Køkkenhave i græsplænen.?

Fire stik med en spade, vend tørven og sæt et grønkøl eller en pore eller alt muligt andet.

Ja, hvorfor ikke.?

Grundet smælderlarver bør man måske undlade nedenstående afgrøder:
www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/6.html
"Rødbede, gulerod (gulerod og havegulerod), hovedsalat, Ært (brydmarvært, markært, skalært og sukkerært) og kartoffel."

Men de skriver også:
"Tag kartoflerne op tidligt, da den største skade sker i august–september."
Og:
"Larven æder fortrinsvis græsplænens rødder."

Måske kan man alligevel godt dyrke kartofler på den måde, hvis man tager dem op tidligt.
Og når det kun er 20 x 20cm, der er gravet op, så skal larven jo heller ikke flytte sig særlig langt for at finde sin foretrukne føde.

Plænen er et godt bunddække, det meste lugning kan foregå med græsklipper, og det afklippede græs er god gødning.

Jeg tror ikke helt selv på, at det vil gå godt med kartofler, men tabet ved at gøre et par forsøg er da til at overskue.

Er der evt. nogen, der har prøvet metoden og kan fortælle om, hvordan det gik.?

Tjaaah, da jeg omlagde noget af min gamle græsplæne for 2 sæsoner siden, så var mit problem ikke smælderlarver men dræbersnegle, som åd toppen af mine kartofler med STOR fornøjelse.

Jeg gjorde det egentlig kun fordi jeg tilfældigvis havde nogle kartofler der spirede. ;)

På Færøerne dyrker man kartofler i en sandwich mellem to græstørv (så græsset vender ind mod kartoflen. Det går vist meget godt.

Det meste af min køkkenhave er anlagt i gammel græsplæne, hvor jeg enten har vendt græstørven, eller har dækket den til med kompost og jord. Har ikke registreret problemer med smælderlarver på den baggrund - heller ikke i kartoflerne.

@Sofus Ryge Petersen

Er du sikker på, at de har smælderlarver på Færøerne.?

Nu er kartoffelrækken i græsplænen anlagt med almindelige økologiske spisekartofler af ukendt sort.
Den ene af de fem toppe har fået en bundløs spand til beskyttelse imod snegle. Hvor meget det hjælper, ved jeg ikke. Snegle plejer nu heller ikke at være det største problem hos mig.

Jeg kan slet ikke se logikken i at dyrke hverken kartofler eller andre grøntsager på den måde. Det giver da kun ekstra arbejde ( og det er der rigeligt af i forvejen, når man har en have ).
Det bliver noget mere besværligt at slå græsplænen, og græsset vil begynde at vokse ind i den bare jord - fra alle fire sider.
Jeg har selv udvidet både min staudehave og køkkenhave ved at vende græstørv, eller rettere sagt, jeg gravede tørvene et par spadestik ned.

@Anne-Grethe Hansen

Hvis jeg ikke kunne lide et stabilt grønt bunddække, men hellere ville udvaske næringssalte.
Hvis jeg hellere ville bruge hakkejern end græsklipper.
Hvis jeg havde en fast regel om, at alt græs ( hvert eneste strå ) skulle klippes ned til 2cm hver lørdag.
Hvis jeg stædigt havde besluttet, at græs slet ikke måtte gro i nærheden af grøntsager.
Hvis jeg hellere ville slæbe forurenende gødning til sort jord end udnytte gødningen i en vendt græstørv.
SÅ kunne jeg nok heller ikke se logikken og de store mulige fordele.

Kartoflerne er som nævnt kun et billigt forsøg imod stærke odds. Men jeg har tidligere flyttet nogle grønkål, som stod i vejen i den sorte køkkenhave, fordi jorden skulle bearbejdes. De voksede udmærket videre i plænen og satte frø og blev tilmed en pryd for mit øje.
Men hvad der pynter er selvfølgelig en smagssag.
Jeg har nok den smag, at hvis det smager godt, så er det også smukt.

Mange har også plantet et træ i havens græsplæne. Jeg har f.eks. et par frugttræer. Dem kan jeg sagtens køre udenom med græsklipperen. Men der var også en gammel stander til en flagstang, og den irriterede mig grænseløst. Så hvor bøvlet det føles at klippe rundt om noget har her også noget at gøre med, hvor meget jeg værdsætter forhindringen.

