Vis mig din sneglefri køkkenhave

Jeg er ny haveejer. Denne er min første sæson, og mange gode lektier er lært. Bl.a. at dræbersnegle er rigtig træls i køkkenhaven.

Så nu går jeg og pønser på, hvordan jeg får lavet mig en køkkenhave, hvor sneglene ikke kan komme ind. Jeg vil ikke bruge gift.
Det stykke jeg bruger til køkkenhave er ikke så stort. 4x3 m ca. Så det er realistisk at hegne det ind med sneglehegn. Er der nogen, der har erfaringer med, om det virker?

Jeg vil rigtig gerne se, hvordan I andre indretter jer, så sneglene holdes ude af køkkenhaven, så jeg håber, at der er nogle, der vil lægge billeder op.

Bedste hilsner
Iben

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Enig med Frank. Det er ret enkelt i sådan en lille have.

Havde jeg en sikker og enkel metode i den lidt større have, ville jeg have solgt den for længe siden og ansat en medhjælpende gartner :)

ferramol = 0 snegle

Ferramol er gift og det ønsker Iben meget fornuftigt ikke at bruge.
Har man mange snegle kan gift heller ikke løse problemet uden så høje doseringer, at det ikke er miljømæssigt forsvarligt.

Hvis vi nu allesammen brugte Feramol, som jo er tilladt at bruge, medmindre man importerer det stads med andet indhold end det tilladte fra udlandet, kunne vi minimere sneglebestanden pø om pø.
Elhegn minimerer jo ikke bestanden.
Indsamling på den ene eller anden måde uden fine fornemmelser er også godt.
Man kunne jo også plante noget ekstra Snegleguf og tage sneglene på fersk gerning før de kom i afgrøderne til eget brug.
Ingeborg

Et citat vedr. Ferramol:
Aktivstoffet i midlet (det ikke økologiske stof jern(III)fosfat) er i foråret 2002 endvidere blevet godkendt til anvendelse økologisk jordbrug i Danmark (Rådets forordning, EØF nr. 2092/91 af 24. juni 1991).

Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@ tom - du ved jo godt at ferramol ikke er gift

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Frank, du er inde på det helt rigtige, nemlig additiverne, som jo virker forstærkende på aktivstoffet. Miljøstyrelsens risikovurdering bygger på jern III fosfat alene.

Har du en troværdig kilde til din oplysning vedr. EDDS?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Frank, jeg har skam søgt og igennem flere år, men finder kun historisk dokumentation på EDTA og "rygter" vedr. det nuværende stof.

EcoStyle vil ikke oplyse sammensætningen.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Uden ferramol- er der jo kun tilbage, at gå rundt i skumringen med pandelygte, pose og saks.

Eller ølfælderne, og snegle på vej ind klippes. Det er superulækkert, men man bliver lidt hærdet med tiden. Lidt!

Især når bæsterne æder ens Hippeastrum på sommerferie, roserne og de nyindkøbte margeritter.

Jeg er mere til leve og lad leve, men her er min grænse.

Jeg har pt ikke køkkenhave, det kommer om et par år. Udover dræbersnegle plages vi af brombær.

Mvh
Tine- der var så dum at smadre sin skulder- så haven røg på stand-by.

Frank, du misforstår mig vist. Det er oplysning om, at der rent faktisk er tilsat edds til ferramol, der interesserer mig. Eller hvilke kompleksdannere der er tilsat.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Frank, hvor siger EcoStyle, at der er edds i produktet?
Det vil jeg meget, meget gerne se - kan du klare det?

Ecostyle har oplyst til "Gourmethaven" at der er EDDS i Ferramol:

www.gourmethaven.dk/artikel/vis.php?id=244

Der er lavet forsøg med Ferramol på universitet i Aberdeen. De skriver i materialeafsnittet at:

"Ferramol® pellets contain 1% FePO4 and 1.63% EDDS"

Det fremgår ikke hvor de har den oplysning fra.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det er en 8 år gammel artikel oplysning fra Gourmethaven - det ville være lidt godt at få den opdateret...

Jeg giver mine brune snegle lidt Ferramol ind i mellem på udvalgte steder, hvor vinbjergsneglene ikke kan komme ind - og flytter i øvrigt vinbjergsneglene over på den anden side af vejen ved gadekæret, hvor bevoksningen kun bliver slået en gang om året.

Savner godt nok at kunne redigere...

