Forum

Gode biplanter til bede

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 26. oktober 2015 kl. 9.08

Jeg har sat appelsintagetes og honningurt mellem en masse af mine planter i højbedene i år, og de har tiltrukket en masse bier. Dejligt!

Jeg kunne dog godt tænke mig at udvide repertoiret lidt til næste år, og jeg vil høre, om nogen af jer kan anbefale nogle gode insektplanter, som kan stå mellem grøntsagerne. Jeg savner især sommerfugle og kunne også godt tænke mig lidt flere svirrefluer, så hvis I har nogle bud til det, så kom glad!

1 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 26. oktober 2015 kl. 11.46

Hvad med blodkløver? eller andre forskellige kløverarter

2 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 26. oktober 2015 kl. 11.59

Alle slags krydderurter. Især mynter, timian og oregano.
hestemynterne er også flotte.
de tiltrækker bier, humler og også svirrefluer.

Alm hvidkløver tiltrækker også bier. Og desuden honningurt.

Sommerfugle elsker kål (namnam) og sommerfuglebuske. Afhængig af hvilke arter du vil have.

3 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 26. oktober 2015 kl. 12.16

Jeg har bemærket at Svirrefluerne i min have er rigtig glade for Mandstro :-)

4 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anne Demant, 26. oktober 2015 kl. 13.21

Bjergmynte er en ren svirreflue og bi magnet, også krondild.

5 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 26. oktober 2015 kl. 19.20

Kæmpeverbena hvis du vil have lidt højde på - den kan sommerfuglene godt lide. Ellers tror jeg den bedste biplante jeg har i haven er Femtunge (Pentaglottis sempervirens). Den vokser op som ukrudt alle steder her, og er yderst velbesøgt af både honning- og vilde bier, humlebier og svirrefluer. Humlebierne og Andrena fulva er i øvrigt rigtigt glade for stikkelsbærerne mens de blomstrer.

Mvh Sofus

6 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 26. oktober 2015 kl. 22.48

Hej Bo G

Hvis du kan afse nogle kvadratmeter i haven til vilde planter - hentet ind som frø fra markkanter og grøfter - vil du kunne hjælpe mange forskellige sommerfugles yngel (larvestadiet).

Hvis du også kan sørge for læ, vandpytter og et insekthotel (til overvintring - ikke kun for sommerfugle (pupper og voksne)
men også for mange andre insekter) - så er du langt på vej til at øge biodiversiteten.

Det er vigtigt at der også er tæt forgrenede buske og småtræer i nærheden af sådan et bed - larverne søger ofte lidt op fra jorden for at forpuppe sig.

Du kan til en start gøre dig erfaringer med disse tre værtsplanter:

Brændenælder (klip en del af planterne ned med ugers mellemrum, så der hele sommeren er friske skud) - fødekilde for Nældens takvinge.

Almindelig kællingetand - fødekilde for larver af Blåfugl, Isblåfugl og Stor bredpande.

Almindelig syre er værtsplante for 18 forskellige sommerfugle's larver.

God fornøjelse med at opleve mere liv i haven :-)

Venlig hilsen fra
Lone

7 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 27. oktober 2015 kl. 21.51

Salvie. Mine har været hjemsøgt fra dag 1, da de sprang ud.

Desuden baldrian, honningurt, lavendler- og alle slags krydderurter.
Nå ja- og øh, hvad hedder den nu... Reseda! Den ser ikke ud af noget, men den dufter rigtig sødt bolsjeagtigt. Og blomstrer tidligt.

Selv har jeg en maskeblomst (ubestemt krudt), og fx døvnælder- som insekter er glade for. Tidselfamilien er også meget søgt. Og lyng. Og ribes.

Mvh
Tine

8 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 28. oktober 2015 kl. 6.43

Mange tak for svarene allesammen! Der er helt sikker øt en masse planter til næste år.

9 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Søren S Duun, 28. oktober 2015 kl. 14.03

Hej Bo.
Har du søgt på biplanter oppe i søgefunktionen?
. Der ligger en artikel af Jens Thejsel som omhandler et og flereårige biplanter . Den beskriver også hvor meget nektar og pollen den enkelte plante giver .
Da jeg var aktiv biavler fandtes der en bog af Finn Christensen som minder meget om den nævnte artikel, dog med nogle flere planter nævnt heri.
Jeg ved ikke om den findes på biblioteket mere da de smider alle de gode og gamle bøger ud i øjeblikket.
men den kan også anbefales .
Hilsen Søren.

10 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 28. oktober 2015 kl. 14.48

Hej Søren
Ja, jeg fandt godt artiklen, men der står ikke noget om, hvilke insekter, der er tiltrukket af planterne. Det var særligt sommerfugle, jeg gerne ville se, om jeg kunne få flere af i haven.

11 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Claus K Madsen, 28. oktober 2015 kl. 14.58

Jeg har set over 20 sommerfugle omkring en enkelt lille sommerfuglebusk i blomst.
Det er nok værd at undersøge om nogle sorter er særligt velegnede.

12 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 28. oktober 2015 kl. 16.29

Jeg har vild kørvel, som tiltrækker kardinalbiller, både den sorthovede og den anden slags. De er rigtig flotte og knaldrøde i flugten.

Admidral sommerfugle i foråret kan lide træsafter, både af nåletræer, stenfrugter og brombær. Aurora kan lide alle slags forårsblomstrende- og også løgplanter, men gerne de vilde (violer, guldstjerne og fx "nikkende fuglemælk") altså lidt lysåben skov-planter.