Er din græsplæne helt bar.?

Hvordan vil du så hyppe dem?

Ja, jeg startede mit haveår i år nul: Som i kartofler skal da ikke hyppes, hvorfor dog dét?

Men det skal de, de gror ellers bare ovenud og laver grønne knolde (der indeholder solanin, der er giftigt).

Hvis du vil plante økokartofler, i en plæne, så vil jeg også anbefale, at de er nematoderesistente. Kartofler, der er lidt for levende af dyr- og er halt opædte- er ikke lækre. Desuden udvikler de, det nævnte giftstof, som de grønne. Det kan bare ikke ses! Skadede kartofler bør man kassere.

I værste fald får man tynd mave- og i værre fald, kan man blive meget syg (eller dø). De bør aldrig gives til børn.

Mvh
Tine- der blev meget klogere på kartofler! :-)

@Tine Andersen

Jeg tror næsten, at de er sat så dybt, at hypning ikke bliver nødvendig. Ellers må jeg komme dem til hjælp med en skovlfuld jord eller bare kassere de grønne.

Tak for info om resistente sorter. Det fik mig til at finde dette link:
www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/groensager/kartofler/492.html

Sorten, jeg har sat, er ukendt, så det hjælper ikke så meget i år. Men jeg vil være mere opmærksom på det, når jeg køber økologiske kartofler til vinter.
Sættekartofler er jeg holdt op med at købe. Jeg gjorde det engang med aspargeskartofler til en række på 50 meter, og de blev alle syge, mens nogle almindelige spisekartofler et par rækker væk blev meget fine.

Angående den bundløse spand, så kan jeg tilføje, at den hjælper med at holde græsset væk, og det ser også ud til, at den hjælper med at holde på fugten. Snegle har jeg ikke set, men kartoflerne er jo heller ikke kommet op endnu.

Tja!
Men fidusen ved øko er, at man også undlader at plante monokulturer i lange rækker. Men at man blander afgrøderne.

Mvh
Tine

Aspargeskartofler er meget modtagelige for skimmel, uanset om man køber kontrollerede læggekartofler, eller tager af egen avl. Det er derfor der er udviklet andre kartoffelsorter der næsten smager lige så godt som aspargeskartofler.

Nu lykkedes det mig alligevel at finde navnet på kartoffelsorten i græsplænen.

Den hedder "Elfe"

Navnet er forresten skrevet med store bogstaver: "ELFE".
Det står nok for "Earth Liberation Front Explosives", og jeg burde derfor måske sætte spande omkring dem alle, så flyvende sten og jord ikke så nemt kan beskadige noget i nærheden, når de kommer op med et brag.! ;-)

Jeg har også målt jordtemperaturen i spanden, og den er med det nuværende vejr et par grader lavere end jorden omkring dem uden spand. Det kan jeg godt leve med, men næste gang vil jeg nok kippe spanden en smule, så den får fuld sol helt ned i bunden omkring middagstid.

Nej Jakob, min græsplæne er ikke helt bar. Der er to æbletræer, et kirsebærtræ, 4 prydbuske og et fuglebad :)
Jeg synes forøvrigt, at det er fint at plante f.eks grønkål imellem stauderne. Men i græsplænen bliver det altså for besværligt...

@Anne-Grethe Hansen

Så er det jo godt, at der findes sådan nogle myreflittige mennesker som mig, der ikke går af vejen for et kæmpe arbejde og masser af besværlighed imod alle odds for at udvikle de økologiske dyrkningsmetoder til et højere bæredygtigheds niveau. Jeg takker ærbødigt meget rød i hovedet. Det er absolut det nærmeste, jeg nogensinde har været på at få tildelt en flidspræmie. ;-)

Jeg har i øvrigt i år også sat en del kartofler imellem stauder og buske i prydbede. Når man alligevel har et stykke sort jord ( økologisk mindre bæredygtigt ) til rådighed, så kan man ligeså godt bruge det. Og som min far sagde til mig, da jeg var 7 år gammel: "kartofler renser jorden!". Og jeg skal love for, at jeg fandt ud af hvorfor.
Men det er jo en anden historie end græsplænen, hvor det grønne bunddække nok må siges at nærme sig det optimale. Skal bæredygtigheds niveauet være endnu højere, så skal der nok nogle træer til, som kan sende rødder ind under afgrøderne og sørge for at fange de allersidste næringsstoffer, så intet undslipper området.
Jeg tror som sagt ikke selv meget på, at det vil gå godt med kartoflerne i græsplænen, men gør det, så bør jeg nok advare om, at jeg vil prale, så det bliver svært at holde ud.

Frugttræer og buske er vel også en del af køkkenhaven.?
En ulempe ved frugtbuske i græsplænen kan være, at man nemt kommer til at køre for tæt på med græsklipperen, og så breder de sig ikke så meget, som man måske kunne ønske sig.

Der står en del tekst i denne tråd, og jeg har muligvis ikke helt fanget pointen. Men en anden metode, som virker fortrinligt, hvis man vil inddrage græsplænen til nyttehave, er at lægge kartoflerne oven på græsplænen ...

... og dække dem til med halm.

Kartoflerne spirer lystigt, halmen beskytter mod fordampning og lukker solens stråler ude, så græs og ukrudt dør. Regnormene trives og omdanner halm og græs til humus og næringsstoffer til kartoflerne, og kartoflerne jordforbedrer jorden. Jorden er næste år løs og fri for ukrudt.

Og et lille fif, hvis man ikke er så sart med sin græsplæne ...

Hvis du har muldvarpe skud, kan du også stikke jordskokker i dem. Muldvarperne lader dem være, og jordskokkerne kommer fint op.

@Lasse W

Jeg synes i hvert fald, at det er nogle meget interessante og inspirerende tips. Mange tak for dem.

Jeg spekulerer nu blandt andet lidt på, hvordan man kan styre halmen, så den ikke blæser rundt og breder sig for meget.
Hvis man kvæler et større område græs, så mister man jo det vigtige bunddække.

Jordskokker i muldvarpeskud i plænen er meget smart, fordi de på den måde ikke så nemt tager overhånd. Man kan nemt udrydde dem igen senere blot ved at slå plænen, som man gjorde før.

Hvis du vander halmen ned, så blæser den ikke væk. Heller ikke i stormvejr. Men hvis du har fritgående høns, skal du af og til samle det lidt eller tilføje nyt.

Jeg er muligvis ikke helt bekendt med bunddækkets funktion. Hvad tilføjer bunddækket, som halmen ikke gør?

Næste år er jorden fin til at så nye ting på, også bunddække efter eget valg.

@Lasse W

Ja, det skal prøves.
Jeg vil hellere bruge græs afklip, så det prøver jeg også.

Jeg har puttet det i spande vendt på hovedet med sten på, så det hele ikke flyver væk den første tid.
Det grønne buddække omkring planterne er især vigtigt for at holde på kvælstoffet.

På nedenstående billede fra venstre, kun dem med sten på:

Nr 1 kun græs afklip
Nr 2 med halm, græs og en håndfuld jord.
Nr 3 med halm, lidt græs og en håndfuld jord.
Nr 4 halm og en håndfuld jord
Nr 5 kun halm

Ved nyafklippet græs tilføjer du vel også kvælstof. Men uanset så optager kartoflerne vel den mængde kvælstof, du tilføjer, om det så er i form af tildækket eller tilføjet afklippet græs.

Nu er det lidt større områder jeg omlægger af gangen end dig, så jeg er ikke sikker på, at dit halm ikke flyver væk (men selvfølgelig ikke, hvis du har stillet det hele under en spand).

Jeg er ikke sikker på, at der kan laves meget statistik på så få forsøgsdeltagere ...

@Lasse W

Jeg tror måske også, at halm metoden er bedre til et lidt større område.
Men så bliver jorden jo mere sort imellem planter og rækker, og sort jord holder ikke så godt på kvælstoffet, når der kommer skybrud.

Og bare rolig, det er kun et forsøg. Jeg er opmærksom på, at meget kan gå galt, og der skal nok en del flere forsøg til, før metoden fungerer tilfredsstillende.

Afklippet græs er betydeligt stærkere gødning end halm. Lige nu er jeg mest bekymret for, at det ligefrem vil svide spirerne på kartoflerne. Jeg overvejer faktisk at tilføje et par spande, hvor jeg benytter vissent og tørret græs afklip omkring kartoflen og kun friskt græs længere oppe. D.v.s. kun friskt afklip i bunden af spanden, så det kommer øverst, når spanden vendes på hovedet.

