Skrevet af: Else Agerskov, 18. september 2018 kl. 15.53
Jeg har i år investeret - mange - penge i kålnet, ikke fiberdug, men ‘rigtigt’ kålnet, som jeg satte over planterne samtidig med at jeg satte dem. De har vokset til ukendte højder, og der har ikke været en eneste kålsommerfugl under nettet!
Men nu, lige hjemkommet fra ferie, opdager jeg at der har udviklet sig lus under nettet i et kolossalt omfang, jeg har aldrig set så mange, planterne er tæt ved at være ødelagt.
Jeg føler mig noget snydt, hvad hjælper det at man redder kålen fra at blive ædt af larver, når de så i stedet bliver ødelagt af lus!
Og hvad kan man gøre nu? Og hvad kan man gøre til næste år for at historien ikke skal gentage sig?
Skrevet af: Lars Holt, 18. september 2018 kl. 16.32
Lige nu kan du tage nettene af, så du kan få hjælp til minimering af lusene.
Jeg har tidligere haft et tilsvarende problem, men med jordlopper (som måske har ligget i jorden, da jeg lagde nettet over).
Måske skal vi fremover lære at have net på i perioder, hvor de er mest udsatte for et bestemt angreb, og så tage det af, når faren er drevet over.
Men vi skal nok have hjælp af nogle, der kender mere til skadedyrene, end vi havedyrkere gør.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Lus under kålnet