Hvorfor F1 frø og ikke lave stabile

Hej Alle
Har et lidt mere "teknisk" spørgsmål..
F1 frø er jo to planter der er krydset og taget frø fra.

Er der en grund til man gør sig det besvær at producere F1 frø istedet for at lave planten stabil?
For er det ikke muligt at udvikle planten til at være stabil. Det kræver vist blot 5-6 generationer for den er stabil

Venlig hilsen
Jakob Jensen

Penge, er én (den væsentligste) af grundene og krydsningsfrodighed en anden.
Du skal købe frø hvert år hos frøproducenterne i stedet for at høste dit eget frø :-)

Det er præcis samme strategi der ligger bag GMO-sorter, som kan tåle sprøjtemidler. Bonden er ikke længere bonde, men blot forvalter af patenthaverens rettigheder.

Det er et spørgsmål om rettigheder til sorten og i sidste ende frøet og salg heraf.

Er der nogle her der kan nævne et par F1 sorter, som har væsentlige, markante, positive egenskaber i forhold til frøægte sorter?

Godt svar Tom :-)
Jeg kan nemlig personligt heller ikke se ideen i det.
Synes mange af F1 sorterne bliver markedsført helt vildt

F1 planter kan udvise krydsningsfrodighed også kaldet heterose eller bastardyppighed (hos dyr).
Det er et genetisk fænomen som medfører at den første generation efter krydsning (F1) udviser betydelig større vækstkraft end man umiddelbart ville forvente ved at se på forældrene.
Graden af krydsningsfrodighed afhænger både af plantearten og af de konkrete "forældrelinjer", men i en del arter er metoden så effektiv rigeligt kompenserer for de ekstra omkostninger ved produktionen.

Ved produktion af planteprodukter til konsum er det af afgørende betydning at der kan bevises sporbarhed.
Bryggerierne stiller krav om bestemte bygsorter for at kornet kan afsættes til malt.
Møllerierne stiller krav om bestemte hvede og rugsorter for at kornet kan afsættes som brødkorn.
Der stilles krav om oplysning om hvilken kartoffelsorter der er i poserne.
Der kunne nævnes mange andre eksempler på krav om sporbarhed for planteprodukter til konsum.
Det er virksomhederne der videresælger varerne og dermed i sidste ende forbrugerne der bestemmer hvilke sorter der skal dyrkes.

Vh. T&HPP

Jakob, lige netop :)

@Hans
Dit svar giver ingen mening idet "en sort" ikke nødvendigvis er F1 og sporbarhed forudsætter ikke F1 og alle de krav du nævner har intet med havebrug at gøre.

Selv om du mødes med krav fra dine kunder Om at dit såsæd skal være F1, siger det jo intet om kvaliteten.

Hvis der er en fordel, så er det vel et større udbytte i visse tilfælde og der efterlyser jeg som sagt eksempler fra havebruget, hvor F1 sorter har afgørende fordele, der opvejer, at du ikke kan tage egne frø?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

En del planteforædling er baseret på naturlige mutationer.
For en hel del år siden frembragte man "kunstige" mutationer ved radioaktiv bestråling på bl. a. Risø, så der var mange flere muligheder at vælge imellem.
Det er nu afløst af genteknologi om man kan lide det eller ej.

Hans, vi ved godt, at det konventionelle landbrug ikke skyr nogen midler, hverken genmanipulation eller bestråling og at vi alle sammen - ikke landbruget - skal betale regningen. Derfor går økologien frem og I andre konkurs :)

Hvis vi nu holder os til trådstarterens tema om F1-frø i havebruget, så skal der ikke megen læsning på frøstativerne med konventionelle frø til at man forledes til at tro, at F1 er bare lykken - det vælter med F1-frø. Og der er det min påstand, at det forhold er mere et kommercielt trick for at maksimere indtjeningen på frøsalget end det er reelle forbedringer i sorten til gavn for forbrugeren / haveejeren.

Der er selvfølgelig undtagelser, der bekræfter reglen og giver køberen et særligt produkt. I de fleste tilfælde er det dog min erfaring, at de frøægte sorter er mindst lige så gode som F1 hybriderne - og ofte billigere i indkøb, hvis man vælger at købe frø og ikke udnytter den mulighed for at høste frø, som man har, når man dyrker de frøægte sorter.

Jeg savner stadig eksempler på F1-hybrider til grøntsagshaven, som bare er helt fantastiske og merprisen værd?

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg gider ikke agurker med hanblomster og køber altid kun de rene hunfrø, som er F1 - og så har jeg stadig ikke fundet en ikke F1-tomat, der smager lige så godt som Rosada F1. Og jeg har godt nok snart prøvet mange forskellige...

