Sødeste høstklokkeslet.?

Jeg har hørt, at man bør høste ensilage først på eftermiddagen for at opnå det højeste sukkerindhold i det høstede græs.

Gør noget tilsvarende sig gældende med andre afgrøder som ærter, ribs, æbler osv.?
Er det evt. omvendt med rodfrugter, at de bør høstes meget tidlig morgen for at optimere rod sukkerindholdet på dagen.?

De fotosyntetiske dele af planten, dvs blade først og fremmest, har en daglig cyklus. De laver kulhydrater i løbet af dagen ved fotosyntese og bruger meget af dem i løbet af natten til respiration.
Det er lidt anderledes for frø, bær og lagerorganer. Deres indhold af kulhydrater bygges op over længere tid ved transport af sukkerstoffer fra bladene. Det ville overraske mig hvis der var store daglige udsving der, men prøv at søge lidt. Hvis det er undersøgt nogen steder, er det nok i vindruer.

Når vi når hen midt i oktober bliver sukkeret, der er produceret om dagen brugt om natten. Når man høster ud på dagen er det nok for at druerne skal være tørre. Kvaliteten forringes ved for meget vand, herunder dug.
Det kan dog stadig være en ide i at afvente høsten indtil syren er faldet til et niveau, hvor det ikke skal kunstigt reguleres. Men det er absolut ikke hvert år, man kan vente så længe.

@Claus K Madsen

Jeg tænker, at du nok ville vide det, hvis der er stor forskel.
Du ville selvfølgelig ikke købe sødekartofler fra England, hvis du kunne opnå tilsvarende ved at stå tidligt op og høste de almindelige. ;-)
Hvis druer, æbler og bær ikke i nævneværdig grad sender sukker til roden om natten, så er det nok fordi de er for langt fra græssets natur. Vil du ikke skønne, at det derfor er mere sandsynligt, at kartofler, gulerødder og kål gør det.?

@Lars Holt

Det tyder da på, at druerne gør lidt det samme som græsset, når de forbruger sukkeret om natten.
På den større tidsskala har du måske prøvet at lade nogle druer sidde helt indtil de har fået et strejf frost, fordi det kan give en særlig fin og sødlig hvidvin ( Spätleese ).

Mon andre afgrøder også med held kan "turbosødes" med et strejf frost.?

I Danmark er der for fugtigt i efteråret til at lade druerne hænge til frosten indtræder. Det er nogle år efter nytår.
Men gråskimmel kan give søde druer, hvis den først kommer sent.
I 2016 høstede jeg druer med ædelråd (gråskimmel på det sene stadie) der ville kunne give en alkoholprocent på 22, hvis gæren kunne leve så længe. Det kunne den heldigvis ikke, så det blev en meget fin dessertvin.

Yacón og Oka er grøntsager, der først udvikler sig op til vinteren. Oka danner først knolde, når frosten har svedet toppen.
Men ingen af planterne kan tåle frost af betydning, så det giver en udfordring.
Du skulle prøve at bruge noget af dit krudt på at dyrke de to grøntsager.
Yacón giver ca. 8 kg pr. plante. At landbruget ikke har opdaget den endnu er måske, at den er svær at få op i hel tilstand. Knoldene, der kan være over 50 cm lange, er meget sprøde, og knækker nemt ved optagningen.
Vi (Praktisk Økologi Næstved) har den med på havemarked hvert år og får altid udsolgt - sikkert fordi vi har smagsprøver med .

@Jakob, jeg ved ikke om jeg forstår dig ret men det kunne næsten lyde som du tror planterne pumper sukker op og ned fra rødderne i en daglig cyklus. Det er ikke sådan det fungerer.

Bladene producerer sukkerstofferne i dagslys og de beholder nok til at levere energi til natten. Overskuddet "eksporteres" til andre dele af planten, f.eks. specialiserede lagervæv.
Kartoflens blade sender f.eks. sukker ned til knoldene hvor det bliver omdannet til stivelse. Majsen sender det til kernerne hvor det også bliver til stivelse, medmindre enzymerne til at lave stivelse er defekte/muterede. Så får vi sukkermajs. Tilsvarende for bær osv.
Pointen er, at bladene oplever ret store daglige udsving, mens lagerorganerne bygges op over længere tid. Som regel er det lager organerne vi høster så derfor tror jeg generelt ikke tidspunktet betyder så meget. Måske for salat ol.