Frank, nu er du tæt på at have beskrevet hele årsagen til min bekymring / interesse for brugen af Ferramol i private haver :-D

I landbruget er der regler for hvor meget og hvor længe midlet må bruges på en afgrøde, netop fordi det medfører øget optag af (tung) metaller i planterne. At man gik fra det forholdsvis tungt nedbrydelige EDTA til EDDS betyder jo ikke, at problemet med planternes forøgede optagelse af tungmetaller er løst. Især i haverne, hvor nogle - du møder nogle af dem her på havenyt - blot bliver ved med at tilføre Ferramol fordi, som de siger med hovedet under armen: "Det er godkendt til økologisk landbrug", og dermed fejlagtigt oversætter det til, at det er et helt ufarligt middel.
Men det er ikke godkendt til vedvarende at blive udbragt på spiselige afgrøder, men kun i begrænset mængde og tid. Denne regulering sigter netop mod at reducere planternes optag af tungmetaller til et niveau der "anses for at være acceptabelt".

Hvis man, som jeg, dyrker en del af sin egen føde i en privat køkkenhave og samtidig ukritisk pøser sneglegiften ud over det hele, så længe der er snegle at se, ja så er jeg bange for, at man kan gå hen og høste potentielt sundhedsskadelige fødevarer. Selv om EDDS nedbrydes forholdsvis hurtigt, så vil det jo, ved en stadig tilførsel, være tilstede i dyrkningsjorden hele tiden.

Det er jo, som du ved, påvist ved forsøg i udlandet, at stoffer som cadmium optages af planterne i meget større mængde, hvis jorden indeholder disse additiver.

Jeg håber, at du får en bedre behandling end jeg, da jeg hos EcoStyle efterlyste oplysninger om tilsatte additiver, herunder kompleksdannere / chelateringsmidler.

Det er altså noget forbandet svineri, at additiver til pesticider ikke skal deklareres - som minimum i sikkerhedsdatabladet.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Så er jeg så heldig at jeg ikke har køkkenhave og på grund af medfødt nærighed heller ikke rundhåndet strør Ferramol, hvor der ingen snegle er.
Vi har E20 liggende nedenfor vores store grund, så jeg har i modsætning til mine afdøde naboer, som var så ivrige efter at dyrke grøntsager til mere end eget behov, aldrig dyrket grøntsager, hvlket de tog meget fortrydeligt op! Især da jeg fortalte dem at jeg ikke brød mig om blyfyldte grøntsager. Så klappede de i!
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Nu var det jo mere for at halvere blyindtagelsen at vi afstod fra grøntsagerne. Heldigvis er benzinen jo blevet blyfri i dag. Men ose gør det jo stadigvæk :-(.
Ingeborg

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Tom, man kunne godt ønske sig nogle forsøg som undersøgte effekten af EDDS fra sneglekorn på optagelsen af tungmetaller i køkkenurter dyrket i jord. Det kan jeg ikke finde.

Der er til gengæld lavet masser af forsøg med EDDS og EDTA indenfor feltet "phytoremediering". Dvs. brugen af planter til at rense forurenet jord. Her er man interesseret i aktivt at udnytte EDDS eller EDTA til få planterne til at optage så meget tungmetal som muligt. Jeg går ud fra det er den forskning du også selv hentyder til.
Normalt er disse forsøg udført i potter med jord med forhøjet indhold af tungmetal og EDDS eller EDTA tilsættes som en opløsning i modsætning til granulat.
Disse forsøg laves typisk med 1-5 millimol EDDS/EDTA pr kg. jord.

Så vidt jeg kan regne mig frem til spreder man 0.14 millimol EDDS pr. m2 med ferramol (jeg er gået ud fra doseringen 25 kg/ha).
Hvor mange kg jord går der så på en kvadratmeter? Ja, det kommer jo an på hvor langt EDDS'et siver ned. Hvis vi antager ca. 5 cm og anslår det til 50 kg får vi 0,003 millimol EDDS/kg jord. Altså langt under det niveau man bruger i førnævnte forsøg.

EDDS vil i princippet altid tække i den retning at planterne optager mere tungmetal (og gavnlige metaller som f.eks. jern). Jeg vil dog ikke forvente at de mængder vi spreder med sneglekorn betyder noget målbart.

Er man alligevel bekymret kan man jo servere det fra en delvist lukket beholder eller nøjes med at bruge det i prydhaven og græsplænen.

@ Claus

Godt regneeksempel.

Det eneste jeg savner er:

- en deklarering af produktets additiver

- en officiel, tilgængelig risikovurdering af den brugsklare blanding af pesticider og ikke kun aktivstofferne

Jeg er ikke i tvivl om dine evner, som matematiker eller toksikolog og de overgår langt mine, men du mangler kongekronen :)

Se, hvordan det foreløbig er gået med nogle additiver i RU.

Vi bliver ikke uenige om det ting du nævner er ønskværdige.

@frank 22

Fik du noget svar ?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Hører gerne fra dig vedr. Eco Style og spørgsmålet om tilsat kompleksdanner.

Hvis de mod forventning skulle have et brugbart svar :)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@frank

Citat fra 22:

"Jeg har nu skrevet til ECO-style DK og bedt dem om håndgribelig beviser på om og hvor meget EDDS der er i Ferramol."

Derfor jeg spørger :)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Naturlig træthed giver så dejlig en søvn :.D

Og høsten giver så dejlig allergi...
(Jeg har nyst hele dagen,)

Men hvad var resultatet med bindemidlet EDDS?

Eller er det en fabrikantionshemmelighed? (AATJUHH).

Mvh
Tine- der nu er buret inde med Ol i ridebanespringning- En tur i morges ude, hvor de kørte og støvede- og jeg mødte en monsterhøj (støvende) sprøjtedims, og 4 tvillingetraktorer med vogne.

Mvh
Tine- jamen jeg kan (AAAA-tjuu-hhh) ikke tåle støv- aaa-tjuuuh...
aaaa-TJUHHH...
Det er det samme om foråret. Atjuh!

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Frank

Ja, Ecostyle er meget lukkede om deres produkter, beskrivelserne af produkterne på deres hjemmeside minder mest af alt om den man kender fra den omrejsende apoteker i et gammelt Wild West show :)

Nej, de tjener absolut heller ingen penge på mig!

Undskyld jeg afbryder de herrer Frank og Tom, men er jeres (om end saglige og interessante) debat om indholdsstoffer i Ferramol ikke en smule afsporet i forhold til det oprindelige spørgsmål fra Iben? Uanset at midlet (uberettiget eller ej) er lovligt at bruge til økologiske afgrøder, så er og bliver det et kunstigt fremstillet kemikalie, som man af forsigtighedsprincip eller (politisk) overbevisning, har valgt ikke at bruge i sin have.
Så i stedet for at diskuttere hvor vidt det er fagligt og etisk forsvarligt at anvende ét bestemt kemisk bekæmpelsesmiddel mod Iberisk (dræber) skovsnegl, når producenten er sådan luskebuks omkring deklarationen, synes jeg hellere vi skulle åbne debatten op og drøfte de mange andre (og kemifrie) metoder, der findes mod krybene.
Jeg har selv bygget højbede efter alle kunstens regler og de virker i et vist omfang mod sneglene som ren og skær mekanisk barriære. De er forberedt på, at der kan eftermonteres el-tråd, hvis det bliver nødvendigt, men efter 3 sæsoner er antallet af indtrængende slimkrapyler fortsat under tålegrænsen, så jeg synes ikke det er besværet og udgiften værd. Og der er tydelig forskel på afgrøderne indenfor og udenfor højbedene. Geoginerne der er sat langs hækken er f.eks. slet ikke kommet op i år, fordi de konstant bliver 'græsset' ned og ud af en halv snes forspirrede græskar var der kun én der overlevede den første uge på friland - resten blev spist, så det er ikke fordi vi generelt mangler snegle i haven.
Jeg går altså også patrulje om aftenen i højsæsonen med en saks og klipper alle de snegle, jeg kan finde. Bare sådan for at holde dem lidt stangen i resten af haven og særligt de få formastelige i højbedene. Det bliver let til 30-40 stk. på mine 800 m2 en gennemsnitlig aften og ofte flere endnu flere. Ulækkert? Nej det er ikke galt. Jeg nyder det ikke ligefrem, men det er altså heller ikke væmmeligt, synes jeg. Det lugter ikke engang. Bare klip dem over lige bag åndehullet, så dør de hurtigt. Ja, det vælter ud med involde og tyggede salatblade, men nu ikke så pivet folkens. Det er da mindst lige så ulækkert at koge dem eller hælde salt på og hvad folk ellers kan finde på. Det vigtigste for mig er at det er billigt, effektivt og kemifrit.

Nå, men det jeg egentlig ville frem til (hvis der da stadig er er nogle, der læser med) det er at jeg godt kan lave en lille teknisk reportage om konstruktionen og overvejelserne om materialevalg mv. til mine højbede, hvis det har interesse? Jeg har nemlig ikke bare valgt den nemme løsning og købt sneglehegn i dyre domme og pallekasser fra Silvan. Det er stadig ikke en billig løsning, jeg har valgt, men langt bedre end de færdige samlesæt, man kan købe sig fattig i.

Ups. Glemte lige før at tilmelde e-post-besked, så jeg kan følge med i om nogle af Jer ønsker yderligere info om højbedene, hvis jeg får tid at skrive den en af de nærmeste dage.

PS @Iben:
På dine 3x4 m vil du lige kunne få plads til 2 af mine 4 m lange højbede ved siden af hinanden med gang imellem, hvis det ellers er et rektangulært areal og der i øvrigt er god plads udenom (græsplæne, belægning eller lave staudebede mv.) så du kan komme til bedene fra alle sider og der ikke kommer for meget skygge fra træer eller bygninger.
Vil du have det optimale 4-vangs sædskifte, er du således nødt til at dele bedene på midten, så du får i alt 4 kummer á ca. 1x2 m, hvor du kan roterer dine afgrøder imellem i en 4-årig cyklus (eller 3 år + 1 brak). Pointen er at visse afgrøder, som især kartofler, helst skal have mindst 3 års pause, før de dyrkes i samme jord igen. Derved hindres sygdomsspredning via jorden, som du kan læse meget mere om på denne og andre havebrugssider og -bøger.

PPS @Iben:
Efter lige at have læst op på artiklen www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/saedskifte_og_naboplanter/1442.html
er det kommet mig i hu, at 4 års sædskifte i grunden er for lidt, da flere af de almindelige afgrøder, så som kål, kræver mindst 5 års pause og ærter endnu mere. Så du bør nok dele bedene op så du får 6 kummer i alt og så evt. kun dyrke ærter hvert andet år. Så bliver kummerne bare meget små - kun ca. 1x1,3 m, med plads til 3-4 rækker i hver. Det er nogenlunde det samme som en pallekasse.
Ellers må du inddrage noget mere jord til nyttehaven. Men det kan du altid gøre senere, hvis de første bede bliver en succes.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Meget enig Frank.
I det, der drikkes- der ryger noget mere end i sneglefælderne.
Ellers har vi aldrig øl i huset!

Mvh
Tine- bloody sneglefælder- eller mere øllede? ;-)

Yes, debatten kom mere til at handle om indholdsstofferne i Ferramol, og det er også en vigtig debat:-)

@Thorbjørn: Jeg vil meget gerne høre mere om, hvordan du har gjort. Jeg har siden jeg skrev herinde googlet en del. Jeg har fundet nogle meget dyre højbede i jern med indbygget sneglehegn, og noget meget billige pallerammer, som ligner noget skrammel og så en del derimellem.

Har ikke besluttet mig endnu, men skal snart gøre det, for jeg skal have flyttet mine jordbærplanter op i højbede, så vi kan få dem i fred for sneglene næste år.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det lyder faktisk rigtig smart. Vi har endda et hegn bagerst i haven, som godt kunne trænge til lidt 'pynt'.

Men får jordbærrene nok vand i tagrender? Skal man ikke vande dem konstant, for at få et ordentligt udbytte?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Det har jeg allerede gjort, og der kommer rigtig mange sjove løsninger frem. Nogle har også automatisk vandingssystem, og hængt tagrenderne skråt, så vandet løber fra den ene til den anden.
mylittlevibes.com/tag/vertikal-kokkenhave/

Meget smart. Jeg har dog ikke den store tekniske snilde i forhold til at konstruere et automatisk vandingssystem.

Jeg tænker, at jordbærrene nemt tørrer ud, når de har så lidt jord at suge vand fra. Og tagrenderne bliver jo varme, når de hænger i solen, så vandet fordamper hurtigt. Men det er da værd at prøve. hvis det bliver en våd sommer, fungerer det sikkert fint, men en tørke som den vi havde i maj, tager nok livet af planterne ret hurtigt.

Jeg giver det et forsøg. Det kan næsten kun gå bedre end i år, hvor vi kun fik en lille skål jordbær. Det ringe udbytte i år skyldes dog ikke kun snegle. Det skyldes også, at jordbærrene først kom i jorden i oktober, hvor vi overtog vores hus, plus tørken i maj.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Er det egentlig særlig smart at dyrke ting man skal spise i tagrender af plast lavet af PVC? Skal man hellere dyrke i dem af zink?

Man kunne også bruge altankasser. Der kan være med jord i, så der er mere plads til rødder og vand. Men spørgsmålet er det samme i forhold til plast vs. zink.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.