Skrevet af: Mette Lund, 20. januar 2018 kl. 9.00
Er der nogen der har erfaring med de podede valnøddetræer? Hvor store bliver de, hvor hurtigt vokser de og er de pæne? Og bærer de som forventet selvfølgelig. Er kernerne gode at spise?
Skrevet af: Svend Høst, 20. januar 2018 kl. 10.51
Alle valnøddetræer som er til salg er podede , man kan godt så valnødder og få gode nødder . men vil man have de anerkendte gode sorter , så skal de podes på en "vild" sået stamme.
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 20. januar 2018 kl. 11.26
Podede valnødder begynder som regel at bære efter 2-3 år. Den tidlige bæring betyder, at træet bruger en del energi på at danne valnødder og der bliver mindre energi til tilvækst. Podede valnødder forbliver derfor mindre end frøplanter i mange år.
Skrevet af: Lone Brems, 21. januar 2018 kl. 8.18
Hej Mette Lund
Prøv at søge i Havenyts arkiv på artiklen "Fremtidens valnødder", skrevet af hortonom Lars Holmboe Westergaard.
Bare skriv titlen i søgefeltet øverst th på Havenyt's side...
Eller kig på LHW's hjemmeside - der er rigelig med god information om vækstform og krav til jordbund, læforhold osv.
Jeg håber, du får held med at find frem til lige det træ, som passer ind der, hvor du har plads (og at det også passer ind om 150 år!).
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Mette Lund, 21. januar 2018 kl. 8.18
Hvad er det egentlig der sker ved podning? Er grunden til at det podede træ bærer tidligere end det ikke-podede, at podekvisten kommer fra et ældre træ og det er donortræets alder der tæller?
Skrevet af: Villy Mougaard, Blomstergården, 21. januar 2018 kl. 8.45
Når der podes overføres alle de egenskaber fra træet, hvor podekvisten tages - herunder donortræets alder.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Valnøddetræ