Skrevet af: Mette Hansen, 10. marts 2005 kl. 17.39
Hej,
jeg vil høre om hokkaido skal dyrkes i drivhus eller ude?
Mange hilsener
Mette
Skrevet af: Karin, 10. marts 2005 kl. 18.01
Hej Mette.
Hokkaido skal dyrkes på friland, hvor de på en alm. god sommer vil give et kæmpe udbytte. De skal have god plads at brede sig på – jeg har med held ført stænglerne rundt i store spiraler for at de ikke skulle kvæle de øvrige grøntsager i min køkkenhave.
MVH
Karin
Skrevet af: Mette Hansen, 10. marts 2005 kl. 18.12
Hej Karin,
tak for dit hurtige svar – skal man lægge græskarene på noget, så de ikke så let rådner, eller må de ligge direkte på jorden?
Skal de knibes eller skal de bare have lov at gro?
Mange hilsener
Mette
Skrevet af: Karin, 11. marts 2005 kl. 17.58
Hej igen.
Sidste sommer, som var kold og kedelig, oplevede jeg for første gang at enkelte af grækarerene rådnede og der ville det selvf. havde været en god ide med halm e.l. under. De andre 2 somre jeg har dyrket dem har der ingen problemer været.
Man kan godt knibe planterne når de er ved at blive for store, men jeg har ikke oplevet en forskel i udbyttet, hverken på antal eller størrelse. En plante, kan på en god sommer/efterår dække et område på ca 20 m2 og give 20–30 græskar.
De kan forøvrigt også godt klatre rundt i andre planter og i lave træer/buske og stilken på frugterne er så stærke at de kan hænge frit!
De modne græskar (orange) kan holde sig længe i en frostfri kælder e.l. men jeg er også glad for at bruge de gule (umodne) frugter i ovn/sammenkogte retter.
Men husk at de skal have en god jord at vokse i – mine står i lerjord der er tilsat meget store mængder staldgødning.
MVH
Karin
PS. Sidste år flyttede jeg en næsten fuldvoksen plante – den groede videre på det nye sted som om ingenting var hændt!
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Hokkaido i drivhus eller ude?