Skrevet af: Trine Buhl, 21. september 2015 kl. 14.29
Min høst af druer er stor. Jeg har to planter i drivhus. Nu ved jeg bare ikke hvad jeg skal med alle de druer. Nogen ideer? Jeg vil gerne lave cider, men ved ikke hvordan jeg gør. Kan kun finde opskrift på æblecider,kan jeg mon bruge den?
Skrevet af: Søren S Duun, 21. september 2015 kl. 15.03
Jeg har ikke hørt om cider lavet af vin men jeg vil hellere ikke benægte at man kan fremstille det af vindruer . Måske skal du komme en del vinsyre heri . Om det så går ud over smagen ved jeg ikke . Har du prøvet at Google nogle engelske og amerikanske hjemmesider?her er sikkert en som har prøvet det .
Ellers kan du også presse saften ud af den og så fryse den ned . Den smager jo herlig, hvis blot de er moden.
Skrevet af: Trine Buhl, 21. september 2015 kl. 15.15
Jeg vil prøve at Google. Jeg læste et sted at danske druer i år ikke er så velegnet til vin, men at man sagtens kan lave det en lækker cider. Jeg kan bare ikke finde stedet igen..
Skrevet af: Anne-Grethe Hansen, 21. september 2015 kl. 16.14
Du kan også lave vindruegelè.
Her er et klip fra you tube, hvor der bliver lavet cider af vindruer.
www.youtube.com/watch?v=yMvgzKiF9Uo
Hilsen AG.
Skrevet af: Lars Holt, 21. september 2015 kl. 17.45
Man laver vin af druer og cider af æbler.
Du har glemt at fortælle, om der er kerner i druerne. Det kan have betydning for, hvad de egner sig til (ud over vin).
Er det schuyler, der ikke er helt moden?
Hvis du vil lave hvidvin eller rosévin, skal du presse dem. Hvis du vil lave rødvin, skal du afstilke og knuse druerne.
Derefter skal det gære. Det kan ske spontant (naturvin), men gærstammen er så ikke kendt, og kan enten give god vin eller dårlig vin.
Når du tænker på cider må det være et lavt alkoholindhold. Altså ingen tilsætning af sukker.
Laver du rødvin, skal du presse mosten efter 7-14 dage, så du får skaller og kerner væk.
Mosten skal på en fyldt ballon/flaske. Når alkoholgæringen er afsluttet (der ikke er særlig aktivitet i gærrøret) skal vinen beskyttes mod ilt. I januar eller februar, stikker du vinen om (fjerner bundfaldet).
Skal vinen have bobler (mousserende vin) skal vinen tilsættes sukker og gær og tappes på champagneflasker, der lukkes med en kronekapsel. Efter 9 måneder fjernes bundfaldet fra flaskerne, og der sættes en normal champagneprop i.
Du kan evt. beskytte vinen med sulfit, når gæringen er overstået.
For yderligere oplysning: (www.vinavl.dk/fagligt stof/vinificering)
www.vinavl.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=84&Itemid=121
Skrevet af: Lars Holt, 21. september 2015 kl. 17.50
PS der er mere end en måned til vinhøst, så det er for tidligt at udtale sig om hvorvidt druerne er egnede til fremstilling af vin i år.
Men vi er 19 dage forsinkede i forhold til gennemsnitsåret, så blandt vinmagerne vil der nok blive et udskilningsløb, hvor de rutinerede udnytter druernes potentiale optimalt, mens de urutinerede laver en rå umoden vin.
Skrevet af: Trine Buhl, 21. september 2015 kl. 18.03
Mange mange tak for jeres svar. Jeg har med fornøjelse se Youtub mv. Tak også til Lars. Jeg er helt ny i det med druer. Har købt et hus med drivhus, hvor der står to drue planter. Så jeg ved ikke hvad sorten hedder. Jeg prøver vin til næste år. I år har jeg høstet uden at tænke på hvad jeg ville med druerne og vin lader det til jeg skal forberede lidt mere , ik?
Skrevet af: Freya Grossmann, 22. september 2015 kl. 7.18
De kan jo også tørres til rosiner, tænker jeg.
Skrevet af: Lars Holt, 22. september 2015 kl. 17.11
Ja, men da skal du overveje det med kernerne.
De kan også bruges direkte i madlavningen, men atter - kernerne.
Skrevet af: Tine Horsum, 24. september 2015 kl. 20.54
Min mor lavede engang Sauterne (sød dessertvin) af mirabel. Men der kogte hun dem godt nok af i en saftpresser, så det med kernerne var ikke et problem. Man kan jo si saften gennem en stofble/viskestykke. Så slipper man for problemet med vildgær pga opvarmning-
Det blev en udmærket vin, selvom, da hun endelig skulle tappe den på flasker- var der kun 1½ flaske. Der var vist gået lidt for mange smagsprøver til gæster undervejs. :-D Og vin ballonen var ikke ret stor.
Mvh
Tine- der ikke er nået til andet end kryddersnapse.
Skrevet af: Anja Egeriis, 24. september 2015 kl. 22.09
Jeg har prøvet at tørre lidt druer i år til rosiner, og det er alt, alt for energikrævende til, at der er fornuft i det :) Og det skal være meget søde druer, hvis det skal være godt..
Jeg har tænkt mig at presse de sidste til saft og fryse det ned. Gelé er også superlækkert, men jeg har stadig fra sidste år-
Skrevet af: Lars Holt, 25. september 2015 kl. 8.46
Traditionelt tørrer man druer under et halvtag uden at tilføre varme. Så er det "kun" energi til blæseren, der skal tilføres.
Skrevet af: Mette Lund, 26. september 2015 kl. 8.18
Du kunne lave vindruesaft. Ellers kan jeg foreslå den ordning jeg har med min nabo- vi avler ikke de samme ting, så vi bytter med hinanden. Måske vil din nabo eller omgangskreds bytte til noget du ikke har i haven. Udenlandske vindruer er en af de frugttyper der indeholder mest sprøjtemiddelrester, så det er da super attraktivt at få usprøjtet frugt.
Skrevet af: Tom Andersen, 26. september 2015 kl. 9.01
Lars, den tradition for tørring uden varme - er det i DK-klima?
Skrevet af: Anja Egeriis, 26. september 2015 kl. 10.49
Helt sikkert ikke - her i DK kan de kun tørres med tilførsel af energi. Men så er det da prøvet :)
Skrevet af: Tom Andersen, 26. september 2015 kl. 11.23
Det glæder mig at høre - jeg har rigelig udfordring i at tørre løg, frøstande m.m. og skulle jeg tørre en drue i det fri under halvtag er jeg bange for at den hurtigt ville ligne en "nullermand" :-)
Skrevet af: Trine Buhl, 26. september 2015 kl. 12.42
Jeg læser med glæde jeres små indlæg.
Mine vindruer er nu lavet til lækker frugtsaft. Halvdelen har jeg kogt og den anden del er presset til ren drue juice. Til næste år har jeg planer om at plante lidt flere drueplanter og så vil jeg sætte mig ind i vinmagerig. Er der en plante I vil anbefale?
Skrevet af: Søren S Duun, 26. september 2015 kl. 18.11
Hej Trine
Der findes efterhånden en del sorter ,der er velegnet som både spisedruer og vindruer .
Lars kan sikkert foreslå dig nogle stykker. Jeg vil foreslå dig at læse om de enkelte sorter da de er gennemtestet herhjemme. Her har biblioteket nogle bøger af M.Gundersen, bl.a vinavl i Danmark.
Vinmageren.dk forhandler både vinplanter og udstyr og hans planter er dem som bl.a vinavler benytter. dem kan du også nærstudere. Har har hele tiden nye sorter med .
Skrevet af: Trine Buhl, 26. september 2015 kl. 19.54
Mange tak Søren Duun.
Jeg vil købe en god bog og så kan jeg jo passende undersøge på biblioteket først. Har du erfaring i vin bryg?
Skrevet af: Søren S Duun, 26. september 2015 kl. 21.42
Ikke den ringeste erfaring. Kun i at drikke det. Jeg har engang købt et sæt som bestod af saft , gær, sukker et såkaldt 3 ugers vinsæt som ikke har ret meget at gør med den måde som vinavler brygger vin på .
og det kom der en sødlig sur hvidvin ud af .
Det er ikke så svært at lave vin hvis man kan holde det ren for vilde gærsvampe og styre det på den måde men det kræver lidt øvelse og der er sikkert mange der før i tiden har måtte kassere deres bryg p.g.a vilde gærsvampe. Det mener jeg at kan huske .
Skrevet af: Lars Holt, 28. september 2015 kl. 9.52
Jeg kender tre vinavlere, der tørrer deres druer f.eks.
www.vesterulslevvin.dk/pages/produktionen
og
www.vesterhavegaarden.dk/
Der skal bruges en kraftig blæser, så fugtigheden kan fjernes fra druerne. Tørringen tager en måned.
Jeg vil som Søren anbefale, at man køber sine vinstokke hos en, der kender til dansk vin, og ikke i et havecenter.
Der er f.eks. en oversigt over mange af de velegnede spisedruer her:
www.vinplanten.dk/spisedruer.html
Pometet i Tåstrup har en stor samling af vinstokke, både til friland og drivhus.
Her på Sydsjælland sælger vi hvert år vinplanter på Haveselskabets forårsmarked på Rønnebæksholm ved Næstved.
Vi har ofte 10 forskellige spisedruer klar til salg.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Vindruer