Skrevet af: Lasse Hansen, 23. februar 2016 kl. 18.06
Hej
Jeg skal have en afgrænsning på mine frugt og grøntsagsbede.
Jeg har nu kigget på mange (dyre) løsninger, og er faldet over metal sneglehegn.
27 cm højt, hvoraf 10 cm skal under jorden, og giver altså ca en højde på beddet på 17 cm.
Det er relativt billigt, fra 50 kr. meteren + diverse hjørner.
Nogle få leverandører benytter 1 eller 1,2 mm metal plader, men min fortrukne leverandør og andre benytter 0,8mm plader.
Jeg har ingen fornemmelse af hvor solidt det er, bliver det bukket skævt hvis man får ramt dem med en træsko, rive/skovl eller en af ungernes fodbolde.
Nogen der har erfaringer med dem?
Skrevet af: Lasse Hansen, 23. februar 2016 kl. 18.08
Glemte lige at skrive at jeg har kigget på højbede af diverse slags, både samleklar og diy løsninger.
Dette giver desuden også lidt ekstra snegle sikkerhed, men er der solidt?
Skrevet af: Willy N, 24. februar 2016 kl. 22.31
@Lasse.
Sneglehegn har jeg ikke hørt om eller oplevet er effektive.
Effektiviteten kan efter sigende øges hvis der smøres sæbe eller lign. på "under kanten".
Vi er gået helt uden om sneglehegn af denne årsag og har de sidste par år anvendt Ferramol.
Ferramol skal være købt i Danmark hvor der ikke er stoffer i, som er skadelige for andet end snegle.
Ferramolen placere vi under små overdækninger forskellige steder i haven.
Sidste år kunne vi så opleve, at der gik mange dage mellem Ferramolen (10-20 "piller" under hver lille overdækning) var spist under flere overdækninger.
På denne måde regnes den ikke væk og man har god kontrol over steder hvor der kommer mange dræbersnegle og hvor der således dagligt skal ligges flere "piller".
Vi klipper stor set ikke snegle længere og bekymre os ikke om de når til bedene.
Vi har højbede.
I disse oplever vi, at der er dræbersnegle.
Situationen tilskriver vi det faktum, at vi køre kompost på tidligt om foråret og sneglene ikke er kravlet ind i højbedet. Men kommet med komposten (disse snegle klipper vi. Vi bruger ikke Ferramol i bedene selvom det er ganske ufarligt når det er købt i Danmark).
Vi har registreret hen over sommeren, at sneglene på forskellige tidspunkter vælter frem af samme "stier" i overvældende antal.
Men efter en uges tid eller to med daglig tilførsel af Ferramol, stopper tilstrømningen og opstår ikke igen ad den sti.
Vi ser meget, meget sjældent døde dræbersnegle hvilket har flere årsager.
Den ene årsag må tilskrives, at snegle som har spist Ferramol søger tilbage i skjul hvor de dør.
Den anden årsag er, at fuglene snupper dem.
De gør det med snegle der har fået Ferramol såvel som klippede snegle. Mine overvejelser går i retning af, at sneglene for fugle er udmærkede fødeemner hvis sneglen er død og slimen forsvundet.
Jeg antager, at slimen kan indeholde giftstoffer fuglene ikke tåler eller at slimen vil genere fuglenes indtagelse.
Jeg har også om morgenen flere gange set solsorte vaske snegle af mod græsset hvorefter solsorten har spist den.
Ferramol er, når man laver disse overdækninger som gør, at det ikke regner væk, meget billig i anvendelse. Èn pille bliver til én død dræbersnegl (de indtager kun én pille og forsvinder og man ser den ikke igen (tror jeg)).
Bruger man f.eks. urtepotter "på hovedet" som overdækning, kan de opstilles så f.eks. vinbjergsnegle ikke har umiddelbar adgang til Ferramolen (men vil de, kan de grave sig under og her kan så en mere avanceret form med en plade under sikre, at vinbjersnegle ikke har adgang til Ferramolen overhovet).
Skrevet af: Willy N, 24. februar 2016 kl. 22.42
@Lasse
Sidste år lave jeg iøvrigt et forsøg hvor jeg smurte kanterne på en ramme af brædder ind i jernvitriol og lagde et antal dræbersnegle ind.
To af de ca. 10 døde fordi de forcerede jernvitriolen.
De øvrige forblev derinde hele dagen og forsøgte forgæves at finde et sted uden jernvitriol.
Men jernvitriol skal fornyes efter regnvejr. Så det var alene et eksperiment.
Et eksperiment med en rusten jern ramme gav - uvist hvorfor - ikke samme resultat. Ganske vist varede det længe inden sneglene forcerede jernet. Men alle gjorde det.
Skrevet af: Willy N, 26. februar 2016 kl. 10.15
@Lasse.
Jeg faldt lige over denne, hvis du mere er til strøm:
www.robinie.dk/hoejbede-i-have.php
Men som sagt, har vi kun problemer med de dræbersnegle i vores højbede vi selv har smidt op med komposten.
Skrevet af: Lasse Hansen, 26. februar 2016 kl. 13.06
Det virker til jeg har formuleret mig forkert. Jeg søger først og fremmest et holdbart højbed, og ønsker derfor lidt erfaringer omring robustheden i disse metal sneglehegn, da 0,8mm ikke virker af meget!
At det så også bør afhjælpe snegleproblematikken er bare en sidegevinst.
Skrevet af: Willy N, 26. februar 2016 kl. 13.19
Ok
0.8 mm er alt for lidt, hvis du skal bevarer rammen uden buler, når den har en højde på 17 cm. Alt efter sidelængder vil jeg mene, at selv 5mm plade vil være for lidt med den højde med mindre du holder dig til højbede på ca. 1x1 m.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > 1 tals metal sneglehegn som højbed