Skrevet af: Mette Lund, 9. december 2015 kl. 17.19
Hvornår kan jeg begynde at høste af min feldsalat? Den står flot i haven.
Skrevet af: Lars Holt, 9. december 2015 kl. 17.36
Selv om jeg kalder den vårsalat, kan du høste den, når du har behov for den.
Det er fra nu af og indtil der kommer anden salat, at den har sit fortrin.
Skrevet af: Mette Lund, 9. december 2015 kl. 17.37
Tak. Så kommer den på bordet i aften :)
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 10. december 2015 kl. 19.03
Feld er det tyske ord for mark. Mon ikke det på dansk burde hedde marksalat. Sådan et navn siger jo lidt om dens robusthed.
Ingeborg
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 13. december 2015 kl. 9.44
jeg er lige blevet lidt klogere vedr. feldsalat, som kan tåle temperaturer ned til frostgrader. Det er en plante i baldrianfamilien indeholder næsten ingen kalorier men masser af vitaminer.
eatsmarter.de/ernaehrung/news/feldsalat-gesund
google oversætter gerne, men ofte til kauderwelsk :-)
Ingeborg
Skrevet af: Gartner Duun, 13. december 2015 kl. 19.54
Man ser aldrig nogen ,der sælger frø eller salat af denne plante . Måske det var noget for Noma...
Skrevet af: Anne Demant, 13. december 2015 kl. 20.56
Jo Søren, jeg har købt ved en frøhandel og da der ingenting kom op, købte jeg i Rema, der stod der bare vårsalat på posen. Desværre kom der ingenting ud af nogen af frøene.
men jeg har nok gjort noget forkert :-)
Skrevet af: Mette Lund, 13. december 2015 kl. 21.05
Jeg har købt mine frø fra Fuglebjerggaard. Jeg såede i august og de spirede villigt frem. Det samme gælder vinterportulak. Til gengæld så jeg intet til vinterkarsen.
Skrevet af: Gartner Duun, 13. december 2015 kl. 21.12
Så kan jeg ikke spørge dig om hvordan det smager.
Hvis jeg kommer forbi MENY vil jeg se efter om ikke de skulle have det i deres sortiment. Sidst jeg var i deres grøntvarer afdeling havde de bellis , purløgblomst, salturt og en masse andre spændende ting . Desuden en masse spændende salater . Så måske er der held .
Skrevet af: Henry G., 13. december 2015 kl. 23.29
Vårsalat/Feldsalatfrø køber jeg altid i foråret sammen med det øvrige frø, vårsalat såes fra sidst i juli til sidst i september, og kan høstes hele vinteren og til hen i foråret. Det er en lækker spise. Hilsen Henry G.
Skrevet af: Lars Holt, 14. december 2015 kl. 17.18
Vi sår hvert år vårsalat i efteråret (ofte egne frø), men den sår sig så villigt og gror udenfor bedene, at vi altid kan finde vårsalat på den årstid, hvor vi ikke kan finde andet egnet.
Skrevet af: Ingeborg Hansen, 14. december 2015 kl. 17.31
Var det mon en ide på nuværende tidspunkt at så feldsalat i et højbed/plantekasse?
Ingeborg
Skrevet af: Lars Holt, 14. december 2015 kl. 17.34
Jeg ville nok foretrække at så den i kasse på denne årstid.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Feldsalat