Skrevet af: Mikkel Jensen, 13. januar 2016 kl. 20.40
Jeg har mulighed for at få en masse gratis Jatoba planter, der har været brugt til en terrasse. De er ikke imprægneret. Men vil det være en velegnet træsort til at dyrke afgrøde i?
Jeg har forsøgt at google, men det giver ikke rigtig nogen resultater. Om det er godt eller skidt, ved jeg ikke. Men håber nogen kan fortælle mig, om der skulle være noget til hinder for ikke at bruge Jatoba træ?
Alt godt
Mikkel
Skrevet af: Anne Demant, 14. januar 2016 kl. 1.51
Øh, du kan få Jatoba planter, skriver du. Jeg går ud fra det er fældet træ du mener.
Men uanset hvad, nej, det er vist en skidt ide.
Det er et meget kønt og hårdt træ, vanskeligt at arbejde i (såsom at bore og høvle) det hedder også brasiliansk kirsebær, har en bekendt fortalt mig. Jeg mener, pga. at han er prof træmand, at det er valide oplysninger jeg giver:
Det holder fint og længe, hvis det altså ikke har jordkontakt.
Det holder ved jordkontakt kortere end cedertræ der udsættes for det samme. - altså stolper vil temmelig hurtigt gå til.
Det har stor tendens til at vride sig i sol og varme.
Udskiller en rødlig væske når det er vådt, denne saft er noget der i bl.a Brasilien bruges fortyndet til naturmedicin (det gør barken iøvrigt også) men giftigt er det ikke. Dem der lægger træterrasse, skal ikke lægge træfliser af dette i nærheden af noget, der ikke må blive rødligt, af samme grund.
Det er træ der, ligesom ceder, ikke imprægneres og som bliver gråt hvis det ikke behandles med hårdttræolie.
Jeg håber det hjalp dig lidt :-)
Skrevet af: Mikkel Jensen, 14. januar 2016 kl. 15.57
Tak for svar. Jeg mente selvfølgelig planker og ikke planter.
De har ligget i minimum 5 år så jeg tænker, at det ikke udskiller så meget væske længere, og selvom træ selvfølgelig altid arbejder, vrider sig mindre?
Kunne man ikke belægge indersiden af bedet med plast ift. at komme problemet med jordkontakt overnes?
Skrevet af: Anne Demant, 14. januar 2016 kl. 21.08
Jo plast kan vel bruges, det kommer nok også an på, hvad du har tænkt dig der skal gro i jorden.
Man skal ikke altid blindt tro på at ting ikke kan lade sig gøre, bare fordi nogen kloge siger det, jfr. Titanic. Jeg tror nok træmanden sagde at træet altid vil vride sig, men prøv dog.. måske du bliver trendsætter med propelformede plantekasser :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Højbed i Jatoba træ?