Og jeg har også en Jalapeno-sort, som er F1 og stor og lækker! Har prøvet at afhybridisere den, men stoppede ved F4 - det duede ikke lige.

Ellers foretrækker jeg at bruge egne frø, så jeg går uden om F1 :)

Tom, det er jo ikke let at fremvise den dokumentation du efterlyser. Der laves jo ikke uafhængige afprøvninger af hobbysorterne. I hvert fald ikke noget større omfang.

Anderledes er det med frø til landbruget, som erhvervet selv tester. Her hjemme foregår det i "landsforsøgene". Hvis ikke der var noget at vinde ved F1 så ville de nok forsvinde fra det professionelle marked.

Mine egne erfaringer er lidt blandede. I år havde jeg (uforvarende) fået købt både F1 og frøægte kålsorter. Div. typer. Jeg måtte konstatere at der var mindst 10 gange så mange frø i pakkerne med de frøægte. Ud fra en simpel økonomisk betragtning kan F1 sorterne næppe være "rentable" med den merpris, men på den anden side har jeg jo ikke plads til f.eks. 200 violette grønkål. Jeg har mao. ikke glæde af mængderabatten på de frøægte.

Inden for squash og agurker har mine favoritter været F1 sorter indtil videre. Goldrush F1 er f.eks. en meget produktiv squash i mine hænder.

Både F1 og inducerede mutationer er tilladt i økologien, mig bekendt.

Vælger man en F1 sort, er det fordi den er væsentlig bedre på ens ejendom, end andre afprøvede sorter.
Det er sjældent, jeg ser på om en sort er F1 eller andet. Vi køber det, der ser ud til at passe for os i år, og som vi mangler.
Men mange frø tager vi af egne plante, når det er nemt at få planterne til at danne frø.
Tomat, chili, peber, ærter, bønner mm køber vi "aldrig" frø af. Nogle planter krydser meget, så her bruger vi både egne og købte frø.

Til Claus vil jeg sige, at kålfrø er ret holdbare, så du kan så fra samme pose gennem et par år.
Det er kun pastinak, jeg køber hvert år.

Det er rigtigt Lars, men alle 200 frø af de forskellige frøægte sorter får jeg aldrig brugt i en villahave.

@Claus, du kunne dele med en ven ?

@Anja, det er rigtigt, at der er lidt arbejde med at fjerne hanblomster, meeen det er nu ikke så slemt ved den daglige tur i drivhuset :)

Helt enig i at man da skal købe de frø, man holder af, men det er nu min erfaring, at det er meget få grøntsagsfrø, hvor jeg kan se kvaliteten ved F1-sorten og rimeligheden i de ofte lidt vilde merpriser. Rosada har jeg aldrig smagt, så den må jeg da prøve. Favorita fungerer fint på 3. år, er muligvis en anelse mindre, men smager stadig skønt. Skal have prøvet at tage frø fra Gourmet Cherrytomaten og se hvordan den arter sig.

Tom, det gør jeg gerne når emnet lige kommer op i frokostpausen.
Men forstå mig ret. Det er ikke verdens største problem at jeg frø til overs i en pakke som har kostet 25 kr. Jeg siger bare, det gør ikke den store forskel for mig om jeg har givet 25 kr for 20 eller 200 kålfrø hvis ellers spireprocenten er i orden.

Nogle gange er der nu kun 10 frø i en pose, og så er det afgjort for lidt.
200 frø er ikke for meget, når man samtidig skal så i mange omgange i løbet af året, og måske have til det følgende år.

Jeg sår nu kun grønkål en gang om året...

Om 200 frø er for meget, kommer vel an på, hvad man har behov for?

Jeg dyrker 3 grønkål om året, så jeg har ikke lige noget at bruge 200 frø til, selv om der er god holdbarhed på kålfrø :)

Og Tom - jeg gider ikke bruge tid på at pille hanblomster af... Synes i forvejen, at det er svært at få tiden til at slå til med fuldtidsarbejde, drivhuse og have, så alt, hvad man kan slippe for, er godt!

Det er på grund af krydsningsfrodigheden, at man bruger F1. To fjerntbeslægtede sorter giver et afkom, der er bedre end forældresortene (P1), derimod kan man ikke renavle på F1 (det betyder Filia og P betyder Parental) uden at afkommet spaler ud til P-sorterne.

Fænomenet er meget brugt i planteavlen, men også indenfor husdyr!
Man skal stadigvæk beholde de rene racer (sorter)- ellers kan det ikke lade sig gøre.
Der er en grund til at blandingshunde er gode hunde (blindførehunde fx)- eller racekattekryds, eller DV heste.

Indenfor racerne (sorterne)- kan man lave linieavl (evt indavl)- og så krydse ud igen med andre linier. Men det er tidskrævende og kostbart, når man fx taler heste. Billigere med kaniner.

