Forum

Podning af æbletræ

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 12. november 2017 kl. 20.17

Jeg har et stort æbletræ, det skulle være Belle de Boscoop, men jeg er ikke helt sikker. Det er ihvertfald madæbler. Jeg kunne godt tænke mig, at pode nogle andre æblesorter på dette træ, der hvert andet år bærer ufattelig mange æbler. Er der nogen problemer i at pode på det triploidt træ? Træet er nok 30-40 år gammelt, men meget livskraftigt. Vil det blive meget grimt? Jeg vil prøve at pode steder hvor det ikke er så synligt, jeg er godt klar over, at det nogle gange ikke altid blive så kønt, når man poder på et gammelt træ.

1 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: James F., 13. november 2017 kl. 7.24

Mit Varde æbletræ var som dit i vekselbæring/ gav mange æbler hvert andet år, - og næsten ingen året efter. Det år med stor frugtsætning fjerner jeg nu ca. ½ af æblerne hen over sommeren. Nu 'har træet rette ind' ;) Dvs. at jeg får æbler alle år,- men jeg er stadig vaks med at få tyndet kraftigt, i de år med voldsomt mange æbler. Disse hårde umodne æbler bruger jeg til gelé.

Om der er særlige hensyn at træffe ved ompodning af triploide træer, har jeg ikke kendskab til, - men det er dog lykkedes mig at sætte en Rød Ingrid Marie stikling på Varde/Bramley træet. Så det kan lade sig gøre.

Om det bliver kønt ... når du ompoder? Det må tiden vise. Du kommer dog langt med en forsigtig beskæring og ved at vælge det rette podested.

Held og lykke til april/maj.

2 af 2 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Boi Jensen, 13. november 2017 kl. 17.34

Hej Mette
Du kan sagtens pode træet om, og det har ingen konsekvenser at det er tripolid, bortset fra at din Boskoop stadig vil gro som bare pokker, det er en af de mest vækstkraftige sorter, der findes. Men du bliver nødt til at pode så de nye sorter får lys nok og det betyder en årlig tilbagevendende tilbageskæring af Boskoop grene, som ellers vil skygge for meget for de nye sorter - og så kan du i den forstand pode hele træet om med en forskellig sort på hver gren. Prøv at læse lidt på "lektien" om ompodning ved at bruge søgefeltet øverst på hjemmesiden - og skriv "ompodning" så får du nogle ideer til hvordan det gøres.

Nyt svar til emnet »Podning af æbletræ«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Podning af æbletræ

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider