Optages Roundup i frugter?

Hej,
Jeg ved, at det er vigtigt, at ukrudt holdes nede omkring nye, unge træer, så der er nok næringsstoffer til træet indtil det rigtigt har fået fat. Jeg kender en, der har sin egen lille frugtplantage i haven, og han er fristet til at bruge Roundup til at holde ukrudtet nede lige omkring frugttræerne for at spare sig selv for unødigt arbejde med at luge ved håndkraft. Han er dog også bekymret for, om frugterne vil komme til at indeholde rester at Roundup, hvis stoffet bruges på planterne lige omkring træet, også selv om han er omhyggelig med ikke at få det på selve frugttræet. Kan Roundup optages indirekte i frugttræet på en eller anden måde (fx gennem rødderne) og derefter føres videre ud i frugterne?
Håber der sidder nogen derude med mere forstand på ukrudtsbekæmpning end min ven og mig. På forhånd tak!
Venlig hilsen Elena

Det mener jeg ikke det gør, men det optages f.eks. i korn der nedvisnes. Til gengæld vil der være risiko for, at han forurener grundvandet.

Jeg gør selv det i en nyanlagt lille frugtlund, at jeg slår græs/ ukrudt i hele lunden og fordeler det omkring træerne i en diameter på ca. 2 meter. Det gøder jorden og gør den bedre år for år.

Jeg håber, at du vil overbevise din ven om, at det er udsigtsløst at bruge pesticider i haven og meget spændende, lærerigt og frugtbart at dyrke haven økologisk.

Hej Elena B

Din vens bekymring for om indholdsstofferne i RoundUp (Glyphosat) optages i alle dele af æbletræerne, hvis han sprøjter med midlet i nærheden af træerne, er meget velbegrundet.

RoundUp har kemiske egenskaber, der gør det velegnet til optagelse gennem bladene på planter. Lidt forenklet kan man forstå det på den måde, at Glyphosat fra bladene breder det sig til rødderne (som jo ud over at forsyne planten med vandopløselige stoffer og vand også er lagersted for den sukkermængde, som bladene producerer ved fotosyntese.
Rodsystemet på æbletræer (og alle andre planter) er mere omfangsrigt og vidtforgrenet end vi almindeligvis tænker på - så selv hvad der kunne ligne sikker afstand er det måske ikke, hvis man kunne følge vandstrømme og rødders udbredelse og stofudveksling under jorden.
En visnende græsplante 5 meter væk "afleverer" en mængde Glyphosat til sine omgivelser - ganske vist er stoffet under kemisk nedbrydning, men dage, uger eller måneder fremme vil reststofferne være at finde i grundvandet. Så der er nærliggende grund til at tro, at Glyphosat kan optages af andre planter end dem, det var tiltænkt.

Og hvad der er værre - særligt for en frugtavler: Glyphosat er meget giftigt for bier og alle andre bestøvere.
Helt slemt for insekterne bliver det, hvis der udsprøjtes andre giftstoffer samtidigt (måske på nabomarken) - der kommer en Coctail-effekt, som man endnu ikke helt kender.
I Universitetsregi verden over - også i Danmark - og i Danmarks Biavlerforening arbejdes der heftigt for at afdække, hvad der sker når flere sprøjtemidler blandes og bierne udsættes for denne blanding. Man undersøger mange andre faktorer, som kan være årsag eller en del af årsagen. Overskrifterne for disse studier er Bidød - Colony Collapse Disorder.
Det er en meget truende situation for plante- og frugtavl i hele verden, hvis man ikke lykkes med at finde metoder, som ikke skader de bestøvende insekter (og der er langt flere af dem end der er af honningbier).

Selv om Fødevarestyrelsen i maj 2017 meldte ud, at der ikke var grund til bekymring for indtag af Glyphosat, når man spiste æbler (fordi grænseværdien ikke var overskredet) - så er Danmarks Naturfredningsforenings test (2017) af 5 familier tankevækkende:
I en periode på bare 14 dage spiste familierne udelukkende fødevarer dyrket efter økologiske principper.
En urinanalyse ved forsøgsperiodens start og slut viste, at der i 51% af prøverne før periodens start udskiltes bl.a Glyphosat hvor der i 23 % af prøverne ved periodens slutning udskiltes bl.a Glyphosat.

Den nysgerrige vil så selvfølgelig spørge, hvorfor der fortsat var udskillelse af Glyphosat ved periodens slutning. Jeg har ikke svar på spørgsmålet. Men nogen antagelser til nærmere undersøgelse kunne være, at selv økologisk dyrket frugt og grønt er eksponeret (gennem eksempelvis vinddrift) for Glyphosat under dyrkningsperioden eller at kroppen ikke udskiller stoffet så hurtigt.

Jeg håber, du fortsætter dialogen med din frugtavlerven - og at han bliver nysgerrig på, hvad han kan gøre for at avle sunde æbler - en af naturens fantastiske gaver.

Venlig hilsen
Lone

Hej Elena.

Et par oplysninger om glypfosat:
Glypfosat er ikke farligt for bier. Det har ikke bimærke i godkendelsen.
Glypfosat bindes øjeblikkelig til lerpartikler i jorden. Efter jordbehandling kan der såes andre planter med det samme. Der er ingen jordvirkning hvis der overhovedet findes lerpartikler i jorden.
Glypfosat nedbrydes til AMPA. AMPA er nedbrydningsprodukt for mange andre fosfonater og proteiner og der kan ikke konstateres hvor det fundne AMPA oprindelig stammer fra.

@Hans

Det er muligt, at bier ikke direkte dør af det, men de mister bl.a. evnen til at navigere og dermed komme hjem med nektaren til bikuben = døde larver/flere skadede bier = nedbrud af kolonien.

Så fat dog, at selv om noget ikke er direkte dødeligt eller mærket som dødeligt, så kan det sagtens være det alligevel. :/

2 forskellige undersøgelser med samme resultat:
www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25063858
jeb.biologists.org/content/jexbio/218/17/2799.full.pdf

Ayoe - irriteret over, at nogen folk tror på alt hvad der står i landbrugspressen. :(

Og her er et citat omkring glyphosat (på engelsk):

"Glyphosate by itself harms nothing. But because it chelates (blocks) zinc, iron, manganese, and calcium, the 4 chemcials needed by us, other animals, and plants for a healthy immune system, it kills. GMO crops only have 10% of the nutrients non-GMOs have. The amount harvest is not what they predicted to feed 'the world.' They harvest about 30% less of the GMO crops as apposed to non-GMO crops."

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Og her viser det, at brugen af glyphosat er steget drastisk (15 gange mere, siden 1996, siden GMO-afgrøder blev taget i brug - og sjovt nok, var argumentet "at man ville sænke forbruget" af pesticider. Dertil er der store problemer i USA og i Sydamerika samt i Indien, med resistent ukrudt. Herhjemme er problemet ikke stort endnu (mener kun der er fundet ca. 6-13 tilfælde i EU og 2 herhjemme endnu, men det går stærkt, når disse breder sig med lynets hast)

www.ucsusa.org/food_and_agriculture/our-failing-food-system/genetic-engineering/increasing-herbicide-use.html#.WVTihYiLTIU
enveurope.springeropen.com/articles/10.1186/s12302-016-0070-0

Og lige een ting omkring sprøjtemidler i danske æbler - dette er fundet i ca. 23% af dem....så det er værd at tænke over. :(

Her er en liste over fund i hhv. danske og udenlandske frugt og grønt. :(

www.dn.dk/nyheder/25-fodevarer-er-kilde-til-95-procent-sprojtegift/

@Ayoe.
Det er brugen af Neonicotinoider der er mistænkt for at forstyrre biers orienteringsevne og ikke glypfosat. To vidt forskellige midler med vidt forskellig virkning.

@Hans, så har du ikke læst linkene i min kommentar 13:11.

De handler hhv. om coctaileffekter OG om glyphosat. Det med glyposat står direkte i 2 forskellige undersøgelser jeg har linket til!!!!

Hans læser aldrig hvad man måtte linke til af fakta om pesticiders skadelige effekter på jord, grundvand, biodiversitet og vores sundhed.

Hans har ét formål med at skrive på dette forum og det er at forsvare det konventionelle landbrugs hærgen. Han anerkender ikke det intensive landbrugets negative effekter på naturen eller de voldsomme skader, som brugen af pesticider forvolder på mennesker og natur.

Hans kan ikke se længere til sin egen bankkonto og derfor sprøjter han ukritisk løs og lukker øjnene for alle fakta.

Samtidigt angriber han de dygtige kolleger, som vælger at begrænse erhvervets skader og omlægger til økologisk drift.

Tak til alle jer der har svaret! Jeg kan se at der er nogle modstridende argumenter, men jeg vil forsøge at formidle den nye viden til min ven :)

Nu er der vist nogle udtalelser der grænser til injurier. Det er den samme polemik igen igen igen. Lirekassen kører på den samme gamle melodi.
Vh HPP

Til orientering så tager jeg et screenshot af indlæg nr. 11 i denne tråd.
Vh. HPP

Hans, sig til, hvis du vil have en underskrevet og uddybende version sendt til Kalundborg.

PS Hans

Start med at skrive under eget navn, hvis du anklage nogen for injurier :)

Der er lavet forsøg med radioaktivt mærket glyphosat (Roundup) sprøjtet forskellige steder på bl.a. æbletræer. Det forsøg viste at stoffet faktisk ikke bevæger sig langt i træet og man fandt det ikke i frugterne når det var sprøjtet nederst på stammen eller på vildskud.
Jeg kan heller ikke umiddelbart finde eksempler på at man har fundet glyphosat i frugt selvom det vist er ret almindeligt at sprøjte under træerne som din ven overvejer.

Jeg mener derfor at risikoen for at blive eksponeret for glyphosat i det scenarium du opridser er meget lille.
Ikke dermed sagt man skal gøre det. Selv giver jeg mine frugttæer en "krave" af ukrudtsdug ca. 1m i diameter og ovenpå et tyndt lag træflis.

Glyphosat er en rød klud for mange. Efter min mening har det mere at gøre med historie og politik end stoffets egenskaber som sådan.

En anonym Hans fører sig frem i sin kampagne for sprøjtemidler.

Fejl 1: Midlet virker også på stød/ injiceret i træers ved/sikar
Fejl 2: At stoffet altid nedbrydes til fuldstændig harmløse stoffer
Fejl 3: At påstå man er upartisk og blot formidler fakta, når fremførte "fakta" er falske og man konsekvent taler risikoen ved pesticider ned, gør ikke et indlæg neutralt.

osv osv, jeg har utallige lignende plus direkte opfordringer til at henvende sig til ham for vejledning i valg og brug af pesticider og indrapporteringer heraf til redaktøren på havenyt igennem 10 år.

Så jo, jeg har indtryk af, at Hans er ukritisk i sin omtale af pesticider. Det er jeg sikker på, at også andre her på forum er.

Kan kun anbefale at gøre som jeg eller som Claus her beskriver.

Ud over ikke at forurene sin havejord med genotoksiske sprøjtemidler, så har metoden med at dække jorden under træerne udelukkende med organisk materiale den store fordel, at træerne tilføres næring og jordens struktur bedres år for år.

Jeg kan tilføje, at man når ukrudtet kigger op igennem det udlagte lag af græs/ urter, så vender man laget med en greb og der går nu så lang tid før det næste "angreb", at der er høstet græs/ urter til endnu et lag.

Føler mig ret overbevist om, at der år 2 er meget sparsomt med ukrudtsvækst under træerne.

Træerne blev plantet i en græsfold i marts og græsset slås med le.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Frank, op med humøret. For det første er der vækst i økologien og for det andet er det stadig minimalt, hvad afdrift og "pesticidregn" tilfører dine afgrøder i haven.

Og så glæden ved hele tiden at se det gro - uden gift.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hej alle

Lige for at supplere indlæg 3 (Tilde P):

Monsanto (der producerer Roundup) har i produktets sikkerhedsdatablad 04.07.2013 i afsnittet Miljøoplysninger en række informationer - herunder toksicitet for forskellige dyregrupper.
Midlets giftighed for bier er dokumenteret (og konstateret ved en relativt høj koncentration af stoffet).
Undersøgelsesmetoden der ikke redegjort for - men den gængse vil være at udsætte et antal bier for små dråber Roundupopløsning (påført insektets ydre) og derefter iagttage om og hvordan bierne påvirkes.
Ved at gentage forsøget (i nye grupper af bier) med stigende koncentration af Roundup vil der på et tidspunkt indtræde død af hovedparten af bier, som udsættes for denne eksponering af stoffet.
Den givne stofkoncentration (hvor de fleste bier i forsøgsgruppen dør) er herefter toksicitetsgrænsen.

Der sker altså en undersøgelse af, hvor meget Roundup der skal til for at bier dør - men det undersøges ikke, hvilke skader bierne kan pådrage sig ved udsættelse for lavere koncentrationer end den dødelige...... (disse skader kunne være væksthæmning, reproduktion, orienteringsevne mm).

Venlig hilsen fra
Lone

@Lone.
En kort bemærkning, hvis det ellers kan holdes sagligt: Der er sket meget siden 2013. Midlerne fra dengang er ude markedet i den formulering og med de bærestoffer der dengang blev brugt. De produkter, der er på markedet nu, produceres i mange lande og af mange forskellige firmaer. Monsanto er historie.
Der er særlig eet additiv i de nuværende produkter der menes at kunne være kræftfremkaldende. Der er varslet ændringer i formuleringerne til 2018.
Vh. T&HPP

Endnu en underdrivelse fra Hans. For det første er der ikke meget historie over Monsanto, de er meget levende og overvejer fusion med BAYER, så deres finansielle styrke overgår flere landes økonomiske formåen her under Danmark.

Selve aktivstoffet glyphosat er "sandsynligvis" (IARC) kræftfremkaldende og "helt sikkert" (IARC) genotoksisk.

monographs.iarc.fr/ENG/Monographs/vol112/mono112.pdf

Ja, der har igennem tiden været diverse additiver af mere eller
mindre giftighed, især mere, bl.a. tallowamin:

mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2016/jun/glyphosat-holdige-sproejtemidler-med-tallowamin-faar-ikke-forlaenget-godkendelsen/

Og ja, pesticiderne ændres løbende, bl.a. fordi det igennem hele pesticidernes historie har vist sig, at aktivstofferne var lige lidt mere giftige end producenterne havde fortalt myndighederne. For det er jo sådan det er: Pesticider godkendes næsten udelukkende på baggrund af de oplysninger (ofte mangelfulde), som producenterne oplyser. En beviseligt betændt branche, hvor kun producenterne og pesticidbønderne har gevinst. Vi andre betaler regningen i form af skade på ufødte børns, børns og voksnes sundhed, samt en smadret biodiversitet.

Der er kun én vej Hans og det er økologiens vej.

Tja. Økologer bruger konventionel før høst nedsprøjtet halm i stor stil.
Økologer bruger konventionel svinegylle i stor stil med alle de gode sager.
Der er nu også røster fremme om at tilsætte kunstgødning til husdyrgødningen i økobrug. Så ses det heller ikke at der køres med gødningsspreder i marken.
De er på rette vej ;-)

Og sådan en vibeunge ville aldrig være kommet så langt, hvis den skulle have været ruget ud på en økomark frem for en konventionel. Reden havde været striglet i stykker 2-3 gange.
Men sådan er der så meget.:-)

www.dr.dk/radio/p1/p1-debat/p1-debat-2016-06-07/

P1 Debat: Op eller ned med Roundup?
Kan du klare dig uden Roundup? Det bliver du måske nødt til, for EU-kommissionen kan ikke finde kvalificeret flertal for at forlænge godkendelsen af glyphosat, der er det aktive stof i det populære ukrudtsmiddel fra Monsanto. Men er naturen bedre tjent med eller uden Roundup? Og hvorfor siger EU fødevaresikkerhedsautoritet, at glyphosat ikke er kræftfremkaldende, når WHO siger, at det er?
Medvirkende bl.a. : Nina Cedergreen, professor MSO. Lisbeth E. Knudsen, professor. Erling Bonnesen, miljøordfører, Venstre. Maria Reumert Gjerding, miljøordfører, Enhedslisten.

Til påstanden at konventionel jordbrug slår alt ihjel. En enkelt nats fiskeri med en enkelt lille ruse i en 4 ha eng, som nu med vilje har været sat under vand i 7 år, og omgivet af konventionelle marker :-) ( Samme område som vibeungen)

Hver gang du er kørt op i et hjørne hopper du over på et andet spor Hans:)

Du har en ejendom med naturperler og stort vildtkendskab ingen tvivl om det. Du nedmulder halm i stedet for at brænde det af for en 25-øre og det giver dig et stort plus i min bog.

Du har helt ret i at økologerne også har udfordringer, men at du kritikløst forsvarer sprøjtemidler og benægter deres skadelige effekter skyldes udelukkende din afhængighed af giftstofferne i dit professionelle virke som planteavler/ pensioneret ditto. I samme øjeblik du erkender pesticidernes bagside er vi nok enige i mangt og meget.

Men lad dog være med på et økologisk haveforum vedvarende at forsvare brugen af giftige pesticider. Du straffer dine kolleger.

Jamen dog. Så bliver vi da ved spørgsmålet om glyfosat har jordvirkning.
Her: Pløjefri dyrkning. Glyfosatsprøjtning inden såning. 1 gang ukrudtbekæmpelse efter såning. Gule ærter til modenhed. Ingen insektmidler. Vibeungerne nåede at komme ud inden ærterne blev for store. Det er rigtigt ærtevejr i år. :-)

Og her er ærter sået mellem 1. og 16. marts.
Ingen sprøjtemidler, ingen kunstgødning, ingen insektgifte, men friske grønne ærter gennem flere måneder og senere tørreærter til gule ærter, humus, falafel, gryderetter mm.
Bemærk ingen ukrudtsbekæmpelse (der er ukrudt nede i bunden).

Smuk fortælling og billede, men...
Du glemmer, at det der gør det muligt for dig nemt at tjene dine penge, nemlig gift, ligger i jord og grundvand og gør skade. Det kan vi jo ikke se på billedet vel?

scholar.google.dk/scholar?q=%22soil%22+%22damage%22+%22glyphosate%22&btnG=&hl=da&as_sdt=0%2C5&as_vis=1

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Et perfekt tilrettelagt bed Lars, som havenyts redaktør burde bruge i et nyhedsbrev engang, når der igen skal sås ærter :)

Mon det går an med et enkelt indlæg om viber på en haveside?
Her har viberne altid haft rede på dyrkede arealer. De har haft og har stadig det svært nu der bliver dyrket så meget vintersæd. Hvede bliver alt for højt alt for tidligt.
Jeg har kørt over mange vibereder, når der blev tromlet vårsæd efter det var kommet op. Viben bliver liggende på reden til man er ret tæt på. Så er fremgangsmåden: hold øje med redestedet så man kan finde det. Læg en sten eller andet så man ved nøjagtig hvor den er. Når man når derover flytter man æggene, kører over reden og lægger æggene tilbage. To omgange senere ligger viben igen på sine æg. Man må ikke køre udenom reden. Enhver uregelmæssighed i overfladen på marken bliver undersøgt og æggene er væk dagen efter.
Ved sprøjtning lægger man en hue eller andet over.
Økologisk ukrudtstrigling flere gange efter fremspiring er fuldstændig ødelæggende for reder af jordrugende fugle og for harekillinger.

Hvis alle landmænd gjorde sig de anstrengelser, som du der beskriver, var der meget, som ville være anderledes i dansk natur.

Desværre et glansbillede, som måske passer på din bedrift. Du burde skrive nogle artikler i landbrugsblade om dine naturhensyn.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@ Tom
Ærter er sået i det tidlige forår.
Men her i sommerens løb skal der da sås ærter igen, når der er en ledig, egnet plads (efter ærter eller efter bønner).

PS jeg har mindst 4 gange så mange ærter andre steder i haven, som i det viste bed.

Ærter er sunde, smager godt og efterlader anvendelig gødning for næste afgrøde. Desværre skal man være omhyggelig med sædskiftet, så der ikke opstår sygdom. Det havde været nemmere bare at så, hvor der var en ledig plads.