Skrevet af: Lars Holt, 23. august 2018 kl. 18.29
Når man arbejder i sin køkkenhave, er det vigtigt, at man altid tænker på sikkerheden.
Pas på solen! Vi glemmer gerne tiden, når vi arbejder med haven, og så kan vi ikke sove om natten. Men det tager også noget af vores livs ur.
Pas på overbelastning! Når køkkenhaven har givet mere, end vi er vant til, kan vi godt komme til at tage for hårdt fat. Vær altid opmærksom på arbejdsstillingen, når du skal løfte de tunge afgrøder op i trillebøren, men også når du skal regulere ukrudt.
Jeg har ofte problemer, når jeg graver kartofler op.
Og brug redskaber med så langt skaft, at du ikke kan skade dig selv. (Da min søn var 2½ år fik han lov til at flække brænde. Men det blev med den store skovøkse, så han ikke kunne ramme sig selv, hvis (når) han ramte ved siden af.
Jeg har selv fået en økse i knæet, fordi skaftet var for kort!
Skrevet af: Tine Horsum, 23. august 2018 kl. 19.49
Jeg har engang givet mig selv et ordenligt gok i nødden, med en brændeøkse. Der skulle lige ordentligt sving på- så fik jeg gokket mig selv over øret...
Det med at stå med spredte ben- havde min far lært mig, så man ikke flækker sine ben. Det andet- derimod.. Ja. Men jeg var vist kun 5-6 år, og jeg måtte ikke hugge brænde alene, så...
Af skade bliver man klog!
Mvh
Tine
Jeg fik en god bule... ;-D
Skrevet af: Willy N, 23. august 2018 kl. 21.38
@Lars.
En huggeblok i den rigtige højde er vigtigt, når der skal hugges el. kløves brænde. Det giver en ordentlig arbejdsstilling og først og fremmest minimeres risikoen for øksen rammer én selv (den fjernes ikke helt!).
Problemet er selvfølgelig, at få fat i en ordentlig huggeblok.
Den huggeblok jeg har er vel ø60. Når jeg hugge pindebrænde, lægger jeg en skive ovenpå som er ca. 15 cm. Når den efterhånden er godt slidt, bliver den til brænde og en anden skive ligges på.
Samme princip vil jeg anvende, når selve huggeblokke er begyndt at blive for blød og "hul". Så saver jeg et passende stykke af og ligger en skive på der passer med højden når der skal kløves.
Og ellers har du ret i det med solen! Bredskygget hat som også dækker nakken, er behagelig og midt i sommervarmen langærmet bluse!
Og arbejdsstillingerne!
Det undre mig til stadighed, at se ekvilibristiske gamle mænd bevæge sig som en tyveårig, når de gamle mænd håndtere redskaber eller planter/sår.
Det handler vist også meget om, at de muskler og sener der anvendes opøves til netop havearbejdet gennem det praktiske arbejde (du glemte vel, at foråret er en "start langsomt og forsigtigt op" periode ;)
Skrevet af: Jens J., 24. august 2018 kl. 9.04
Jeg er holdt op med at bruge huggeblok, da jeg synes det er for farligt. Selv med en god bred blok kan øksen stadig snutte og gå forbi blokken og ind i ben.
Nu kløver jeg i stede alt direkte på jorden med en langskaftet økse (Fiskars x27). Så slipper man også for mange tunge løft op på blokken.
Jeg synes denne løsning fungere rigtig godt.
En klassisk sikkerhedsbrist er jo riven der ligger omvendt. Den har jeg prøvet. Det gør avs at få skaftet klasket lige op i næsen!!
Skrevet af: Kim Petersen, 24. august 2018 kl. 12.09
Når man bruger en økse til at kløve brænde, bruger man armmusklerne til at styre øksen, og benmusklerne til at hugge med - så kommer man aldrig til skade med øksen.
Men det kan være farligt at hugge grene over på tværs - så kan man let få et brændestykke i hovedet hvis underlaget ikke er ordentligt.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Sikkerhed i køkkenhaven