Højbed i Beton

Her er vores bud på et solidt højbed støbt med beton og armeret med tenderstål.
Det passer i højden som et spisebord ca. 80 cm. og det er godt for ryg og lænd når der til næste sommer skal plukkes jordbær.

Højbedet er 5 m x 1,5 m indvendigt mål.

Det er et meget smukt eksempel på en betonplantekumme, især detaljen med en sokkel af marksten og afslutningen med en "håndliste" øverst og den synlige forskalling står godt til hindanden.

Men et højbed er det ikke :)

Flot plantekasse, for som Mogens skriver, er et højbed noget helt andet. Hvor tyk er betonmuren? Ren beton bortset fra de smukke marksten?
Min gamle kasse af lærketræ synger på sidste vers, så jeg lurer lidt på om den skal erstattes af en ny eller sløjfes helt. Jeg har kun dyrket persille og purløg i den og det findes der råd for i krukker.
Ingeborg

Hvordan skal man så definerer ordet højbed?

Betonkanterne er 10 cm tykke og kassen er åben i bunden så overflødigt vand kan sive ned pg ud under regnfulde dage. Det er lavet med henblik på at haven er i arbejdshøjde 0.8m i højden x 5 m x 1, 5m i breden fra top til bund. Vibreret beton med jernarmering☺

Betonkanterne er 10 cm tykke og kassen er åben i bunden så overflødigt vand kan sive ned pg ud under regnfulde dage. Det er lavet med henblik på at haven er i arbejdshøjde 0.8m i højden x 5 m x 1, 5m i breden fra top til bund. Vibreret beton med jernarmering☺

Jeg mener, at er højbed er et bed hævet over jorden. Om man støtter formen med en betonkant eller en trækant, er der vel i princippet ikke forskel på. Og man kan da dyrke de samme afgrøder i bedet.

Tom må vi lige høre din definition på et højbed. Det her er jo en interessant diskussion.

@Kirsten.
Tom og Ingeborg m.f. kaster sig gerne over sagesløse, der formaster sig til at betegne et højbed der er indrammet, for et højbed. Flere tråde kommer de med indlæg om holdningen om, at højbede med ramme ikke er højbede.

Et højbed er et bed som - som ordet fortæller - er hævet lidt eller meget over det omgivne niveau.
Højbed opstår naturligt ved vedvarende tilførsel af bl.a. humus. i et bed.
Herudover definere nogen, at der ikke må trædes i et højbed og et højbed ikke graves Da der ikke trædes i højbedet mases jorden ikke sammen. Men tilførsel af blade om efteråret er oftest en nødvendighed, så ikke mindst orme er aktive og laver gange og trækker blade ned i jorden. Men grøngødning som f.eks. kløver er også velegnet til skabe en luftig jord og tilføre kvælstof.

Højbede er således i denne udgave ingen konstruktion. Men et resultat af en udvikling der opstår gennem dyrkningsmetoden.

Forsætter man denne udvikling melder kravet om en ramme sig naturligvis. Men det er forsat et højbed.

I har så valgt en anden metode.
Nemlig at bygge et højbed, som næppe har det naturlige højbeds kvaliteter. Endnu.
Men det kommer, hvis I har kommet godt med grene i rammen inden jorden er lagt på. Et højbed som I har lavet, kan have den svaghed, at jorden efterhånden bliver for "tung". For massiv og selvom der ikke er bund i (hvor der så er tale om et kar/kumme/kasse) kan I sagtens få problemer med drænet.
Der skal rigtig mange grene i bunden for give et fornuftigt dræn.

Selv stamper jeg 30- 40 cm. grene i bunden af et bed som er 40 cm. højt og kommer 15- 20 cm. jord ovenpå. I løbet af sommeren, er det min erfaring, synker det med 10- 15 cm.

Den type bed som I har lavet, er velkendt af den årsag du skriver. Man skal ikke bukke sig og tidligere kunne bl.a. nonner således gå i den "finere" køkkenhave uden tøjet blev snavset.
Vi andre, i den "moderne" tid, har så problemet med, at vi lever længere end kroppen måske kan følge med til og at vi gerne vil forblive aktive og fastholde den tilværelse vi sætter pris på, så længe som muligt.
Og netop her kommer høje højbede ind som noget ganske naturligt, hvis vi har råd til at lave dem.

Det er et fantastisk højbed, som I har fået lavet.
Som du beskriver det, virker det som om der er viden om støbning. Det er bestemt er forudsætning for betonen kan holde.Er jorden fugtig, presser den siderne på samme måde som i krukker.
Desværre er jeg (endnu) ikke så modig, at jeg ligefrem støber eller mure mine højbede. Det er temmelig en kategorisk placering af højbede. Men misundelsesværdigt omend der også skal støbes mange højbede til dække vores behov. Idag har 9 højbede på 180x90 med en højde på 50 cm.

Næ, næ Villy. Du tager helt fejl. Jeg har nemlig også kaldt mit højbed for et højbed indtil nogen herinde i dette forum belærte mig om at jeg havde en plantekasse og ikke noget højbed. Så jeg troede at de kloge herinde vidste bedre! Jeg har lige googlet lidt på højbede og plantekasser og har indtil videre fundet ud af at højbede "normalt" kun er bede der er omkring 30 cm over normal stihøjde. Så undskyld til Kirsten i al ærbødighed for det flotte højbed.
Ingeborg

Jeg glemte desværre linket
timberrud.com
Ingeborg

@Ingeborg.
En kasse har en bund, for kunne være en kasse. Et højbed som Kirstens har en ramme.

Jeg synes faktisk, at det er vigtigt at få en debat om brugen af ordene - især efter at højbedet efterhånden bruges om bede med rammer sat ovenpå jorden og fyldt op med jord.

Måske bliver vi nødt til at finde et mere beskrivende ord for det, som oprindelig var et højbed, som skrevet ovenfor et bed vokset i højden af tilført organisk materiale. Det giver andre kvaliteter end et højt bed fyldt op med jord, som måske endda har en dårlig struktur.

Min plantekasse/højbed har ingen bund. Alligevel har jeg efter nogle års brug lagt et hullet plastik mellemdække ca. 45-50 cm nede, fordi kassen slugte alt for meget vand. Dyrker kun persille og purløg i den.

I går fandt jeg så ud af, hvorfor den sluger så meget vand: rønnebærtræet, som står tæt op ad det, har skudt sine rødder op i kassen/bedet og jorden var en trævlet rodmasse med enkelte fingertykke rødder. Det bliver sløjfet til foråret.
Ingeborg

Her er linket til Toms forklaring, ingen grund til han skal sidde og skrive det igen.
Jeg synes det ser fint ud Kirsten, nu kan det vel holde til frost ?
helt sikkert noget du bliver glad for når jordbærrene skal luges og plukkes :-)

www.havenyt.dk/forum/fri_debat/14767.html

@Karna
Hvis du nu heller ikke kan huske hvad et højbed er, så kan jeg da ligeså godt opgive kampen :-)

@Anne Demant
Tak for at indsætte linket til en tidligere tråd.

@Kirstien
Se link - det er ingen kritik, men blot et forsøg på at holde skæg og snot for sig :) Dyrkningsteknisk er der meget stor forskel på de to metoder. Desværre er det sådan i dag, at hvis google viser mange hit, der definerer et højbed, som en plantekasse, så følger "folket" blindt.

@Willy
Tak fo de pæne ord :-)

Som jeg tidligere har nævnt andet sted, så er jeg i mindretal rent sprogligt, men det kan jeg fint leve med i et land, hvor sprognævnet ændrer betydningen af ord til det stik modsatte af den oprindelige betydning, når blot mange nok bruger ordene forkert. Her tænker jeg f.eks. På "bjørnetjeneste" og "knap og nap" m.fl.

Af hensyn til nye læsere, som måtte være interesseret i netop oprindelige højbede, fordi de måske har formastet sig til at læse en fagbog af ældre dato, vil jeg fortsætte med at holde fast i ordets oprindelige betydning. Uanset diverse trusler og ukvemsord her i forum eller pr. mail :-D

@Tom.
Pæne ord? De står vel sort på hvid som alle andre og typografi og staveri er på min computer, som alle andre ord.
Spøg til side. Netop på dette felt tror jeg ikke vi er enige :)

@Karna.
Et højbed er ganske rigtigt , som jeg også skriver, en metode.
Men den er selvfølgelig forenelig med en ramme, idet metoden resulterer i et ganske højt bed, hvis metoden anvendes år efter år.
Ellers skal der på et givent tidspunkt fjernes jord/materiale fra bedet.

Bygger man så fra start et højbed med ramme, kan man med omhyggelighed godt opnå samme kvalitet i dette, som ved et konventionelt højbed.
Det er først og fremmest et spørgsmål om materialet, som kommes i rammen. Lagene. Tykkelsen af lagene og hvordan de løbende optimeres.
Diskussionen har kørt før i andre tråde og her har jeg efterlyst hvad samtiden betegnede højbede, som Kirsten har lavet som.
Jeg har ikke kunne finde ordet. Kun hvordan vi i vores tid, betegner disse murede bede.
Murede højbede (aktuelt støbte) som Kirstens har været anvendt i mange hundrede år.

De er - med mit utilstrækkelige ordforråd - et højbed med ramme. Eller et rammehøjbed om man vil.
Eller blot et højbed.
Er der bund i bliver det, som jeg skriver en kasse/beholder/kar m.v.

Vi har lidt samme problem med ordene når vi taler om køkkenhaver. Er et radisebed en køkkenhave?
Eller skal en køkkenhave bestå af flere afgrøder eller udgøre et vist areal?
Betyder det noget om en køkkenhave er bæredygtig. Skal en køkkenhave ligge i forbindelse med boligen, eller er det afgrøderne, som bestemmer om der er tale om en køkkenhave.

Idag har vi faktisk rigtig mange ord for en have hvor der kan dyrkes grøntsager i: Nyttehave, byhave, køkkenhave, kolonihave m.f. og nyttehave kan f.eks sagtens udgøre "nytte" ved alene være rekreativ. Altså f.eks. en "blomsterhave".

Et bed i en konventionel køkkenhave kan omdannes til et højbed ved blot at køre tilstrækkelig meget jord på, så bedet får en højde.
Men fordi - som du også peger på - højbed er en metode, gør det ikke et højt bed i en køkkenhave til et højbed når vi betragter højbed som en metode.

Så det er måske slet ikke ordet højbed vi skal jagte. Men et ord der dækker metoden.
Et ord som dækker indholdet og ikke formen.

Det er totalt ude i hampen, hvis vi ikke i dette forum kan diskutere sådan et emne uden at der kommer personlige bemærkninger/spydigheder.
I Tyskland er det ret normalt at man anlægger sine bede som højbede, både med og uden kant/ ramme omkring. Og det vil sikkert variere fra land til land og også være afhængig af jordforholdene.
Ingeborg

En plantekasse/et højbed kan også have en bund, nemlig af fintmasket trådvæv, som forhindrer muldvarpe og mosegrise i at boltre sig i kassen. Det får mit næste "ophøjede kassebed" - hvis jeg får sådan et igen.
Ingeborg

@Ingeborg.
Det er sådan set ligegyldigt om det er fint eller grovmasket trådnet.
Er det monteret på rammen, er det en kasse.
Men du skal være varsom med anvendelsen af trådnet på den måde. Meget trådnet er overfladebehandlet og meget er overfladebehandlet med rigtig skrappe sager, som gør trådnettet helt uegnet til anvendelse i forbindelse med fødevarer.

Jeg kan undre mig lidt over denne strid om ord. Det vigtige er, at der er et dybmuldt bed, der ikke trædes i. Vigtigt for planterne.
Hos os er udviklingen sket ganske naturligt.
Efter indskrænkning af køkkenhaven, da børnene flyttede hjemmefra, "anlagde" vi 18 bede på 1,2*3 m. Nogle af bedene fik vi kulegravet.
For at markere bedene fik vi over 3 til 4 år lagt fliser (som vi fandt på genbrugsstationen) til at markere bedene. Jeg var "rationel", så de blev lagt efter jordoverfladen, og ligger altså ikke vandret.
Til at begynde med, hentede vi jord her, når vi skulle bruge noget andetsteds i haven. Men efterhånden, som vi fyldte godt med kompost, champignonmuld og hestemøg (og den gang var det ofte mere, end gødningsbehovet foreskrev!) voksede jordniveauet.
Det gjorde, at det var svært at holde jorden inde i bedene, så i løbet af to år fik jeg sat lærketerrassebrædder rundt om bedene. De følger fliserne, og er altså ikke vandrette, så der kan næppe bygges oven på. Men det må jeg se på til den tid - måske trænger kanterne til en renovering til den tid.
Nu bliver jorden inde i bedene. Vi kan lægge et løst bræt over, og dermed nå hele bedet fra én side, eller let krydse over. Rammen gør det også let at tætne net ved jorden.
Vi kalder det højbede, selv om man skal bukke sig meget for at nå jorden.

PS vi har også to bede (restarealet) på 0,6*2,7 m. Her er kasserne 40 cm høje med vandret overkant. Dem kalder vi mistbænkene, fordi vi overdækker dem med løst glas om vinteren, når vi dyrker noget, der skal komme tidligt.

@Lars Holt.
Ja det er fornøjeligt med alle de ord.
Vi har selvfølgelig også bænkene i haven.
Bænke som en ramme med glas på, som der kan flyttes rundt med. Hvis det er det man vil og som placeres i det bed, som man vil have de tidlige afgrøder i.
Hvad enten bedet er i niveau eller hævet over niveau.

Men hvorfor i alverden kaldes en ramme med glas over for en (mist)bænk?
Masser af betegnelser hvori "bænk" indgår er til at forstå. F.eks. høvlebænk. Men et mistbænk!

Jeg har en bog med John Seymour fra 70'erne. Der beskriver han et højbed, som han dengang havde været i Californien for at se, som et bed, hvor man dybdegraver én gang og aldrig igen betræder. Han skriver også, at man kan vælge at ramme bedet ind eller lade være, men at de bede han havde set i Californien ofte var løftet op i højden og indrammede.

Willy.
Mistbænk, mist er et gammelt tysk ord for gødning.

Når vi nu er ved det tyske - så er det også et ord for "møg". Når man på tysk siger at det er noget møg - hedder det "so ein Mist".
Og det er da helt klart at det hedder en mistbænk, fordi man i bunden af sin mistbænk lægger noget varmegivende møg. Om dem der har en mistbænk så gør det i dag, ved jeg ikke. Men det er i hvert tilfælde formålet med en mistbænk.
Ingeborg

@Bo
Det er netop i halvfjerdserne/ firserne, at begrebet højbed introduceres i DK og det var også bøger fra den tid der inspirerede mig til mine egne højbede.

Alle der har prøvet at reolgrave et bed korrekt (et kardinalpunkt for et højbed) ved, at bedet efterfølgende er hævet lidt p.g.a. den løsnede jord. Tilsættes kompost eller møg forstærkes denne effekt jo lidt. Min erfaring er, at en ramme på 20 cm vil være maksimalt behov. Som Lars er inde på kan man jo overdrive tilsætningen af kompost/ møg.

Hvis du - eller andre - prøver objektivt at sammenligne vækstbetingelserne i et sådant højbed, med vækstbetingelserne i en plantekumme i stil med den tråden her handler om, så burde du nå frem til, at der er store og væsentlige forskelle.

Igen vil jeg gentage, at jeg finder Kirstens plantekumme meget flot og "lækker". Tørketålende og varmeelskende krydderurter vil elske den, hvis den indeholder dertil egnet jord.

Nu kunne vi jo så tage hul på ordet "Mistbænk", der jo ikke nødvendigvis er det samme som en drivbænk, men det tør jeg slet ikke og det er nok også uinteressant, da der sikkert ikke er én eneste læser på havenyt, der bruger mistbænk :-D

Der tager du fejl Tom.
Indtil for et par år siden brugte jeg en mistbænk til at få bla. tidlige Asters, uden nogen form for "møg".
Og der kan ikke bruges 26 indlæg om dette emne :-D

@Mogens
En mistbænk uden møg?
Jeg lever på én stor mis(t)forståelse - sikke noget møg!
:-D

Jeg tror der er sprunget en køkkenhave generation over, siden vi i den grad fumler rundt i ordene.
Mistbænk og drivbænk er gode eksempler og jeg er stødt på rigtig mange andre eksempler.
Som jeg efterhånden ser det, er det simpelthen fordi nogen af os ikke har fat i rødderne. Ikke har vokset op med kulturen og fået sat ord på begreberne.
Der er intet af det vi diskuterer som ikke også fandtes for 100 år siden og dengang havde de helt sikkert meget præcise ord for tingene.

Hvis man googler mistbænk kommer ordene mistbænk og varmebænk frem som hints til Havenyt.
Selvom det vil kræve noget og er en langsigtet opgave, kunne det være en idé at ord der anvendes i forbindelse med køkkenhaven har et eget register på Havenyt.
Men Wikipedia kan også anvendes.

Wikipedia om mistbænk:
"En mistbænk er en drivkasse (sml. drivhus) eller et varmebed."
Så har vi vist det hele med:
En mistbænk er en drivkasse og en kasse er en kasse fordi den har en bund. Eller en mistbænk er et varmebed. Men et varmebed behøver ikke møg.
Så... ordbøgerne er blevet meget tykkere end de var for 100 år siden. Men det virker som den øgede mængde af ord ikke har medvirket til øget forståelse.

Og her kan man i billeder se, hvad en mistbænk = Mistbeet er og hvordan det er opbygget.
www.kraizschouschteschgaart.info/themen_&_images_vermehrung/mistbeet_erstellen.html
Ingeborg

En mistbænk er oprindeligt en varm bænk, hvor varmekilden er en kompostvarme. Ingen mistbænk uden møg.

@willy
Wikipedia er ikke altid en valid kilde. Du har ret i, at der mangler praktisk erfaring i køkkenhaven fra en generation eller to.

hvor skulle børn opvokset i en lejlighed have fået deres haveviden fra? Jeg er opvokset i en lejlighed og har måttet gøre egne erfaringer. Praktisk og ved at læse. Min mand derimod er også opvokset i lejlighed, men de havde hele 3 kolonihaver tæt ved. Han gider overhovedet ikke have, fordi han var tvangsindlagt til havearbejde.
I dag har de færreste mulighed for at lave en rigtig mistbænk. For mit vedkommende ville det kræve kendskab til en hesteejer, trailer osv. Det lader jo også til at mange satser på drivhus i dag. Det har nu aldrig haft min interesse.
Ingeborg