Omlægning af græsmark til køkkenhave

Jeg har en stor mark på 1,5 ha, hvor jeg gerne vil have en del af den omlagt til køkkenhave.
Hvordan kommer jeg igang? Skal græstørv fjernes først og så pløje marken efterfølgende af flere omgange?
Og hvordan undgår jeg at der bliver ved med at komme græs op i løbet af de næste år?

Mvh Janne

Det er unødvendigt at fjerne græstørven. Slå græsset helt i bund. Find en, der er rigtig god til at stille og køre plov. Hvis græs, også kvik. omhyggeligt bliver pløjet 20-25 cm ned, det er alm. pløjedybde, er det minimalt, hvad der gror igennem.
Det er vigtigt, at have tålmodighed med tidspunktet for pløjningen til jorden ikke er for våd.
Derefter må der ikke laves jordbehandling ( harvning) dybere end 5-6 cm for ikke at trække græstørv op.

Kunne jeg ellers dybdegrave det med spade og greb, og så simpelthen starte med er lille areal i år og så udvide i løbet af årene? :-)

Det afgørende er, at græsset bliver puttet mindst 15 cm ned under jorden. Om det sker på den ene eller anden måde er underordnet.
Reduceret jordbehandling kan ikke komme i betragtning her, da græsset så skal slås ned med kemi.

Janne, hvad drømmer du om af køkkenhave på den lange bane?

Hvis anlægsfasen alligevel skal løbe over flere år, tror jeg at jeg ville dække næste års sektion af med noget lystæt allerede i år. Om ikke andet bliver det lettere at grave hvis græsset er kvalt og jeg tænker også man kan nøjes med en almindelig gravning.

Min nabo forslog at sprøjte med round up. Det er jeg slet ikke interesseret i. Jeg skal ikke have noget kemi ind på matriklen, så hellere luge ukrudt.
Hvad mener du med reduceret jordbehandling? Altså på sigt eller lige her i starten?
Min intention er, at området dybdegraves, og så ellers ikke graves eller betrædes igen.

Drømmen er på sigt en varieret køkkenhave, der kan forsyne os med de fleste grøntsager :-)

Reduceret jordbehandling var tænkt her og nu for ikke at putte det muldgivende plantedække dybt i jorden. Men det kræver en gang kemi, så glem alt om det.

Det er en større køkkenhave altså.
Tegn det hele op som du ønsker det, når du er færdig.
Pløj og harv det hele, hvis en traktor kan komme ind.
Marker og dybdegrav de bede du orker i år og dyrk dem med det du ønsker.
Så alt det andet til med en dækafgrøde, som IKKE er vinterfast.
Næste år dybdegraver du de bede du orker og gentager såning af dækafgrøde i resten.
O.S.V.

Når du planlægger, så husk at afsætte plads til kompostområde, evt. drivhus, hygge- hvilekrog, tænk på verdenshjørnerne i forhold til bedenes orientering, læ og evt. læplantning, adgang til vandingsvand og grundvandsstand på det areal du vælger.

God fornøjelse :)

Jeg tænker at ligge bedene nord-syd, for så har jeg bedst mulighed for også at udvide bedene i længden på sigt.

Det er en god ide med dækafgrøde og evt afdækning. Kunne en dækafgrøde være blodkløver eller honningurt - er det sådan noget grøngødning, du tænker på?

Køkkenhaven kommer til at være uden for selve haven og altså ude på marken. Det er lidt længere væk fra huset, men det er til gengæld der der er bedst plads og hvor der ikke skygges af træer.

Giver pløjning, fræsning eller manuel gravningen med spade det samme? I så fald må jeg forhøre mig om nogen ligger inde med en plov i området - det er da lidt nemmere end spade.
Ville I gøde jorden ved gravningen med enten møg eller naturgødning? Marken har ligget med græsudlæg de seneste år.

@Janne
Ved du hvor mange år arealet har ligget med græs? Hvis det er mere end to år, skal du starte med enten dybgravning eller pløjning. Hvis du begynder at rode med en harve inden pløjning, skal det være enten en tallerkenharve eller spaderulle. Alt andet ender i kaos. Og så skal græsset være slået helt kort før eventuel harvning. Ellers vil det slæbe i een guddommelighed, ligegyldig hvad harve der bruges.

En dybdegravning (reolgravning) med spade vil jeg varmt anbefale.

Traktoren var for at give mulighed for såning af dækafgrøde. Hvilken du skal vælge kan der skrives bøger om - mit råd er at vælge en der ikke overvintrer, da overvintrende dækafgrøder kan give mere arbejde.

Du kan også lade det ligge med græs og så inddrage de bede du orker at dybdegrave hvert år. Det vigtigste er, at jorden er dækket af planter.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg må ud og måle op i dag, så igang med at grave. Det stykke af marken jeg vil bruge ligger højt, så det er ikke så vådt som længere nede på marken.

Frank, jeg har også tænkt at der skal gå dyr andre steder på marken, men dog ikke lige der hvor køkkenhaven skal ligge. Vil jo gerne have en køkkenhave i år :-)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Vi har en lille traktor, men vi mangler ploven og kundskaberne. Men ja, det er også en stor opgave at gå ud og dybdegrave til måske 6 bede af 1x4 meter.

På en måde er det lidt synd at lave dyb jordbehandling på sådan et areal. Hvis det har ligget urørt med græs i en del år, er der en fin struktur i dybden, som vil blive ødelagt ved dyb behandling.
Et forslag kunne være, at skrælle de øverste 5 cm af med en skarp skovl. Saml det afskrællede sammen i en bunke til senere anvendelse. Lav så kun den overfladiske jordbehandling som er nødvendig for etablering af ny afgrøde.
På den måde opnår du stort set det samme som ved alm reduceret jordbehandling med kemi i stor størrelse.

Jeg synes stadig det er en god løsning at "kvæle" græsset med lystæt tildækning. Det kræver minimalt arbejde og bevarer organisk materiale i det øverste jordlag.
Jeg kan kun få øje på den catch at du ikke får glæde af bede anlagt på den måde i år, men du kan jo dybdegrave et bed eller to til i år og så udvide til næste år.

@Claus.
Metoden med lystæt afdækning er effektiv, hvis det er gjort rigtigt.
En hel subjektiv mening. Det kræver også at man lukker øjnene eller kigger en anden vej et års tid, for kønt er det ikke med sort plastik i landskabet. :-)

@Hans

Ingen ved, hvad der gemmer sig under græsset.

Dyb jordbehandling giver naturligvis ikke mening på en dybmuldet jord med god struktur.

@Janne
I samme øjeblik du har gravet ét bed har du en idé om kvaliteten af din jord.

Har du tilstrækkelig med sort plast eller lignende har Claus en pointe. Der er dog også et pænt stykke arbejde i at dække jorden lystæt på et større areal.

Nu har jeg været ude og grave lidt prøver. Jorden er leret, men den falder fra hinanden hvis man trykker på den.
Jeg kan jo prøve begge dele, altså dybdegrave et bed og lave et bed, der ikke graves, men hvor tørven bare fjernes.
Og så kan jeg jo også forsøge med at dække et mindre område af. Så finder jeg vel ud af hvad der virker :-)

Her er jorden når jeg har trykket på den

Janne, grav to spadestik ned over en meter - så ved du lidt mere.

Det er faktisk det jeg gjorde. Hvad skal jeg se efter?
Jeg synes godt jorden kunne trænge til at blive løsnet, fordi der har kørt nogle store maskiner. Men det klarer grøngødningen vel de steder jeg ikke sår andet. Og der hvor jeg sår grøntsager kan jeg måske løsne det med greb?

Hvis du er tilfreds med strukturen i to spadestiks dybde, så kan du jo gøre op med dig selv om du vil reolgrave.

Dit eget forslag med en test, hvor du reolgraver ét bed graver et andet på traditionel vis kan jo hjælpe dig med beslutningen :)

Hej Janne.
For mig ser din jord ikke særlig leret ud. Det ligner mest noget sandblandet ler Jb 6, hvis det siger dig noget. Prøv at gnide lidt mellem 2 fingre om du kan mærke større eller mindre sandkorn, eller det mærkes mere som sæbe. Hvor i landet bor du? Jorden ser ikke unaturlig fast ud. Hvis der havde været køreskader, ville det have set helt anderledes ud.
Nu er min bedømmelse selvfølgelig kun ud fra et par foto, så jeg kan tage fejl.
Helt principielt bør al jordbehandling under normal pløjedybde, max 25 cm, foretages med grubber. Det er dumt at få en hel masse rå jord op.

Jb 6 siger mig ingenting.
Jeg har bare hørt fra naboerne at jorden er leret, og så var jeg lagt mærke til at marken flere steder er våd - ikke sådan at der ligger vand, men at man kan høre at vandet siver eller blopper. Men køkkenhaven kommer som sagt til at ligge højt, så den ikke bliverfor våd.
Jeg bor i østjylland omkring Horsens.

Der er en endnu nemmere måde. Prøv at søg på "no dig gardening"-

Jeg har etableret et nyt bed i græsplænen ved at måle bedet op, afdække med et tyndt lag våde aviser, smide et par skovlfulde jord på, lægge kartofler og toppe det hele med et tykt lag halm.

Året efter kunne jeg rive den rest halm af, som ikke var formuldet og så på traditionel vis.

Det var ikke specielt kønt men meget effektivt.

Pas på ikke at blande for meget landbrug ind i det. I haven har vi nogle fantastiske muligheder, som slet ikke er realistisk i stor landbrugsskala.

Et areal til selvforsyning er pænt stort, så der skal mange aviser og plastic til :)

Som nybegynder ville jeg planlægge og tage et år ad gangen. Det giver stor sandsynlighed for succes og glæde, mens hastværk stadig er lastværk!

God fornøjelse med din køkkenhave Janne.

Nu har jeg fået lavet en udførlig plan. Jeg laver seks små bede, så jeg får gang i sædskiftet, men uden at det bliver for stort og uoverkommeligt. Bed 1 bliver grøngødning, og så er der forskel på hvilke bede jeg graver og ikke graver. Så må vi se :-)
Tusind tak for alle input. Det her er et fantastisk godt og fagligt forum med svar på det hele.
Et helt andet spørgsmål - mellemafgrøde, er det noget man så i selve rækken eller mellem rækkerne? :-)

Hej Janne.
Hvor har du hørt om mellemafgrøder? Jeg skal så åbenbart passe på ikke at blande for meget stort jordbrug ind her ;-).
Udenfor havehækken er det en afgrøde som ikke har andet formål end nedmuldning ligesom efterafgrøder. Det kan være mellem tidlig høst og indtil rettidig såning af en anden afgrøde.
Det kan være at havefolk har en anden mening med udtrykket ;-).

Jeg har læst det i Økologisk køkkenhave af Jens Juhl. Kender til efterafgrøde, men kom lige i tvivl om mellemafgrøde, om det skulle ses i selve rækkerne, som fx persille og radise.