Jordforbedring

Jeg har en køkkenhave med en ret bastant lerjord.
Den kunne jeg godt tænke mig forsøge at forbedre ved at tilføje en større mængde grus/sand og kompost.
Jeg mener at have hørt, at kornstørrelsen på det sand, man anvender til jordforbedring af lerjord, ikke må være for lille, da det bare vil gøre jorden endnu mere kompakt.
På den anden side, bør det vel heller ikke være for groft.
Samtidig findes der et utal af betegnelser på forskellige slags sand og grus.
Er der nogen her, der har et bud på, hvilken slags sand/grus jeg skulle anskaffe - betegnelse og kornstørrelse?

Det er det billigste - flisegrus, du skal anvende.
Og så skal du bruge godt med kompost.
Hvis du kulegraver køkkenhaven, vil du få et meget fint resultat. Kulegravning består i at grave to spadestiks jord op, løsne bunden og blande godt med kompost og i dette tilfælde også grus, og så lægge jorden tilbage, så nederste spadestik kommer øverst.
På billedet vises desuden, hvordan man planter vin.

Flisegrus kan være udmærket, men der findes varianter med lidt ler i. Ofte kaldet "brolæggergrus". Det skal du undgå til dette formål.
Jeg vil anbefale at du går efter "vasket grus 0-4 mm" sommetider kaldet støbegrus.
Husk der er altid en fare for at få ukrudt ind med gruset. Især padderok synes at være et problem i grus.

Kompost som Lars foreslår er også en god ide. Ydermere skal du ikke undervurdere hvad planterødder og regnormes arbejde kan gøre for lerjord. Derfor bør du få sået nogle efterafgrøder/miljøplanter så hurtigt som muligt så de kan arbejde med jorden fra nu af og indtil du vender dem ned i jorden til foråret.

Jeg har kulegravet (reolgravet) et gammelt staudebed på lerjord sådan som Lars foreslår. Min erfaring er: 1) det er et knoklearbejde. 2) det bekæmper ukrudt og gamle stauder meget effektivt. 3) man får endnu mere leret jord op i overfladen.
Hvis du vælger at kulegrave skal du regne med at tilføre endnu mere jordforbedring til overfladen, men det er rigtigt at du får en dybt muldet jord i den sidste ende.

Hej Lars og Claus

Tak for de udførlige og dejligt konkrete råd.

Som jeg læser jeres svar, bør jeg her i efteråret så nogle miljøplanter og til foråret tilføre rigelige mængder flisegrus/vasket grus og muld, som jeg (kule)graver ned sammen med miljøplanterne.
Da min køkkenhave måler 12x12m, kommer kulegravningen nok til at ske over et par år...

Hav en fortsat god søndag!

Ja, vasket grus koster ikke meget mere.

Du overser den fordel ved kulegravningen, at du kan spare abonnement til fitnesscenter i en periode, hvis du docerer arbejdet korrekt. Overdriver du, kommer der udgifter til kiropraktor.

Og det er korrekt, at overfladejorden i første omgang bliver ringere, end den var. Men overfladen er jo nem at jordforbedre ved jorddække.

Har du først kulegravet et bed, skal du undgå at træde i det fremover. Så holder den løse struktur sig.

Af miljøplanter er det særligt olieræddike, der kan løsne hård lerjord i dybden.

Lav dine bede i køkkenhaven med faste bede, så du undgår at træde i den løsnede jord.
Du kan allerede i efteråret sprede kompost over køkkenhaven.

Mente kompost og ikke muld i mit svar ovenfor...

Ja, det bliver nok den sværeste kunst at docere gravearbejdet korrekt.

Det giver god mening, at undlade at træde på jorden efterfølgende.
Faste og veldefinerede bede må også gøre det lidt lettere at sikre et sædskifte.

Kunne topdressing ikke bruges til formålet? topdressing består så vidt jeg ved normalt af 2/3 kompost og 1/3 bakkesand.

Jo, men bliver det ikke for dyrt?
Der skal bruges meget, når jorden skal forbedres, og det behøver ikke at være så findelt, som topdressing, der er beregnet til at lægge ud i et tyndt lag.

Jo det har du fuldstændig ret i, det er bestemt ikke den billigste løsning.

Hvad Lars beskriver er ganske udmærket og Claus peger på regnormenes betydning og som han skriver, skal de ikke undervurderes.
Jeg har/har haft nederdrægtig leret jord. Gennem en årrække har jeg omhyggeligt revet al løv fra træerne sammen og efteråret og lagt det i et tykt lag på et bed (15- 20 cm).
Om foråret er der den lækreste jord helt uden grus el. kompost!
Det skal dog siges, at det skal gentages adskellige gange før jorden er stabil løs og humusrig.
Men de små orme knokler hele vinteren uden dette bladdække.

UPS!
uden=under

Det er et godt råd Willy. I det hele taget skal man huske at regnorm er som andre dyr i haven. Hvis man fodrer dem får man flere af dem.
Ulempen ved at gøre det på din måde er at man ikke rigtigt kan kombinere det med miljøplanter/efterafgrøder. Derfor foretrækker jeg at lægge "regnormefoder" ud om sommeren når afgrøden har fået lidt højde. Især høje planter som hestebønner, majs osv. kan man med fordel putte noget ind under. Så arbejder og formerer regnormene sig der hele sommeren.

@Claus
Du har ganske ret i, at det ikke kan kombineres med efterafgrøder. Derfor understreger jeg også udlægningen skal gentages. Det er så igen en ulempe hvis mængden af blade er begrænset.
Men hvert forår nyder jeg den lækre jord når bladene rives væk og der plantes.
(Og så har jeg selvfølgelig måtte bruge grus og kompost som du og Lars nævner fordi der langt fra har været tilstrækkeligt med blade ).

Jeg lægger også mine blade i køkkenhaven om vinteren, primært i de bede, hvor der er rodfrugter - så kan de blive i jorden i længere tid, og man kan nå at få dem op, når det pludselig bliver frost. Jeg holder bladene på plads med et armeringsnet.