@Lars, ja og jordskogger fungerer på samme måde.
Skulle en landmand have lyst til at dyrke yacon ville han løbe ind i den forhindring at de ikke er anerkendt som fødevarer i EU. Sådan var det i hvert fald da jeg selv havde dem for nogle år siden.
Efter den lange proces med stevia tror jeg ikke der nogen mindre producenter som tør bide an med at få søge om at få yacon godkendt. Tilsvarende for oka.

Stevia, yacon og oka... tak for tips til flere spændende diskussioner. :-)

@Claus K Madsen

Det var ikke sådan, jeg mente det, men jeg forstår nok godt misforståelsen.
Jeg mener, at sukkeret bliver til plantevækst, og når fotosyntesen ophører om natten, så vil sukkerforbruget nedsætte sukkerkoncentrationen i planten.
Kartofler og måske alt andet bør derfor nok nærmere høstes samtidigt med ensilage, hvis det skal følge teorien om sødmeoptimering på dagen.

@Claus
Ja, det er sørgeligt, at en sund, yderig og utrolig velsmagende grøntsag bliver syltet i EU's papirnusseri.

Hvor lang tid kan det tage at konstatere, at den er både ufarlig og desuden sund.
Den har været kendt i årtusinder i den verdensdel, vi kun har kendt i ca. 500 år. Samtidig med kartoflerne!

Nu kiggede jeg lige efter igen og yacon er faktisk blevet godkendt efter et firma søgt om det. Det gælder kun knoldene.

Jeg kan ikke helt blive klog på om tilladelsen bygger på en egentlig risikovurdering af planten eller om det blot er lykkedes firmaet at bevise at der har været et væsentligt forbrug af Yacon i EU før 15/5-1997.

ec.europa.eu/food/safety/novel_food/catalogue/search/public/index.cfm#

Det vil da glæde mig, hvis flere kan få glæde af denne utrolig dejlige rodfrugt.
Desuden er den usædvanlig lagringsholdbar. Vi bruger stadig Yacón fra året før et par måneder efter at vi har bjerget årets høst (sidst i oktober og indtil december, hvornår nu vinteren kommer).

Hvordan opbevarer du dem? Jeg har ikke helt så gode erfaringer.
Jeg tror smagen deler vandende lidt. Jeg kunne godt lide den, men fruen stod af så snart de begyndte at udvikle den der melon/pæreagtige smag.

@Lars Holt

Jeg har lagt mærke til flere gange, at du generelt er meget dygtig til at opbevare grøntsager. Derfor vil jeg gerne opfordre dig til at starte en ny tråd, hvor du gennemgår hele dit vinterlager og alle dine metoder.

Yacón ændrer smag fra opgravningen og 3 måneder frem (måske også længere, men det er mine smagsløg for gamle til at observere).
De bliver sødere efter nytår.
Og i maj, hvor der er havemarked, er de på deres højeste. Det er vel derfor, at der bliver udsolgt hvert år, selv om vi har 50-100 planter med.
Jeg opbevarer både rodknoldene og hjerteskuddene i en spand (men i hver sin) med grus i kælderen. Den får først lidt vand med en håndforstøver på overfladen af gruset, når varmen sætter ind i april/maj.
Et år vandede jeg gruset som til andre rodfrugter, men det gav et dårligt resultat.
Jeg er ikke den rette til at fortælle om opbevaring af alle de forskellige grøntsager. Jeg har lært det af Jens Juhl, der bor på Slottet i Smørmosen. Og jeg er ikke færdig med at få den viden omsat til rutine.
Jens har sikkert et værksted på PØs samling sidst i oktober.

Jeg har beskrevet nogle grøntsager i håndbogen på havelyst.
havelyst.dk/haandbogen/