Jeg synes, at det er meget spændende, og jeg takker igen for inspirationen, uanset resultatet.
Hvis det går godt, så er der ingen flidspræmie til mig, men noget endnu bedre. Dem jeg har gravet ned, vil jeg nok få noget bøvl med at få op, men dem, der er lagt ovenpå græsplænen, bliver måske de nemmeste kartofler at høste nogensinde.

Min mors begejstring var bestemt til at overskue, da jeg insisterede på at etablere to bede i hendes græsplæne.
Men jeg manglede et godt sted i nærheden til nogle forsøg, og jeg ville gerne være fri for skvalderkålen, hvis planterne senere skulle udplantes.
Som man kan se, har nogle sommerfuglebuske fået lov til at blive store, og det har jo ikke så meget med køkkenhave at gøre.
Der var også engang nogle insekt tiltrækkende planter, som desværre ikke var stærke nok til at overleve ( som man nok kan se, er det stort set kun græsklipperen, der luger ).
Men der er også en mynte, som trives, og den ville brede sig hastigt, hvis ikke græsklipperen satte en grænse.
Der er også nogle få jordbær, som blomstrer i det høje græs.
Min mor er efterhånden også blevet meget godt tilfreds. Især jubler hun over mine nye forsøg på at få kartofler til at gro under græsafklip. Ikke nok med, at jeg slår hendes græsplæne mere flittigt, så er jeg tilmed begyndt også at rive den, fordi jeg skal bruge græsset.

Nu er kartoflerne i jorden kommet op, og den, der er afskærmet af en bundløs spand, står mindst ligeså godt som de andre.

Jeg har også fjernet urtepottespandene ( hætterne ) fra de kartofler, der er sat ovenpå jorden og lagt under græs og halm.

Nu er den første halmkartoffel kommet op i stak nr. 2 fra højre ( den med halm og en håndfuld jord ).

Kartoflerne i græs går det ikke godt med. Spirerne kan åbenbart ikke klare det rådne og stærke græs, så der skal justeres noget på den idé, før den fungerer.

Som så mange andre har jeg fræset græsplænen op, og bruger den nu til grønsager. Jeg læste godt om smælderlarverne da jeg gjorde det, og har måske fundet et par stykker her og der.

Smælderlarver er ingenting, i forhold til andre bekymringer som ukrudt osv. Jeg havde derfor glemt alt om dem. Jeg har aldrig kunnet henføre nogen skade til dem.

Jeg tror mest at du kan bruge dem som undskyldning for det der ikke gror...:"Det er helt sikkert smældelarvernes skyld!"

@Rasmus Thomsen

Der er åbenbart lokale forskelle, for jeg har tidligere haft problemer med smælderlarver. Men ikke før kartoflerne blev gravet op.
De kartofler, der ikke er kommet op, er ikke blevet bremset af smælderlarver, men især af græs afklip, der er klasket sammen til en stærk kage.

Til gengæld er næsten alle toppe på de kartofler, der er lagt i bede, blevet spist af snegle.
Når det er så tørt som nu, og der vandes, så tiltrækker det også krybet.

Med græsafklip er jeg HELT sikker på at der går snegle i (vinbjergsnegle).
Men hvor kan må købe halm (byghalm helst) i bundter eller små baller? På mine kanter er det big, og jeg tror ikke lige, jeg kan flytte 4-700 kg halm. Pr håndkraft.

Mvh
Tine

@Tine Andersen

Hvis du besøger en flink landmand, så kan du nok godt få lov til at købe et par sække fra en bigballe, der er taget hul på.

Græsset fra plænen er også meget stærkt. Noget groft hø må nok være bedre.
Jeg eksperimenterer også lidt med at udvaske græsset ved at putte det i en stor urtepotte og stille den et sted, hvor der er brug for gødning, og så vander jeg igennem græsset i urtepotten.

9.juni 2018

Nu er kartoflen kun i halm ( den længst til højre ) også kommet op.

Kartoflerne lagt i jorden er nu alle angrebet af noget ( jeg tror, det er snegle ) undtaget den med skærm om.
Som man kan se, er den med skærm om også noget højere end alle de andre.

Kartoflerne i halmen er heller ikke angrebet endnu, måske fordi snegle ikke bryder sig om at kravle i halm.

Den med sort spand omkring har varmere jord, end de andre, derfor er den først.
I øvrigt er vi andre ved at spise af vore nye kartofler, der blot er lagt i jorden.

@Lars Holt

Din troværdighed ville nok stå sig bedre ved, at du havde læst tråden, før du svarede så skråsikkert.
Jeg har målt jordtemperaturen, og den er en anelse lavere ved den kartoffel, som har skærm om.
Hvornår "I andre" lægger og spiser jeres kartofler, vil jeg ikke blande mig i. Men hvis du betragter et økologisk nøjsomheds eksperiment som en hastighedskonkurrence, så har du aldeles misforstået den grundlæggende pointe.

Jeg er som nævnt endnu ikke sikker på, at det er snegle, som angriber de andre toppe.
Men jeg er tilbøjelig til at mene, at det må være noget krybende, når kartoflen med skærm og dem med halm endnu ikke er angrebet.
Måske andre nemt kan stille diagnosen, eller jeg må ud og kigge på dem om natten i håb om at finde banditterne.?

@Jacob
Du har ingen steder i tråden nævnt noget om temperaturerne i de forskellige forsøgsområder. Hos andre end dig, bliver jorden varmere under sort dække, end uden.
Du følger tilsyneladende ikke selv med i tråden, siden du ikke er klar over, at jeg har fulgt den fra starten, og læst det hele igennem igen, inden jeg har svaret/svarer.

Jeg forstår ikke, at du afviser mine erfaringer, for du har jo ikke selv en kontrolplante, der står direkte i jorden, som er gammel vane. Du burde i øvrigt have mindst 5 planter under hver betingelse, spredt mellem hinanden.

Hvad er det, du prøver at finde ud af?

@Lars Holt

Prøv at læse svar 12 igen så.
Der er ikke tale om et sort dække, men en en bundløs spand som afskærmer.

Vedr. svar 32

Det er snegle, der er på spil, og de skåner intet.
Jeg har netop fjernet 5 stk, og de to var endda på indersiden af afskærmningen, og der var også en snegl på en halmkartoffel.

@Lars Holt

Du skriver:
www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/18648.html#e127160
"PS Jeg har 7 meter kartofler under halm, men da det er første år, jeg afprøver det, vil jeg ikke konkludere på det endnu."

Der kan nok gå mange år med at videreudvikle metoden.
Der kan gå så mange ting galt med kartofler, men man kan jo håbe, at der kan læres lidt af ethvert forsøg.
Jeg fik f.eks. en snegle lektion.

Må vi se billeder af, hvordan du har gjort det.?
Læggedato.?
Hvilken kartoffel sort.?
Hvordan er jordkvaliteten under græsset.?
Får du også snegleproblemer.?
osv..

Det er blå congo (ikke prøvet før) og alouette lagt 10/4.
Kartoflerne er lagt oven på jorden og dækket med halm. Halmen (en trailerfuld) er lagt i en lang bunke over kartoflerne.
Der er 50-60 cm muld i den del af haven. Der har ikke været græs siden Arilds tid (før 1939). Jeg har ikke set snegle, men jeg kan se efter, når jeg skal ned at tage et billede, hvilket jeg ikke kan nå i dag.

Her er så billedet:

Her er så billedet:

Her er så billedet:

Her er så billedet:

Undskyld, men programmet reagerede ikke i 5 min, så derfor er det kommet afsted 4 gange. Men så er der jo et billede til hver.

@Lars Holt

Du har ikke sparet på halmen, og det er ikke i en græsplæne, så jeg går ud fra, at et af dine formål er at rense jorden til et sort bed.?
De ser da ellers meget godt ud, gør de ikke.?
Hvor meget arbejde har du haft med at passe dem.?
Har du overvejet, om de kan/bør hyppes.?

Formålet er at dyrke kartofler oven på jorden, så jeg ikke graver ned i vinstokkenes rødder, når jeg skal have fat i dem.
Halmen skulle gerne kompostere på stedet i løbet af i år og næste år.
Der burde ikke være behov for at hyppe.
Jeg måtte gå 10.000 skridt for at få kørt halmen ind i haven, men eller har der ikke endnu været noget arbejde ved det.
Men lidt lugning i kanten må jeg nok snart tænke på. Det bliver til hønsefoder.

