Skrevet af: Leif Sørensen, 7. januar 2016 kl. 18.20
Vi er et par stykker med køkkenhaver langt fra hinanden, der de seneste par år har oplevet, at vore hjemmeavlede kartofler - for mit vedkommende bl.a. Solist - har en mægde bittesmå sorte prikker lige under huden, prikker der vel allerhøjest er 1 mm dybe, og som ikke synes at påvirke holdbarheden.
Jeg har ikke data om min havejords tilstand. De sidste par år har jeg dog samtidig med sætningen kultiveret lidt duemøg ned.
Det er mere et skønhedsspørgsmål end et problem - altså bortset fra at jeg gerne ville vide, hvad det drejer sig om.
PS: så er jeg andetsteds gerådet ud i en diskussion om det "huden" eller "skrællen" på en kartoffel -
mit bud er "huden", som bliver til "skrællen" når den fjernes, altså skrælles.
Skrevet af: Anonym bruger, 7. januar 2016 kl. 20.53
Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. januar 2016 kl. 9.05
Jamen Leif Sørensen :-) så kan vi jo fortsætte diskussionen her. Når jeg vil have at kartoflens hud kaldes for skræl, er det fordi jeg aldrig er stødt på betegnelsen hud om kartoflens overflade på f. eks tysk.
www.zeit.de/2012/07/Stimmts-Kartoffelschalen
Jeg er ret god til at tænke abstrakt og det ender med at pillede kartofler så må være hudløse kartofler? :-).
Ok. ferskenhud, men æble/pære og bananhud? Endelig er der jo også betegnelsen skind for nogle frugt/grøntsagsarter .
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. januar 2016 kl. 9.15
og så glemte jeg for en ordens skyld at man på engelsk kalder kartoflens yderste lag for "skin" og det betyder jo hud og skind. Her mangler det engelske sprog en glose og det er jo netop den forskel på sprog, at nogle sprog er meget mere ordrige end andre. Af samme grund er GOOGLE oversættelser fra for eks. dansk til engelsk bedre end f. eks til tysk, hvor der findes mange flere nuancerede ord for det der på engelsk har meget få betegnelser og GOOGLE vælger ofte et meget forkert ord.
"I have got you under my skin" :-)
Ingeborg
Skrevet af: Anne Demant, 8. januar 2016 kl. 11.17
Leif,
jeg ved det ikke, der er vist mange ting kartofler kan fejle. Men der kan komme sorte pletter hvis ikke jorden er varm nok når kartoflerne lægges, det hedder vist rodfilt og er en uskadelig svamp.
Skrevet af: Tine Horsum, 13. januar 2016 kl. 3.58
På engelsk hedder skræl peel, som i banana peel eller potato peel.:-)
Jeg ved desværre ikke hvad, kartoflerne fejler, men købekartofler kan nogengange have små sorte pletter på skrællen, de kan dog skrælles af.
MvhTine
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. januar 2016 kl. 19.13
...... og på tysk hedder det Schale og ikke Haut.
Ingeborg
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Kartofler – små sorte »ting« under huden