Påfugleøje og Nældens takvinge kan lide tada- nælder. Kålsommerfugle kan lide korsblomstrede planter, vi jar karsekål.
Tidselfamilien er også god (man kan jo have artiskokker), og diverse burrer. Og stillits (en meget nydelig kulørt finkeart) elsker tidselfrø- og andre olieholdige frø.

Natsværmere kan lide natviol- og den slags duftende med den tunge duft, jasmin fx. Åkander/nækkeroser er derimod billebestøvede.

Men generelt elsker faunaen- en meget afvekslende flora. Og sjulesteder (insekthoteller). Jeg har nu løv-, gren- og stammebunker. Og komposten. Det kan gemmes bag en hæk/en række solsikker- hvis man er ordensfanatiker. (Det er jeg- mærkeligt nok, men mere i den stil- at rodet er sorteret :-D ).

Mvh
Tine- og der er jp endelig også buddeleia...

13 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 28. oktober 2015 kl. 19.35

Og vorherre bevares- har jeg lige måtte sætte endnu en krumknivgræshoppe ud. De hopper ikke- er klart grønne med rødlige ben og en rød "søm" nedad ryggen. Alle de 4, jeg har bestemt, er kravlet ind. STØØØN!

Jeg er fobisk med kræ.

Hvad pokker de vil indendøre- ved jeg ikke. Af hvad grønt i haven, de kan lide, ved jeg heller ikke. De er dog lidt sjældne.

14 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 15. april 2017 kl. 11.16

Jeg kommer lige med en opdatering halvandet år efter mit oprindelige indlæg og jeres glimrende forslag.

Sidste sommer havde jeg to sommerfuglebuske i haven, der tiltrak masser af sommerfugle. Jeg havde også moskuskatost, masser af timian, oregano, merian, salvie, mynte og rosmarin (nåede lige at blomstre). Jeg havde også et par isop og anisisop. Tilsammen gjorde det en kæmpe forskel med, hvor mange insekter jeg så i haven.

Jeg lyttede også til Lone Brems og Tine Andersen, så jeg lavede en lille sø, som jeg omkransede af træstubbe, som får lov til at ligge og rådne stille og roligt. Mit udgåede blommetræ er skåret ned, og stammen samt de tykkeste grene står nu tilbage, og jeg har boret huller ind i stammen til bier og andre insekter. Jeg har også afsat et stykke af haven til brændenælder.

I år udvider jeg repertoiret med flere isop og anisisop, purpursolhat, purpurkongelys, tusindstråle og julerose. Mit mål er, at jeg har flere blomstrende planter i haven i hele sæsonen, og at jeg begynder at se på, om jeg kan gøre mere for at gøre haven mere ynglevenlig for insekter. Der vil jeg gerne have flere forslag, hvis I har.

15 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Klaus K., 17. april 2017 kl. 9.42

Fedt med en opdatering. Godt det også lykkedes med flere insekter. Du er da godt nok også gået grundigt til værks :-)
Søen med stubbene og det gamle træ er vigtige bidrag til biodiverditet.

Ideer:
• Jeg har ikke prøvet i praksis, men efter sigende skulle en solbeskinnet jordskråning/"dige" med store sten og brændestykker være et godt insektlevested.
• I vores tidligere hus havde vi et par m2 med tørt jord som småfuglene yndede at tage støvbad i. Det var hyggeligt at kigge på. Det var etableret på en vestvendt solbeskinnet skråning.
• en stor bunke med græsafklip kan fungere som bolig for bier og som vinterhi for pindsvin.

16 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: H. Christensen, 17. april 2017 kl. 11.18

Jeg har en stor kvas bunke.
Der er masser af liv.
Der er store stykker træ. Grene og kvas og andet der bliver klippet af i haven.
Den er i en del af haven der bliver brugt meget lidt og bag nogle træer og buske. Køn er den jo ikke men rigtig god for dyrelivet.
Mvh

17 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Bo G., 18. april 2017 kl. 10.30

Hej Klaus!
Tak for det. Min have er indrettet lidt dårligt ift. at få en solbeskinnet jordskråning, men jeg vil prøve at tænke over, om jeg kan gøre noget der.
Jeg har en større bunke halm i et hjørne af haven, som får lov til at ligge og kompostere lige så stille. Der har jeg tidligere observeret jordbier, så det har du ret i virker!

@H. Christensen.
Det med kvas er en fin idé. Jeg har faktisk tidligere haft bunker med kvas, men de røg ud under oprydning i haven. Det tror jeg, at jeg vil genetablere. Den kan evt. ligge bag et par buske, så den ikke skæmmer.

18 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 18. april 2017 kl. 16.19

Jeg har lige lavet et kvashegn ned mod naboen, som har to rækker hasler langs skellet. Jeg forventer, at det vil have samme virkning som en kvasbunke.

19 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Sofus Ryge Petersen, 18. april 2017 kl. 19.22

Stikkelsbær er god til de vilde bier når den er i blomst. Har altid en god håndfuld Andrena fulva på min når den blomstrer her i april måned.

20 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 18. april 2017 kl. 19.39

Frugttræer er også egnede i deres sæson. Og hyld og tjørn.
Hyld er ofte fuld af trips. De er et skadedyr, men jeg oplever dem ikke som skadedyr i almindelige haver.

21 af 21 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Freya Grossmann, 18. april 2017 kl. 19.39

Men de bliver jo en del af fødekæden alligevel.

Nyt svar til emnet »Gode biplanter til bede«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Gode biplanter til bede

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider