Forum

Frøformeret æbletræ – skurvresistent?

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 31. oktober 2015 kl. 11.25

Jeg har for ca. 22 år siden plantet to frøformerede æbletræer i et levende hegn. De har vokset under barske forhold og i stærk konkurrence med de øvrige træer i læhegnet.

Det ene træ sætter nogle yderst velsmagende æbler uden skurv, mens frugten på det andet træ ikke har særlig god smag og er skurvmodtagelig.

Jeg ved at nye æblesorter, som igennem tiden er markedsført som skurvresistente, pludselig mister resistensen og angribes voldsomt af skurv.

Hvor stor er sandsynligheden for, at skurv pludselig kommer til en sort efter så mange år?

Jeg ville gerne opformere træet, da smsgen er lige i øjet - efter min smag - men det er der jo ikke meget ved, hvis det er fifty-fifty m.h.t. skurvangreb fremadrettet.

1 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 31. oktober 2015 kl. 13.11

Hej Tom. Det gælder generelt for resistensgener at de nedbrydes over tid fordi patogenerne tilpasser sig. Jeg tror nu risikoen er meget lille hvis du bare laver nogle planter til dig selv. På den måde er kontakten mellem resistensgen og patogen jo forholdsvis begrænset sammelignet med f.eks. et gen som findes i 50% alle verdens hvedemarker.

2 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 31. oktober 2015 kl. 13.21

Claus, er der ikke æblesorter, som er resistente og har været det i rigtig mange år?

Jeg havde et andet frøformeret æbletræ, som, da det kom i bæring, gav de skønneste æbler i 4 - 5 år. Nu står det med æbler så skurvede, at de ikke kan spises overhovedet.
:(

Hvis der altid er risiko og risikoen stiger med antal individer, skulle jeg måske bare lade det være alene i Verden og rydde søstertræet med skurv, det står ca. 30 meter fra det andet træ?

3 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 31. oktober 2015 kl. 14.02

hvis du kan finde et resistent stamme så prøv at lave en podning til foråret - husk podekvistene skal skæres i vinter og i køleskab indtil april

4 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 31. oktober 2015 kl. 15.50

Jo, det er vist rigtigt nok. Fra andre arter har man set at resistensen holder i årtier for så pludselig at blive brudt. I hvede havde SR generne praktisk taget udryddet sortrust i et halvt århundrede. Indtil der pludselig dukke en ny ruststamme op (Ug99).

Der findes måske resistensgener som er fysiologisk umulige for svampen at bryde, men generelt må regne med at der er en risiko for at resistens ikke holder. Det bedste man gøre i forædlingen er nok at kombinere flere resistensgener i de samme sorter for så skal der ske to eller flere mutationer i svampen på samme tid. Det er ikke særlig sandsynligt.

For at vende tilbage til dit æbletræ, så synes jeg bestemt du skal fælde det modtagelige træ for at mindske smittetrykket og derved beskytte resistensen.
Det er umuligt at sige hvor længe den holder. Er det et unikt gen i dit træ vil det sikkert holde din tid ud, men det kan jo også være et gen som allerede findes i sorter med en stor udbredelse. Så risikoen selvfølgelig større for det bliver brudt.

5 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 31. oktober 2015 kl. 19.43

@Mogens
Jeg forstår ikke dit råd - kan du uddybe?

@Claus
Tak, det betyder så, går jeg ud fra, at jeg heller ikke er sikret ved at købe Holsteiner Cox, Altmene o.a. som angives at være resistente.

Jeg vil prøve at fælde det dårlige træ og pode det gode herpå og så se tiden an nogle år endnu. Det kunne jo være, at der ved et lykketræf er nogle gode genkombinationer :)

6 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 31. oktober 2015 kl. 20.11

Det er ikke træet, der mister sin resistens.
Det er svampene, der muterer, så de kan håndtere den nye udfordring.
Det er meget tydeligt på vinplanter. De er fuldstændig resistente, når de bliver introduceret (det er jo vores pejlemærke!). Men efter nogle år sker der alligevel normalt et skred. Specielt i år er der mange resistente sorter, der har bukket under - ØV!

7 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 31. oktober 2015 kl. 20.18

@Lars
Det er jeg med på, men det kan tænkes, som Claus er inde på, at genkombinationen i nogle træers resistens er mere kompleks end en simpel mutation hos svampen kan hamle op med - det var mit håb :-)

Var ikke klar over, at skurv også var et problem i vin, men jeg ved så heller intet om vin.

8 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 31. oktober 2015 kl. 20.37

Det er vi med på Lars :-)

9 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 31. oktober 2015 kl. 21.46

Skurv er en svamp.
Den berører ikke vin, men der er utrolig mange andre svampe, hvoraf for mange hærger vin.
Og svampene har samme forbandede evne til at tilpasse sig og mutere, så de kan finde nye resistente ofre til deres hærgen. Nogle er heldigvis sortsspecifike.

10 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 1. november 2015 kl. 8.17

@ tom - du vil gerne opformere træet -så prøv at finde en type grundstammer som er tilbøjelige til resistens ( hvis man kan det) det kommer jo an på at prøve ellers finder du jo ikke ud af det - ellers skal du måske købe en holstener og pode på den

11 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 1. november 2015 kl. 10.56

Grundstammen kan desværre ikke bidrage med resistens til resten af træet. Det ville ellers løse mange problemer...

12 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 1. november 2015 kl. 22.10

@Mogens

Jeg er stadig ikke helt med - med mindre du mener, at grundstammen kan overføre gener til podematerialet. Det sker ikke.

Mit håb var - eller er stadig - at det frøformerede træ kan indeholde en ny og mere holdbar resistens. Nu har den jo tilsyneladende klaret sig uden skurv i snart 25 år.

Som sagt fælder jeg søsteren med skurv og poder den sunde herpå og ser tiden an et par år endnu før jeg poder/ får podet en håndfuld eller to.

13 af 13 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 2. november 2015 kl. 8.38

det var det jeg mente - men kan det ikke overføres så kan du jo pode på en hvilken som helst æblestamme

Nyt svar til emnet »Frøformeret æbletræ – skurvresistent?«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Frøformeret æbletræ – skurvresistent?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider