Hvordan kommer jeg igang?

Hej

Jeg står pt med en bar byggegrund, som jeg skal have forvandlet til en køkkenhave. Jeg har tænkt mig, at jeg laver det efter højbedsmetoden.
Jorden er meget leret, og jeg har læst et eller andet sted herinde, at jorden nok først er rigtig klar og godt bearbejdet til næste år :-(
Men jeg er også helt ny i det her, så hvordan skal jeg gribe det hele an?
Jeg vil helst ikke kaste mig ud i et alt for stort projekt, men samtidig vil jeg jo gerne se lidt resultater i år :-)

Hvad gør jeg?

Håber, at I kan hjælpe.

Hej Janne
Du bliver nok nødt til at give os lidt flere detaljer. Er jorden strukturskadet efter byggeri (traktose)? Er der læ? Hvor stor en have forestiller du dig?

Hej Janne Christensen

Hvis jeg var dig, ville jeg bare inddele køkkenhaven i aflange bede, hvor du aldrig må træde, med smalle gange imellem, hvor du selvfølgelig godt må træde. Du behøver slet ikke at lave trærammer til indramning af dine bede. Det giver en stor arbejdsmæssig besparelse.

Jeg har også stiv lerjord i min have. Jeg graver den aldrig, men løsner den bare ved at stå og rokke lidt med greben. Og så sørger jeg selvfølgelig for at tilføre masser af plantemateriale, sådan at jorden efterhånden bliver mere medgørlig. Hvis jeg har noget sand, kommer der også sand på.

Jeg synes, at følgende vejledning her fra Havenyt er meget god:

www.havenyt.dk/artikler/dyrkningsmetoder/jordbehandling/1444.html

Med venlig hilsen

Doris Møller

Hejsa

Noget du skulle tage og gøre er at låne John Seymoures bog Den selvforsynende have, mener jeg titlen er. Den er super god til når man skal starte op syntes jeg. Jeg ved godt der er lavet en nyere udgave, men den har jeg ikke haft lånt endnu.

Med venlig hilsen

Mie

Jeg mener også med højbedsmetoden, netop at jorden bearbejdes en gang, og at jeg så ikke går på det igen. Men jeg skal vel ikke starte for stort ud i år? Selvom jeg gerne vil igang med sædskifte.
Jeg har læst både den nye og sen gamle af seymour, og andres bøger :-)

@Janne
At starte stort ud er dobbelttydigt.
Vil du etablerer en stor køkkenhave er det vigtigt jorden er godt bearbejdet.
Som Claus skriver er det nødvendigt med flere informationer.
Men en fræsning af hele stykke er på sin plads. Er der traktose er det en større sag, at etablere en køkkenhave. Men er der ikke, kunne du sætte kartofler på det meste af stykket. Tidlige, middel og sene kartofler og forære det eventuelle overskud væk.
Efter kartoflerne kunne du plante kål - grønkål og rosenkål og evt. broccoli.
På stykket du ikke har afgrøder på sår du f.eks. kørvel eller endda måske spinat over det hele.
Jeg vil tro du har en rigtig god jord næste sæson.
Og husk at lave en mappe og skriv ned/tegn hvor du har sået hvad og hvilket år.
Hvis du vil lave vekseldrift, så er planlægning og historik et absoulut must! Vekseldrift har en tidshorisont på ikke under 3 år.
Forestil dig, at du næste sæson så har 10 forskellige afgrøder og måske om 3 år har 15 som alle skal tage hensyn til, hvor de har været dyrket indenfor de sidste 3 sæsoner (nogen afgrøder inden for 5 sæsoner).
Og sørg for med det samme at etablere en kompostplads med mindst tre kompostbeholdere på ca. 1m3.
Og en kompostbeholder eller stativ til en sæk til alt ukrudtet (der skal køres på genbrugsstationen).
Jeg ville nok første sæson starte med få afgrøder og fokus på forarbejdning af jorden mekanisk og med afgrøder og så sørge for at få orden på en planlægningsmetode, som passer til ens temperament.
At få en god jord i køkkenhaven er en meget stor opgave og kan være en meget lang proces som foruden af højbedsmetoden og kompost kan hjælpes på vej af de afgrøder som dyrkes, vinterdækning osv.

Du kan godt begynde at glæde dig til alle de lækre grønsager du kommer til at få fra din køkkenhave. Der er ikke meget bedre end selv at kunne gå ud og plukke hvad man lige har brug for OG vide præcis hvor det kommer fra.

Hvis ikke der er særlige forhold i øvrigt, så er det din egen ryg som bestemmer hvor stort du kan starte ud. Husk gode redskaber og ikke for meget ad gangen.

Mht. sædskifte så er det fint, men ikke nødvendigt, at have en stor forkromet plan fra start. Prøv at gruppere planterne efter bedste evne i år. Skulle det alligevel blive svært at få til at gå op når du udvider kan du bare tage et år med nogle af de knap så sædskifte "følsomme" afgrøder i det gamle bed.

@Claus.
Det er jeg nu ikke enig i.
Planlægning er et must, hvis man skal have sædskifte.
Der er selvfølgelig ingen problemer 1. år.
Men allerede 2. år kan det blive. Hvis der plantes/sås efter afgrøder bliver blot tre bede meget hurtigt uoverskueligt.
Nu går min forslag på kartofler og kål første år.
Det er til at huske.
Men hvis nu ambitioner er større og der er lidt knoldfennikel, rødbeder, salat, gulerødder, pastinak, selleri, basilikum m.m. bliver det meget hurtigt meget uoverskueligt.

Det er vigtigt at holde styr på hvad man har gjort af hensyn til fremtidig planlægning. Så langt er vi vist enige Willy.
Jeg siger bare, man får i sagens natur ikke nogle sædskiftesygdomme eller andre problemer første år. Man kan for så vidt plante som man vil.

Lad os sige at Janne på sigt vil have et system med 4 bede, men kun kan overkomme at gøre et klar til foråret.
Så siger jeg, så hvad du har lyst til, men forsøg at sætte det sammen i de rigtige grupper og hold regnskab med det.
Næste år har hun så alle fire bede klar. Her gælder det selvfølgelig om at fordele afgrøderne i de fire bede efter de sædskifte grupper der høre sammen. I det gamle bed placeres den gruppe som er mest uproblematisk i forhold til hvordan bedet blev brugt året før.

Kartofler og spinat er godt, når der skal opdyrkes nyt land med meget ukrudt.
Men jeg har forstået, at problemet mere er, at der er en stiv, ukultiveret lerjord. Her er det miljøplanter, der skal fokuseres på i de bede, der evt. ikke bliver inddraget til køkkenhave straks.
Det er planter med dybe rødder, der kan forbedre jordstrukturen, f.eks. olieræddike (kålfamilien).
Men generelt skal man gå i gang med at dyrke det, man gerne vil spise, og så forbedre jorden med efterafgrøder og kompost de følgende år.
Da jeg var barn (ca 1960), var lerjorden i sommerhuset så hård, at vi knap kunne grav et hul på 10 cm. I dag kan man grave den "samme" jord uden at sætte foden på spaden.
Der skal humus til jorden!

PS. Sædskiftet skal planlægges fra start. Hellere få ringe udbytte i et år eller to, end intet udbytte i fire år!

@Claus. Jeg tror såmænd også vi er enige og Lars kommer med det lysende eksempel på hvad erfaring betyder.
55 år behøver der ikke at gå, før køkkenhavens jord er super.
Men der går år og har man prøvet at mærke det, så ved man hvad det betyder. Både når man arbejder med jorden og når man ser på afgrøderne.
Men Janne kommer med lidt for få oplysninger.

Ja, det tager tid hvis man skal ind og arbejde med jordens struktur. Alligevel er det mit indtryk at de fleste oplever succes med deres køkkenhave i de første år. Så er der nogle faldgrupper på den lange bane. Sædskiftesygdomme, for lidt gødskning eller ukrudtsproblemer der løber løbsk. Det er min fornemmelse at det er de væsentligste problemer som folk kører sur i og de kan forebygges.

MAO. Så er det heller ikke mere vanskeligt at dyrke en køkkenhave.

Sædskifte er vigtigt, men det kan også gøres til religion. Jeg kører på hukommelse og har meget blandingskultur, samt planter altid krævende planter efter N-fikserende. Den eneste erkendte skade jeg har oplevet var nematoder i gulerødder. Da havde jeg også dyrket gulerødder mere eller mindre i samme bede i 5-6 år. Det skal man altså ikke gøre !

Dårlige erfaringer er også erfaringer - du skal bare gå i gang Janne. Reolgrav et bed om året til du er færdig, dyrk al jorden evt. blot med miljøplanter og bland mest muligt efter smag og behag. Læs op om vinteren, hvis du stadig brænder for sagen :) Ingen bliver dygtige i haven uden praktisk erfaring i mange år.

Jeg har også en ret stiv lerjord og lupiner er super gode til at løsne jorden. Man kan købe frø af lupiner beregnet som grøngødning. Udover at løsne jorden tilfører de også en del organisk materiale og ikke mindst kvælstof til jorden. Hvis du sår dem i år, skal du endelig bare lade dem ligge og rådne på jorden hen over vinteren og så indarbejde materialet til næste forår.

I det hele taget skal du få noget i jorden. Hvis du ikke orker at opdyrke det hele i år med grøntsager, så køb noget forskellig grøngødning og få det sået ud. Så får du både løsnet jorden (af planternes rødder) og får tilført organisk materiale.

Tusind tak for alle tilbagemeldinger og råd :-)
Jeg må nok endnu engang konstatere at havedyrkning er og bliver en videnskab, man ikke bare lærer på en dag. Så jeg glæder mig til at lære og blive dygtigere igennem resten af mit liv.
Jeg har taget alle jeres råd til mig, og har bestemt mig for, at jeg kan bruge meget tid på noget, uden at det nødvendigvis lykkes eller at jeg kan prøve at kaste mig ud i det, se hvordan jorden reagerer og hvad der spirer og lykkes og hvad der ikke gør. Og så må jeg væbne mig med tålmodighed i forhold til at få jorden forbedret på sigt. Jeg kan vel kun blive klogere. Og det værste der kan ske, at jeg ikke får så mange grøntsager i år, men så klarer vi nok også det - noget skal jo nok komme til at lykkes og give lidt :-)
Endnu engang tak! Jeg har læst med stor interesse og har kun fået endnu mere lyst til at forstå jorden og den økologiske havedyrkning.

Janne

I øvrigt har jeg lavet en aftale med naboen om at få noget møg fra hans får, som jeg evt kan bruge til at ligge ud på jorden. Er det en god ide?

Jada. Husdyr gødning og kompost er en god jordforbedring.
Men hvis det er frilands dyr kan der være frø i deres efterladenskaber.
Nogle planter bruger jo dyr til spredning.
Mvh