Skrevet af: Thomas D., 11. marts 2017 kl. 23.07
Hej
Jeg læser flere steder, at eksempelvis kartoffelbed skal overdækkes med klar plast.
Hvilken type klar plast benyttes her?
Og hvor køber I den?
Mvh
Thomas
Skrevet af: Claus K Madsen, 12. marts 2017 kl. 9.14
Jeg bruger en afdækningsplastic som er beregnet til malerarbejde. Det kan fås alle steder som sælger malergrej og er ret billigt. Jeg synes man skal gå efter den kraftigste (tykkeste) man kan finde.
Jeg var heldig at finde en rigtig god kvalitet i Biltema for nogle år siden. Den er næsten som dampspærreplast.
De tynde som føles som skraldeposer kan også bruges men de går selvfølgelig meget lettere i stykker.
Skrevet af: Tom Andersen, 12. marts 2017 kl. 9.41
Thomas, det med plastic gælder kun hvis du jagter meget tidlige kartofler.
Skrevet af: Svend Høst, 12. marts 2017 kl. 10.37
Jep... det er totalt overflødigt , og det der plast som bliver brugt som malerafdækning ville jeg ikke bruge da det er pvc , som afgiver skadelige stoffer .
Skrevet af: Claus K Madsen, 12. marts 2017 kl. 11.01
PVC? Det har jeg godt nok svært ved at forestille mig.
Alting kommer til den som venter, men det kan vel fremskynde de første kartofler et par uger. Det kan også være en fordel at forvarme jorden til lettere varmekrævede afgrøder som sødkartoffel, bønner osv. ligesom man kan gøre tung lerjord bekvem lidt tidligere.
Skrevet af: Lars Holt, 12. marts 2017 kl. 12.07
Hvis det er tidlige kartofler, og ikke ultra tidlige, du vil have, kan du også bruge fiberdug som er lavet af ?? i et eller to lag.
Jeg har dækket et af mine tre kartoffelbede over med plast (en tynd afdækningsplast) den 1. marts.
Kartoflerne bliver lagt senest 20. marts i det bed, og vil blive overdækket med fiberdug og plast (til at begynde med).
Plasten (0g fiberdugen) bliver genbrugt og genbrugt i stadig mindre stykker.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Klar plast til overdækning af bed