Snegleangrebet i mit første halmkartoffelbed har heldigvis været på aftagende.
www.havenyt.dk/forum/dyr_i_haven/18825.html#e127358

Men to poser lammefjordskartofler for en 10'er gav sig i mellemtiden til at spire, før jeg kunne nå at spise dem.
Disse heldige kartofler har jeg nu også forfremmet til et økologisk nøjsomheds forsøg med græs og halm.

33 stk Lammefjordskartofler lagt.
1 stk planteskefuld jord på hver kartoffel.
4 spande halm fordelt med lidt ovenpå hver kartoffel.
Det afklippede græs på begge sider bliver revet ind til rækken for at gøde og holde på halmen, men ikke så meget ovenpå, at kartoflerne ikke kan komme op.

Rækken svinger lidt, fordi dens form skal passe med havetraktoren, som slår græsset. Havetraktoren kan nu spare en tur.

Vil det give fine nye julekartofler, som allerede er kulet ned, så jeg bare kan gå ud og hente dem i løbet af vinteren.?
Håbet er sukkersødt, men det hele er såmænd nok spist af snegle, før der er gået en uge. ;)

Her endnu et eksempel på kartofler dyrket delvist i halm:

Sådan høster man sine egne kartofler uden at grave
www.youtube.com/watch?v=gH4dNoOP7WI

Udbyttet blev 1 sæk kartofler fra 4 kvatratmeter.

Det synes jeg er meget flot, men i forhold til mit forsøg bliver der også snydt stort, fordi de benytter købt champost under halmen.
Hvis der kommer en periode med meget regn, så tror jeg, at metoden med champost vil medføre nedsivning af nitrat. Og fordi det er i et bed og ikke en smal række, så vil rødderne fra græsset omkring ikke kunne nå ind under og hjælpe med at opsuge udvasket nitrat.

Men når det er sagt, så må metoden nok alligevel være betydeligt mere miljøvenlig, end en almindelig sort køkkenhave, der tilsættes tilsvarende mængde kompost. Halmen i det øverste lag vil hjælpe med at suge regnen, så der skal mere regn til, før der skabes nedsivning.

Det er også tankevækkende, at ca. 4 kvm er tilstrækkeligt til et års forbrug. Arealet er ikke større, end at man måske kan overdække det, hvis der kommer meget regn. Eller man kan overveje at benytte baljer med afløb, så man kan opsamle og genbruge det næringsrige vand, som siver igennem halm og kompost.

@Lars Holt

Hvordan går det med dine halmkartofler.?

Jeg tror ikke, at jeg får meget høst at prale med i år. Det sidste bed blev for tørt for mig, og kartoflerne vokser næsten ikke i denne varme.
Angående det tørre, så blev det nok værre, fordi halmen var frisk.

Plejer du at reagere på, at toppen bliver gul.?

Forsøget blev jo saboteret af manglende vand. Jeg har kun vandet én gang. Og jeg har kun lavet én "prøveopgravning".
Kartoflerne lå nemt tilgængelige lige under halmen, men udbyttet var ikke imponerende.
Og når jeg ser på toppene, er der ikke meget håb om et acceptabelt udbytte på resten heller - men det er en anden sort.
Næste år vil jeg lægge halmen på ad to omgange - så bliver der nok hurtigere varmt ved kartoflerne, så de kan komme hurtigere i gang. Og så har jeg planlagt, at jeg skal have lidt mere regn i 2019.
Jeg spiser af de kartofler, der gror i køkkenhaven, der bliver vandet, så jeg er ikke i nød. Jeg får gæster til aften, og da vil jeg grave de kartofler op, jeg lagde efter at have taget de tidligste. De blomstrer nu, så hvis der er kartofler under, bliver de alle taget.
Jeg lader toppen visne ned - har ikke set kartoffelskimmel her i mange, mange år.

Jeg har selv af flere omgange omlagt græsplæne til køkkenhave og aldrig haft problemer med larver i mine kartofler. Tænker ikke det er noget problem for langt de fleste køkkenhave entusiaster:-)

@Lars Holt

Ja, det er måske en god idé at lægge halm i to omgange. Jeg overvejer lidt at lægge den første og største omgang allerede snart, så den er parat til det nye år.

Jeg har optaget de kartofler, som jeg gravede ned i plænen. Der er nok til et måltid eller to, så jeg er heller ikke i nød. ;-)

Der er dog andre, som også har spist af dem.
Kan det passe, at det er snegle i den til venstre og mosegris i de to til højre.?

Jeg vil tro, at den til venstre er gnavet af smelderlarver.

Nu har jeg også optaget de kartofler, som var lagt ovenpå jorden i det første bed.
Der er ikke meget at skrive om, men jeg bemærker alligevel, at kartoflen lagt direkte på plænen kun med halm (toppen helt til højre, svar 29)) gav de pæneste kartofler.
På nedenstående billede ses den vendt, så man kigger op under den. Måske kan man ane to snegle, men de har sjovt nok ikke skadet kartoflerne.

Rækken til højre på nedenstående billede er nyudplantet.
Det er mest krydderurter til køkken, insekter og avl.
Men det er også planternes store eksamen. Kan de næsten uden pasning overleve græs og vejr i nogle år, eller kan de ikke. Mynten (M) (Mentha piperita) fra 2014 har bestået. Jeg er så småt begyndt at skrue op for produktionen, så den kan tages i anvendelse som bunddække flere steder.

Derudover må det være oplagt snart at lægge halm imellem krydderurterne, så de er beskyttet lidt imod blæst og vinterkulde og så det ligger lige klar til brug til halmkartofler i det tidlige forår. :-)

Jeg hopper lige tilbage til det første græsplænebed igen ( svar 29 ).

Der er alle kartofler nu fjernet, og der er kun et grønkål i hver ende tilbage.
Jeg vælger måske at fylde rækken op med grønkål, men ellers kan den jo også bare blive til græsplæne igen. Græsset er frodigt, omkring de steder, hvor jeg har dyrket, så disse bare pletter kan nok hurtigt lukke sig igen. Har man en stor græsplæne, så er det også pære let at finde et nyt sted næste år, så ingen kartoffelsygdomme følger med.

Af de økologiske forsøg, jeg har arbejdet med i år, mener jeg nok, at halmkartofler og køkkenhavebed direkte i græsplænen er et af de mest interessante. Det er nemt, det forpligter ikke mange år frem, og et bedre grønt bunddække end tilvokset plænegræs ser man sjældent.

Der er noget at arbejde videre med i nogle år, og jeg takker igen for alle tips. :-)

Logisk burde det for at få gødning til planterne være bedre at benytte græs end halm til kartofler og andre grøntsager.
Det kan også være en fordel, fordi græs afklip er noget, som de fleste haveejere alligevel producerer.
Men ofte er nyafklippet græs for stærkt, og det klasker for meget sammen.
Her en video, som viser, hvordan et bed kan startes med tørt hø:

GGC - 70 - The Ruth Stout Method of Permaculture
www.youtube.com/watch?v=bfi-n0Oq38E

Og det holder på fugten.

NO WATER NEEDED to Grow Veggies? Just Add Grass.
www.youtube.com/watch?v=vv_RGsLrHyY

Jeg bemærker også, at mit bed med billede i svar 45 alligevel ikke var tørret helt ud. Der er kommet tre toppe op, efter det er begyndt at regne.

Men før det inspirerer nogen til at dyrke nye kartofler til jul, så må jeg hellere fortælle, at det gjorde min morfar engang med et meget dårligt resultat. Kartoflerne blev fine, men resten af familien syntes, at det var helt forkert. Det passede sig ikke til jul. Julen skal være, som den altid har været, og den piller man ikke ved.!
Det kan da også være hyggeligt med traditioner. Men man må bestemt ikke håbe, at folk generelt er ligeså forstokkede og vanskelige, når det handler om at ændre traditioner for dyrkningsmetoder til nye systemer, som ikke forgifter Danmarks drikkevand og natur.

Der har været en del interesse for smælderlarver i tråden, og jeg mener, at ormen i kartoflen på nedenstående billede er en sådan, og kartoflen viser skaderne efter den.
Den blev dog ikke fundet i mit græsbed, men derimod i den sorte køkkenhave, hvor der var græs året før.

Smælderlarve:
www.havenyt.dk/skadedyr_og_plantesygdomme/6.html

Sådan en larve finder jeg gerne i nedfaldsæbler, som har ligget på græsplænen et par dage. Dem har jeg tit undret mig over, uden at vide at de hedder smælderlarver.
Ingeborg

Der findes også andre larver, som ligner smælderlarven, så 100% sikkerhed for arten tør jeg ikke give.
Jeg har til gengæld i år for første gang set en smælderbille. Hold da op, hvor blev jeg forskrækket. :-)