Hvor meget gøder du køkkenhaven.?

Hvor meget eller rettere hvor lidt gøder du din køkkenhave, så du stadig får et tilfredsstillende resultat.?

Hvilken jordtype er det.?

Hvor mange år har du dyrket det samme areal.?

Jeg har lidt svært ved at få afklaret, hvor meget eller hvor lidt gødning, der er nødvendigt til en køkkenhave for at få et nogenlunde resultat.
Jeg er især interesseret i kvælstof siden.
Men før det løber ud i nogle uoverskuelige teoretiske beregninger, så må jeg hellere spørge, hvordan andre gør, og om det med at minimere gødningsforbruget i det hele taget er noget, som haveejere går op i, eller om man nærmere bare tonser på, så hatten passer, for at kunne høste så meget frugt af arbejdet som muligt.?

På forhånd tak for ærlige svar. :-)

Jeg bruger 3 kg. kompost (der er varmkomposteret med hønsemøg) pr. m2. Det er beregnet ud fra mængden af kvælstof. Det giver for meget fosfor og for lidt kalium.
Jeg har 50-70 cm muld oven på sand.
Jeg har dyrket min nuværende køkkenhave siden 1990. Inden da var det gartneri.

"Køkkenhaven" af Vittrup & Bjørn anbefaler alt efter afgrøde:

Lille behov: under 10 g N/m2
Middel: 10-15 g N/m2
Højt: over 15 g N m2

Det er min rettesnor. I praksis grundgøder jeg det meste af køkkenhaven med egen kompost og nogle år lidt pose-organisk gødning. Dette antager jeg udgør omkring 5 g N/m2 (jeg skeler selvfølgelig til deklarationen hvis jeg bruger noget fra pose). Det bygger jeg så ovenpå med en let opløselig, strøbar gødning ved de enkelte rækker jf. ovenstående. Undtagelsen er kartoffelbedet som ikke får kompost, men en nøje afmålt specialgødning efter bøttens doseringsanvisninger.

Det er nok de færreste hobbyøkologer som egentlig kan svare på dit spørgsmål, for hvad er egentlig N indholdet i lige præcis Lars kompostbunke eller en andens hestemøg? Og hvor meget kommer man egentlig på? Det er vel de færreste som vejer trillebøren og laver tørstofbestemmelse først.

@Claus

Hvorfor giver du ikke kompost til kartofler?
Hvilken "specialgødning"?

Flere grunde.
Min jord neutral-basisk så jeg vil gerne have pH værdien lidt ned omkring kartoflerne for at undgå skurv. Kompost trækker den modsatte vej, så jeg bruger (sæt dig lige ned) ammoniumsulfat/ svovlsur ammoniak.

Jeg har også oplevet problemer med gnav i kartoflerne af insekter som jeg vurderer kom fra ikke fuldt omsat kompost jeg brugte det år.

Desuden er min kompost ressource begrænset, så jeg bruger den hellere andre steder. Det er mao også et spørgsmål om prioritering.

Havde jeg en sur jord og masser af velomsat kompost gav jeg det gerne til kartoflerne.

@Claus

Tak, det giver mening :)

Indholdet i kompost og dyregødning varierer ganske givet fra gang til gang, men det kan ikke være helt galt at bruge de offentlig tilgængelige gennemsnitstal.
Og samtidig gør sædskiftet, at det ikke er samme næringsindhold og -sammensætning, der skal bruges hvert år.
Organisk materiale er langtidsvirkende, så jorden får glæde af at flere tilførsler efter hinanden vil blande sig. Og så må man jo se på planterne for at finde ud af, om de trives.

I min størrelse trillebør er den 40 kg kompost (gennemsnit af flere målinger).

Det må være spændende med sådan nogle biokemiske hjemmelaboratorier.
Hvis man holder systemet lukket i bunden f.eks. med en ugennembrydelig membran, så er der vel heller ikke så meget at sige det imod.
Ja, undskyld, at jeg er lidt vrissen, men er der ingen, som har eksperimenteret med at gå under de normer, som man kan læse om fra et landbrug, som har fået hele landet til at sejle i kvælstof.?

Virker det ikke også på den måde, at hvis der er meget nitrat i jorden, så vil grøntsagen også få et højere nitratindhold og dermed blive mere giftig.?

Nej

Der findes en nitratmåler til grøntsager, så man kan måle, hvor meget indholdet i den enkelte grøntsag varierer fra normalværdien.

I brugsanvisningen til sådan en nitratmåler kan der stå følgende:

"Als gefahrlos für einen Erwachsenen gelten 200-300 mg Nitraten
pro 24 Stunden. Als toxische Dosis für einen Menschen gelten 600-700 mg
Nitraten pro 24 Stunden.
--
BEMERKUNG: Für Kinder gelten andere Normen, weil der kindliche
Körper am meisten der schädlichen Einwirkung der Nitrate ausgesetzt ist. So
gilt für die Kleinkinder bis 10 mg pro 24 Stunden und für ältere Kinder bis
50 mg als gefahrenlos."

Det tyder altså på en variation, som kan gå i giftig retning især stærkt for børn, og hvor skulle det giftige ekstra nitrat komme fra, hvis det ikke er fra plantejorden, hvor der må være for meget af det.?

Og omvendt, hvis man ønsker at komme under normalværdierne, så skal man bare spare på gyllen, hønsemøget osv. og i øvrigt glæde sig over at slanke porer sidst på sæson er de lækreste og sundeste at spise.

Har jeg en pointe.?

Tabel med normalværdier, som man kan sammenligne med målt i mg/kg:

Du har ret i at gødningsniveauet har noget at sige for nitratindholdet i grøntsager.

Det er vist ret almindeligt kendt for spinat. F.eks. advarer den havebog jeg nævnte højere oppe mod at gøde spinat for meget og angiver behovet som "lille". Selvom det som regel er spinat der bliver fremhævet gælder det vist at der generelt er en del nitrat i de afgrøder hvor man spiser bladene.

Ser der for resten ikke ud til at være en positiv korrelation mellem nitratindeholdt og så hvor sund grøntsagen har ry for at være når man skimmer din tabel? Det er da meget sjovt...

Jeg må indrømme, at jeg hverken kan se korrelation eller det sjove.
Man skal også tænke på, at det er indhold pr. vægtenhed, ellers kan man blive snydt.
F.eks. kommer man nok noget nemmere til at spise 1 kg vandmelon end 1 kg havesalat.

Og har man nitrat i drikkevandet, så skal det også trækkes fra.
Ligger det omkring grænseværdien, så vil det ved normalt indtag gøre det ud for cirka halvdelen af den nitrat, som lægerne anbefaler som max dosis til voksne.
Og får barnet 1 liter i døgnet af dette lovlige "drikkevand", så er max. dosis allerede givet, så der er slet ikke er plads til grøntsager i nitratbudgettet.

Disse problemer skyldes hovedsageligt den ene ting, at folk tror, at de er nogle helvedes karle, når de pøser masser af gødning på og skaber mere svulstige grøntsager end naboen.
Men der er altså en direkte sammenhæng imellem dette kvælstof orgie og miljøforurening og sygdomme.

Og jeg kan slet ikke få øje på økologisk bæredygtighed i den fest.. :-(

Hvor får du den idé, at vi bruger mere gødning, end planterne har behov for?
Jeg har tidligere nævnt min standard gødning.

Ja, hvis man følger normerne i det statskontrollerede økologiske landbrug, så burde man vel være på den sikre side...

Men det er man desværre ikke..!

Og I skal bare se, når det næste gang kommer til politisk debat, om man skal udbrede økologisk landbrug yderligere, så vil det konventionelle landbrug skyde med skarpt efter økologiens achillessene.

De er allerede begyndt:

Det er nyt for mig hvis økologerne udbringer møg om efteråret. Det håber jeg da ikke er rigtigt... Men bortset fra det, så er det jo ikke ligefrem ny viden at økologien ikke gør noget videre for kvælstofproblematikken. Se bare f.eks. denne mere end 10 år gamle rapport:

pure.au.dk/ws/files/458412/djfma107.pdf

"5. Konklusion
En sammenligning af de konventionelle og økologiske basisscenarier viser som gennemsnit af
alle jordtyper og frugtbarhedsniveauer en N-udvaskning, der er ens for økologisk og konventionel planteavl. "

Ens pr. arealenhed vel at mærke. Væsentligt højere pr. produceret enhed. Hvis det ikke er almen viden, så siger det vist mest om den velvilje pressen har vist den økologiske sag.

Rent bort set fra det, så er der jo ikke noget at gøre ved, at naturen er sådan indrettet at planter skal bruge kvælstof for at gro og primært optager det i form af nitrat.
Heldigvis så viser alle epidemiologisk undersøgelser, at det er sundt at spise grøntsager så fortsæt du trygt med det.

@Lars Holt

Jeg vil gerne hæve diskussionen op over det personlige plan, men helt ærligt, så er der intet i det, jeg indtil nu har læst, der giver mig grund til at tro, at nogen her har nogetsomhelst reelt styr på skidtet.
Du har ikke redegjort for, hvordan du måler styrken på din kompost, og hønsegødning, som du også bruger, er nok noget af det allerstærkeste, jeg kender. Og så er der Claus, som skeler til posens deklaration... når jeg skeler, så kan jeg ikke se en disse, kan du..?
Og til spørgsmålet om, hvorvidt man har prøvet at skære ned på forbruget, var svaret et utvetydigt "nej" fra dig.
Hvad vil du egentlig have, at jeg skal tro.?

Men det er slet ikke så unormalt, og det stemmer meget godt med, hvad jeg også har oplevet hos mange andre havefolk.
Det gør det bare slet ikke okay, synes jeg ikke.

Det er i mine øjne helt forkert og skrub skørt, at økologisk landbrug og økologiske havefolk tilstræber at producere grøntsager, som er ligeså svulstige som andre producenters.
De burde sætte en ære i at avle små grøntsager og at trække alle næringssalte ud af jorden, så nitrat i grøntsagen minimeres, og intet siver ned til drikkevandet.

Har du undersøgt, hvor meget 3 kg gennemsnitligt kompost indeholder af NPogK?

Det er helt ude i hampen, hvis vi for hver 1000 m2 skal analysere vores kompost.
Vi må benytte de tilgængelige gennemsnitstal, og så se på vore planters sundhed.
I gamle dage var det landinspektøren, der fastslog en jords bonitet.

Man skal kun skære ned på forbruget af gødning, hvis man bruger for meget! Mine planter synes, at jeg gennem årene har fundet en fin balance.

Jeg kan ikke rigtig se fidusen i at skabe misvækst i køkkenhaven så jeg skal ud og købe endnu flere grøntsager som er transporteret fra gud ved hvorhenne i kølebiler.
Men altså, vi må jo hver især vurdere hvad der er godt og rigtigt.

Et lille kuriosum som måske kan interessere nogle af jer. Her er et af de talløse danske og udenlandske forsøg som lægger til grund for de anbefalinger som gødningsniveauer vi har i dag. Året er 1936 og man sammenligner staldgødning og kunstgødning. Bemærk at der også er kontrolparceller som slet ikke gødes.

web.agrsci.dk/pub/sp_meddelelse_247.pdf

Jeg har tidligere vist et billede af min køkkenhave, der begyndte med en mark, som havde ligget brak i 4 år og blev pløjet.
Den erfarne landmand ( ja, det var en rigtig landmand, som også kendte alt til normerne ), som pløjede haven, sagde, at der var jo selvfølgelig blevet pløjet noget græs ned, som kunne give lidt næring, meeeeen hvis det var ham, så ville han nu give det noget mere.
Jeg sagde nej, fordi jeg ville prøve det uden.

Resultatet blev så prangende, at det i økologisk sammenhæng for mit vedkommende dårligt er noget at prale med.
Men altså her helt uden tilsat gødning:
www.havenyt.dk/forumbilleder/017626/skovkokkenhave_2.jpg

Og det er så heller ikke helt sandt, fordi jeg har nitrat forurening i drikkevandet, som jeg også har vandet med.
Det er en god jord, som ikke kræver meget vanding, men det kan man jo ikke se på billedet.
Jeg har regnet det ud til, at nitratforurening af drikkevand på grænseværdien vil kunne forsyne køkkenhaven fuldt ud med kvælstof efter de nævnte normer, hvis der vandes 300 liter pr. kvadratmeter pr år, og så har jeg ikke medtaget de ca. 10-20%, som haven uden min indflydelse modtager som forurenings nedfald fra luften.

Så hos mig er det altså de gængse og gennemsnitlige normer, der er helt ude i hampen eller et langt værre sted.

@Claus K Madsen

Mener du virkelig, at det er tip top moral at overlade det til den enkelte at vurdere, hvor meget det er godt og rigtigt at forurene fødevarer og miljø.?

Jeg tager for givet at vi alle sammen holder os inden for lovens rammer, men der ud over er det vel op til den enkelte. Skal jeg måske bestemme hvordan du passer din have?

Flotte grønkål du har der. Min mor gjorde sig lignende erfaringer for knap 40 år siden. Hun byggede på en grund som indtil da havde været brugt til græsende køer. De første år havde hun en flot køkkenhave, men det klingede hurtigt af. Du kan jo prøve om det går anderledes.

@Claus K Madsen

Det ser ud til, at du bruger ordet "misvækst" om planter, der ikke får alt det kvælstof, som skal til for at optimere deres vækst.
Jeg mener, at den beskrivelse er helt forfejlet.

Hvis en mand er slank og sund, så vil du nok heller ikke sige, at han er i "misvækst", fordi han kunne blive større og få mere forvoksede muskler, hvis han gik til bodybuilding og spiste alt det proteinpulver, som hører med til sporten.
I mine øjne er det bodybuilderen, der er i misvækst, og hans overdrevne forbrug ville i øvrigt kunne brødføde en hel familie.

Det samme med konventionelle landmænd i dag. Hvis der kommer en sygdom eller et dårligt vejr, som forstyrrer afgrøderne, så ser de på det som et tab.
De betragter deres produktion som et arbejde, der ikke må kunne slå fejl. Og det er bare en syg tankegang, som ender med, at de slår det meste af økosystemet ihjel, før de kommer i mål.
Eller rettere, det har de næsten gjort, og de er stadig ikke i mål.

Angående lovens rammer, så er det et dårligt forsvar for deres størrelse, at man holder sig indenfor dem.
Engang var det også indenfor lovens rammer at slå børn og køre lidt halvfuld rundt i bil, og hvis det havde været godt nok, fordi det var indenfor lovens rammer, så var loven aldrig blevet ændret.

Hvis du er tilfreds med dine grøntsager fremdrevet med det nitrat der er i drikkevandet og stjernestøvet, så god vind til dig...

Dette er ikke stjernestøv, men kvælstof forurening, som falder ned over os alle:

www.dmu.dk/1_Nyt/2_presse/32.asp
"I gennemsnit modtager hver hektar landjord i Danmark årligt 15 kg kvælstof fra luften."

HVIS der i dette forum skulle findes nogle køkkenhave skribenter, som både har styr på, hvor meget kvælstof, køkkenhaven tilsættes, og som er interesseret i at eksperimentere med at bringe det ned, så ville det være en god nyhed.
Har man ikke styr på, hvor meget kvælstof, der tilsættes, så vil jeg kun endnu mere anbefale, at der eksperimenteres.

Eksperimentet kan være ganske simpelt, måske kun på en enkelt række eller to, hvor man gøder normalt på 50% af længden, men kun det halve på de næste 25% og kun en fjerdedel på de sidste 25%

Det fungerer ikke med de nuværende skribenter, fordi de vil lide for stort tab og føle sig helt ude i hampen eller ligefrem på stjernestøv, og deres grøntsager vil skælde dem ud, hvis de begiver sig ud i sådan et ukendt land, hvor grøntsager ikke dopes.
Men måske andre, som er mere idealistiske og velstillede og ikke sidder fast i 1936 dogmer, har mod på at prøve det og vise billeder af resultatet, når høsttiden nærmer sig.

Jeg tror, at mange vil blive overraskede.
Jeg kan ikke selv prøve det, fordi jeg tilsætter som sagt i forvejen intet, som jeg har mulighed for at undlade.
Et år prøvede jeg at gøde enkelte porer med svalegødning, men jeg kunne ikke se en nævneværdig forskel.

Når man udelukkende bruger kompost og dyregødning vil et sådan et forsøg tage mange år, fordi omsætningen går så langsomt.
En del af min vingård har jeg ikke gødet i 18 år, og der er stadig for stor grokraft i planterne, men begyndende tegn på mangel af mikronæringsstoffer, så nu vil jeg være lidt mere over den.

@Lars Holt

Hvis der vil gå mange år, før der er for lidt kvælstof i den pågældende jord, så må det kun give endnu større mening at skære ned på nye tilskud, indtil det gamle er brugt op og ikke mere kan udvaskes og forgifte vandmiljøet, luften, drikkevandsforsyningen og grøntsagerne.

--

Andre læsere henvises til svar 24

@Jacob B
Det handler ikke om at skære ned på kvælstoftilførslen. Det handler om at tilføre præcis den mængde, som planterne forbruger - altså at der ikke sker nogen udvaskning fra jorden.
Jeg støtter mig stadig til normtallene for hvad de forskellige dyregødninger og kompost indeholder, og normtallene for, hvad planterne har brug for.
Er du opmærksom på, at en sur jord (pH under 6) giver sundere afgrøder, fordi planterne kan optage mikronæringsstofferne bedre!
”Planter, som voksede på jorde med lav pH-værdi, havde højere indhold af flere vigtige mikronæringsstoffer – specielt mangan. Med til mikronæringsstofferne regner man i dag jern, mangan, bor, zink, kobber, molybdæn, klor, kobolt og nikkel. Alle stofferne undtagen molybdæn og klor bliver mere sværttilgængelige for planterne, når jordens pH-værdi stiger. Mangan indgår i klorofyl og er altså nødvendigt for fotosyntesen. Ved mangel på mangan bliver fotosyntesen mindre effektiv, og planten udvikler sig langsommere. Mangan er også vigtigt for at rødderne er sunde og fungerer optimalt, og stoffet har en veldokumenteret betydning for planternes modstandskraft mod forskellige sygdomsfremkaldere. Inden for den internationale litteratur er der planteernærings-forskere, der hævder, at mangan måske kan vise sig at være det vigtigste mikronæringsstof for planternes evne til at udvikle modstandskraft mod svampesygdomme i såvel skud som rødder.
Mangan findes i tilstrækkelige mængder i de fleste normale jorde, men det begynder at blive sværere for planterne at optage mangan ved en pH-værdi på over 5,5.”
Kilde:Tidsskriftet ”Praktisk Økologi” nr. 6/2007

Jeg kender Liebigs minimumslov.

Hvis jorden f.eks. mangler kali, så kan man pøse alt det kvælstof på, der findes i hele verden, og grøntsagen vil ikke vokse tilfredsstillende hurtigere af den grund. Man har blot forgiftet det hele.

Hvis man omvendt putter lidt mindre kvælstof i jorden, så vil grøntsagen ikke blive forgiftet med kvælstof, og den vil vokse lidt langsommere, men den vil til gengæld nemmere kunne få, hvad den har brug for af alle de andre stoffer. Og skulle man spare lidt af disse jordstoffer til næste år, så er skaden nok også til at overskue.

Jeg tror ingen i dette forum ved præcist, hvad deres jord indeholder. Og har man ikke styr på sit kvælstof, så har man nok heller ikke styr på særlig meget andet af det, man lige har læst et sted, at det måske kan være smart at putte på.
Hvis jorden lider af en alvorlig mangel, så bør man efter min mening være helt sikker på, hvad det er, før man evt. vælger at kompensere med tilskud.
Men ofte kan man måske med fordel i stedet vælge at flytte køkkenhaven i nogle år og lægge den gamle brak.
Hvis man ønsker en mere sur jord, så kan man måske flytte den tæt på et frugttræ, som taber mange æbler. Det overvejer jeg f.eks. at gøre med nogle kartofler.
Hvor meget, det hjælper, tør jeg ikke love noget om, men det er ikke forbudt at forsøge sig med lidt smidighed og dynamik frem for at behandle køkkenhaven som et reagensglas i et biokemisk kvaksalver laboratorium.
Når man først har puttet noget på, så kan det være umuligt at fjerne igen.

Nye læsere bedes se svar 24

Redigeret af administrator 13. juni 2019 kl. 11.48. Billede er efter skribentens ønske fjernet af redaktionen.

@Lars Holt

Du skriver i svar 25:
"Når man udelukkende bruger kompost og dyregødning vil et sådan et forsøg tage mange år, fordi omsætningen går så langsomt."

Når du skriver sådan og med udgangspunkt i denne tråd, så vil det måske være nemmere for dig at forstå meningen med dette økologiske nøjsomheds forsøg:
www.havenyt.dk/forum/koekkenhaven/18673.html

Når afgrøderne sættes i en økologisk græsplæne, så er det næppe overgødet jord, og der vil hele tiden være masser af bunddække til at aftage overskydende kvælstof.
Og alle, der kan undvære en stump græsplæne kan være med fra dag et. Der er ingen grund til at vente i mange år.

Som du kan se, kan kartofler også komme op, selvom de bliver lagt direkte ovenpå græsset og kun har en tot halm at gro i. De bliver nemmere at grave op, og man undgår at forgifte grøntsagerne og miljøet. Hvis det kan bringes til at fungere, så burde det være fordele, som det er til at få øje på for alle dem, der ønsker at beskytte økosystemet frem for at ødelægge det ved at vold pumpe afgrøderne med miljøskadelig gødning.

Det kvælstof og andre næringsstoffer, der er i kompost er kun i begrænset omfang tilgængelig for planterne, og derfor udvaskes det ikke.
Der skal en nedbrydning af komposten til, før næringsstofferne frigives, og det er det, der tager mange år. Det er ikke fordi der ligger et overskud!
Hvis jeg ikke skulle bruge den kompost, jeg får ud af havens afgrøder, til at gøde mine nye planter med, så ved jeg ikke, hvad du havde forestillet dig.
Hvis den økologiske have er stor nok, er det et næsten lukket system, hvor man genbruger, hvad der er på ejendommen, uden at hente noget udefra eller af smide noget væk.

PS Jeg har 7 meter kartofler under halm, men da det er første år, jeg afprøver det, vil jeg ikke konkludere på det endnu.

@Lars Holt

Før var det kompost blandet med dyregødning, men nu er det ren kompost.
Det gør det mere kompliceret at vurdere, og min viden rækker ikke til at svare sikkert.
Men jeg tror ikke et øjeblik på, at risikoen for nedsivning af nitrat og andet miljøgriseri af den grund er reduceret til nul.

Jeg forestiller mig, at hvor meget, der frigives fra kompost, som minimum må påvirkes af disse parametre:

Kompostens indhold
Kompostens mængde
Kompostens findeling
Jordens beskaffenhed
Fugtighed
Temperatur
Bakterier
Orme og insekter.

Har jeg ret, så bliver det pludselig ganske kompliceret at vurdere kompostens potens. Og medtager vi vejrets usikkerhed, så bliver det måske ligefrem umuligt at dosere korrekt mere end få dage frem.

@ALLE

Hvis man gerne vil kombinere sin danske køkkenhave med buske og træer, hvilke kan så anbefales, når ønsket er, at de skal sende rødder dybt og langt ind under køkkenhaven med henblik på at udtrække næringssalte, som ellers kunne sive ned.?

Agroforestry: A new approach to increasing farm production
www.youtube.com/watch?v=8LzDBxppxZA