"Blodfornyelse"- som man kaldet det førhen er vigtig. Med husdyr vælger man ofte at få handyr ind, da inseminering er billigere). Men der skal være en blodlinie, man kan avle på.

Mvh
Tine- scusi, der gik vist hest, hund, kanin mmm i det- men jeg synes avl og genetik er rasende interessant!

Jeg har et år af ren og skær nærighed prøvet Tagetes erecta Vanille uden at det var F1 frø. Det gør jeg aldrig mere. Så jeg betaler næsten 40 kr for 12-14 F1 frø. Spireprocenten skulle være 70, men er oftest 100 %. (Nelson Garden). Det er ikke lykkedes mig at drive blomster frem af frø fra disse planter.
Jeg får store flotte buskagtige planter, som jeg er meget glad for.
Ingeborg

Grunden til at F1 ikke altid kan spire, kan skyldes at frøene er sterile fordi, mange af de store flotte blomster har dobbelt (eller mere) kromosomantal, så vil der ske noget i meiosen (der hvor cellerne deler sig i 4 for at lave kønsceller), så frøene ender ud med et uens antal kromosomer, hvor den normale fordeling er halvt af hvert fra hver kønscelle, der smelter sammen til ens antal kromosompar.

Det er meget almindeligt at netop planter har fordobling af deres kromosompar fordi, blomsterne og planterne bliver større og mere frodige.

Mvh
Tine- der engang ville være biolog

Jeg har nu fundet et billede af min ene Tagetes, efter frø af en F1 Tagetes Vanilla, som jeg har vist på billedet ovenover. Det er også det eneste frø der er spiret ud af 30-40 frø. Der var et medlem herinde som skrev at man sagtens kunne tage frø af disse F1 Tagetes. Så jeg prøvede at tage frø og så dem her i foråret.
Forskellen mellem F1 og F1 "afkom" ses ganske tydeligt. Jeg vil fortsætte med at tage frø af denne ene plante - sådan bare fore nysgerrighedens skyld.
Ingeborg

Og her billedet med F1 Tagetes. Der er en ganske tydelig forskel på de to planter. Den "uægte" er ca. 20 cm højere end den F1.
Ingeborg

Der var desværre faldet det lille ord *afkom* af F1 ud af min tekst.

Beklager. Dette afkom er så F2- og det er sommetider sterilt pga det med uens antal kromosompar, eller de spalter tilbage til P1---Pn- forfærdrene, som ikke altid er lige så kønne eller nyttige. (n= et vilkårligt naturligt tal).

Dine Tagetes er smukke! Men jeg oplevede med Morgenfruer, at de "dobbelte"- ikke selvsår.

Mvh
Tine- der er lidt ordblind- udover at være talblind. Beklager igen fejlagtig info!

Nogle F1 planter er han-sterile, fordi frøene produceres vha. en han-steril modersort. På den måde kan sikre sig at frøene faktisk er F1 og blot afkom af selvbestøvning af den ene sort.
Alternativ kan man manuelt fjerne støvknapperne fra moderlinjen, men det er naturligvis meget arbejdskrævende og dermed fordyrende.

I forbindelse med et andet spørgsmål:
Jeg har lige tjekket mine F1 og deres afkom tagetes. Jeg valgte jo F1 tagets fordi jeg ikke kan fordrage tagetes lugten. Men snegle elsker den. F1 dufter ikke af tagetes, men har en fin duft af hvad?
Når jeg i første omgang opdagede at der alligevel havde sneget sig en tagetes ind af egen frøavl fra F1, skyldtes det at snegle var godt igang med at æde planten. F1 lod sneglene stå. Ferramol omkring den "ikke F1" fik den til at overleve. Man kan måske konkludere at visse sorter Tagetes har en behagelig duft.
Ingeborg

Tja, der er jo også "appelsin-tagetes", men hvad din enlige F1 har lavet som F2- er umuligt at opklare. Det kan sikkert gøres med DNA-analyser, men det er nok voldsomt kostbart.

Selv med heste er det (udover farvebestemmelse)- faderskabsprøver er relativt dyre, selvom alle nyere hingste (godkendte i et avlsforbund) afgiver en DNA-prøve. Og godt det samme BH Zack avlshingsten viste sig ikke at have den far, man troede. Så selv med inseminering går det af & til galt.

Mvh
Tine
Beklager sidespringet- hesteavl er også en af mine interesser.

Hej Tine
Jeg har jo taget frø fra mine F1 og her er der kun en enkelt som har spiret. Jeg er så kommet til at blande den med F1 planterne, fordi de i starten alle så ens ud.
Heste er noget, jeg er bange for!
Ingeborg