Skrevet af: Luise B., 18. februar 2016 kl. 10.10
Hej :) - Jeg har dyrket hestebønner i flere år og elsker dem, men nu vil jeg gerne prøve at dyrke nogle til mine høns - mest for hyggen
Jeg har læst det ikke er ideelt at bruge dem jeg hidtil har dyrket fordi dem vi mennesker spiser indeholder en smule toxiner for smagens skyld (det kan man mærke hvis man spiser for mange rå topskud feks) men i en mængde der ikke påvirker os
Men jeg har hørt man kan få kreatur hestebønner fordi dyr (som med chokolade) er mere sensitive
Det synes jeg er lidt spændende (jeg er lidt plante-nørdet), men jeg har svært ved at finde en forhandler hvorfra jeg kan bestille -det ser ud til de forhandlere der er link til her fra havenyt gør sig mest i traditionel køkkenhave
Er der nogen der måske interesserer sig for det samme og kan give mig nogle råd
Beklager et langt indlæg:)
Skrevet af: Gartner Duun, 18. februar 2016 kl. 11.03
Du skal nok spørge en foderstof forretning, f.eks Tjørnehøj mølle ved Hedehusene.
Skrevet af: Claus K Madsen, 18. februar 2016 kl. 13.13
Traditionelt skelner man mellem hestebønner og valske bønner. Det er samme art, men ved hestebønner forstås sorter med små bønner som bruges til foder mens valske bønner er større og tiltænkt menneskeføde. Ofte kaldes begge typer dog hestebønner.
Særligt høns og andet fjerkræ er følsomme overfor anti-nutritionelle faktorer i bønnerne. Du skal derfor have fat i moderne fodersorter hvor man målrettet har forædlet disse stoffer væk. F.eks. Fuego eller Divine.
Mennesker med en bestemt genfejl er også overfølsomme overfor valske bønner. Det udmønter sig i lidelsen favisme.
Skrevet af: Gartner Duun, 18. februar 2016 kl. 22.02
Hvorfor ikke så noget lucerne til hesten? det er utrolig taknemmelig og kan klippes ned flere gange på et år .
Når du så ikke gider at gøre brug af det , klipper man det ned og vender det med en spade . Der hvor der har stået har det samlet kvælstof . Året efter sås gulerødder.
Skrevet af: Anonym bruger, 19. februar 2016 kl. 0.46
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Gartner Duun, 19. februar 2016 kl. 12.41
Der sov jeg godt nok i timen , jeg havde læst det som om det var til en hest . Ak ja.....men de kan også spise lucerne og revet gulerøddetøøøøø
Skrevet af: Tom Andersen, 19. februar 2016 kl. 14.52
@Søren
Efter en kvælstofsamler ville jeg foretrække en mere krævende afgrøde end gulerod. Selleri, kål, porre f.eks.
Skrevet af: Lene Skelmose, 23. februar 2016 kl. 7.48
- eller ærter. Dem kan alle have glæde af - og de kan tørres og gemmes til vinterbrug.
Skrevet af: Lene Skelmose, 23. februar 2016 kl. 7.49
undskyld - er foreslået - ser jeg nu.
Skrevet af: Anonym bruger, 23. februar 2016 kl. 20.38
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Tilde P., 23. februar 2016 kl. 21.39
Kløver og andre bælgplanter er ikke særlig gode til ensilage. De indeholder for meget protein og for lidt sukker til en vellykket naturlig mælkesyregæring. Der skal som regel tilsættes en syre udefra for at få pH værdien ned.
Og så skal der en nogenlunde stor have til, for at give en rimelig portion. ;-)
Skrevet af: Anonym bruger, 23. februar 2016 kl. 21.46
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Anonym bruger, 23. februar 2016 kl. 22.08
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Hestebønner som dyrefodder