Varmkompostering = 59 grader

Midten af min kompostbunke er nu på 59 grader og bliver sikkert endnu 5-10 grader varmere. Nu er bunken jo kun så varm i midten. Bør jeg stikke om nu? Bare lade stå til, som jeg plejer ?
Ingeborg
Ps. Jeg har et nyt stegetermometer i køkkenet. Min gemal brød sig ikke om at jeg brugte det i komposten :-)

Nej du skal ikke stikke om nu! Så forstyrrer du blot processen. Glæd dig over, at komposteringen er startet med succes.
Temperaturen falder efterhånden som processen skrider frem.
Når du næste gang har en stor portion organisk materiale, der skal komposteres, skal du overveje, om der er plads oven på det, du har nu (det er jo sunket til den tid), eller om du skal omstikke komposten.

Ja Las, jeg er også altid meget stolt over at det lykkes. I år først efter at vi fik slået græs, lagt afklippet mellem noget tørt materiale og vandet med mange spande regnvand. Jeg lægger nyt ovenpå. Der bliver jo en masse “guldaffald” senere.
Ingeborg

Undskyld det manglende R i Lars.
Ingeborg

Jeg ville vente. Da jeg var på en Genbrugsstation fik vi omstukket hen i februar/marts, så stod bunkerne og dampede!

(Vi fik i øvrigt ros for vores rene kompost, der var måske en legetøjsbil/barneskovl i det, når det kom igennem maskineriet anden gang. Men vi gjorde os også umage med at pille ting op fra folks grønne affald.)

Mvh
Tine- de samme personer, der kom med syge roser mv ville iøvrigt ikke købe, den lækre kompostjord: Det kunne jo smitte!

Jeg plejer at stikke om når jeg målt så høje temperaturer i et par dage eller tre. Selvom det forstyrrer processen lidt, er jeg af den overbevisning at man får ødelagt flere ukrudtsfrø på den måde. Efter jeg har stukket den om kan jeg godt finde på at lægge et stykke bobleplast over i nogle dage.

Hvis man har energien er det jo effektivt at stikke om i forhold til drab af frø, da mere materiale kommer igennem temperaturbehandlingen. Jeg har erfaret, at spirende ukrudt er vorherres evige gave til havefolket og min havetid/ energi er begrænset, så jeg leger ikke mere med at optimere kompostens temperatur og maksimale drab af frø. Nu sætter jeg komposten og lader den passe sig selv til jeg skal bruge den sent forår - bygger desuden videre på bunken efter den er sat - altså en slags samlebunke oven på den aktive kompostbunke.

Når jeg tager fat i bunken om foråret ryger alt det øverste og ikke omsatte materiale over som "starter" i det ledige kammer.

Portionen er ca. 1,25x1,25x1,25 m

Hej Ingeborg Hansen

Jeg har meget gode erfaringer ved at gøre, som Claus K. Madsen beskriver i indlæg nr 5.
Metoden skaber mest mulig omsætning på kortest mulig tid - og hvis man ønsker velomsat kompost med let adgang for planterne til vandopløselig næring og / eller skal bruge komposten snart er det jo en fordel.
De høje temperaturer er ensbetydende med stor fordampning - så hvis du stikker om er der temmelig sikkert behov for at overbruse komposten et par gange undervejs i omstikningen.

Vælger du ikke at omstikke kan processen jo bare forløbe over længere tid og måske de yderste / øverste lag ikke bliver omsat.
Udtørringen der hvor komposten er varmest kan dog i en ikke omstukket kompostbunke føre til, at de biologiske processer forløber meget langsomt på grund af vandmangel - der sker med andre ord meget lidt omsætning i bunkens midte og omsætningen går langsomt i yderste og øverste lag.
Men har man tålmodighed og ikke det store behov for omsat kompost er det jo ikke et problem....

Venlig hilsen
Lone

Jeg undgår at komme affald med frø i komposten. Det lægger jeg i en sort sæk med en sjat vand. Der får det lov til at blive i et par måneder indtil det nærmest er blevet til ensilage. Derefter hælder jeg det ud mellem krat og træer, hvor der ikke er stor chance fir spiring på grund af efeubunddække. Dette bunddække havde rådyr fået ædt i løbet af vinteren, men nu er alt dækket igen.
Mine kompostkasser måler også godt 1,25 meter på hvert led- 2 kasser bygget sammen. Ved siden af kasserne er der en Tom plads, hvor jeg om foråret lægger det grove, uformuldede ud, inden det kommer tilbage i kasse 1.
I kasse 1 kommer der så tørt affald og i kasse 2 vådere affald, som græsafklip og friskt grønt. Efterhånden tager jeg så noget af det tørre fra kasse 1 ovenpå det våde fra kasse 2.
Jeg bruger også noget fra kasse 1 til min grønne husholdningskompostbeholder, når der er for meget vådt affald i løbet af vintermåneder. Her har jeg så også en tønde med nedfaldne blade, som kommer i den grønne beholder efter behov.
Det lader til at der skulle mange år til, før jeg fandt ud af at kompostere med succes.
Ingeborg

Jeg har ingen køkkenhave, så jeg bruger komposten til at lave krukkejord til mine mange store krukker og til topdressing til græsplænen.
Om efteråret tømmer jeg krukkejorden ud i en stor bunke og blander den gamle jord med kompostjord. Da vi har stiv lerjord er jeg også glad for at skovle muldvarpeskud sammen til denne bunke. Muldvarpeskud er så fine i strukturen at de passer godt til min krukkejordsblanding.
Det er iøvrigt også tungt arbejde at omstikke en kompost.
Ingeborg

Jeg vander også gerne lidt når jeg stikker om som Lone foreslår, men jeg er holder igen og bruger helst tempereret vand fra regnvandstønden. Der skal meget energi til at varme vand op, så for meget vand kan godt køle bunken mere end godt er.
Jeg har også tidligere anstrengt mig for at sortere ukrudt med frø fra, men jeg erfarede at der altid var frø alligevel. Nu prøver jeg så vidt muligt at få luget det jeg vil have luget inden det sætter frø, sortere det allerværste fra og så ellers varmkompostere.