed og på et eller andet tidspunkt går det galt.

@Lone.
Det er rigtigt, at et rigt mikroliv reducere skadevoldere i jorden.
Men det fjerner ikke skadevolderne.
(Det er sikkert også derfor, at sandjord er problematisk idet der er et ringere mikroliv end i muld).
Derfor er ideen om, at kunne vaccinere jorden interessant (som Lars beskriver).

" ... så skal du grave virkelig, virkelig dybt ... " skriver du.
Men at rødder når langt ned, er ikke nødvendigvis det samme som laget i hele "rodlængden" skal fjernes. Mikroorganismer, svampe mv. har ofte et "jordniveau" de lever i.

Ved sæsonstart er det en rigtig sund og kompostrig muld jeg starter op med. Men med 3 - eller flere - afgrøder i mange af bedene er jorden godt brugt her i november/december.
PT. står der porre, pastinak, kål, salat, dild, persille, knoldselleri og meget mere tilbage

Man er nødt til at tilpasse sit areal til et fornuftigt sædskifte.
Jeg ville gerne f.eks. have plads til flere ærter, men det kan ikke lade sig gøre, (for der er ikke mere plads i de bede,) selv om jeg måske har plads til overs i andre bede.
Jeg sætter så af og til afgrøder udenfor køkkenhaven, men også der overholder jeg et 4-8 årigt sædskifte.

Hvad indgår egentlig i sædskiftet?
Med en traditionel indrettet køkkenhave, er der lange bede.
Bede som måske er 1m. brede og med en gang på 0,5m.
Bede som ligger side om side og så er det, at spørgsmålet naturlig kommer om, svampe og skadedyr i jorden holder sig til det aktuelle bed.
Forbliver dét der resultere i kålbrok, dér hvor kålene er dyrket?
Forbliver skadedyr i jorden dér hvor kål, kartofler osv. er dyrket eller er de istand til at "brede sig ud"?

Sagt på en anden måde:
Er jordbetingede skadevoldere ude af stand til at "springe" mellem bedene i køkkenhaven?

Jeg har 18 højbede på 3*1,2 m, og jeg flytter de enkelte bede 4 tak hvert år, så jeg undgår at sygdommene vandrer med rundt i sædskiftet.

@Lars
Det er vel "afgrøderne" du flytter. Vel ikke bedene?
Men det jeg tænker er, om sygdomme ikke kan vandre, hvad der vil blive 4x1,2m=5m (ca), under jorden?
Man kunne forvente, at - ihvertfald nogle -organismer søgte "andre græsgange" når der ikke var mere at leve af på stedet de befandt sig.

Jeg har bemærket, at sygdommene kunne vandre fra bed til bed, men jeg har ikke bemærket problemer efter at jeg er gået over til større afstand i sædskiftet.
Jeg tror, at der er større fare for, at sygdommene "går i hi" og afventer næste ankomst af den pågældende værtsplante.
Det er derfor at jeg med løg vil prøve at vække sygdomssporerne til live i de bede, hvor der ikke skal gro løg, så der er "rent" når løgene vender tilbage til samme bed.

@Lars.
Så er min antagelse altså rigtig.
Og den metode med at "vække sygdomssporene" til live er altså meget interessant. Det må jeg granske nærmere i løbet af vinteren.
Hvor har din lillebror den viden fra?

Søren har frøsamlervenner i hele verden. Om det stammer et sted fra, eller om det er en generel erfaring, ved jeg ikke, men jeg synes, at det lyder logisk. Og arbejdet, med at efterprøve det, er jo ikke så stort endda.

Det er rigtigt, at det er nemt at efterprøve.
Men det kræver nu stor systematik og flere sæsoners (mange og mange steder) for udelukke "tilfældigheder".
Men det har jeg nu nok tænkt mig at se på:
Hvordan jeg kan være sikker på, at det er metode som virker og ikke "tilfældigheder".

Det kan kun videnskabelige forsøg vise, og så store haver har ingen af os.
Men vi kan gøre et forsøg, og så længe, at det ikke går galt, er det ikke modbevist.

Når vi tror på, at det virker, skal vi ikke afvente at nogen bruger tid og kræfter på at få det bevist.
Da vil vi være for gamle til at dyrke køkkenhave.