Afgrøder der passer sammen

Hvor er det, at jeg finder info om hvilke afgrøder, der er gode at så sammen, men også at så året efter så beddet varieres...?

Et par link der måske kan bruges:

www.slottet-i-smoermosen.com/okologi/okologi_02.html

www.planteriget.dk/arstiden-i-haven/masser-af-gr%C3%B8nsager-pa-et-lille-areal

Prøver lige igen:

www.slottet-i-smoermosen.com/okologi/okologi_02.html

www.planteriget.dk/arstiden-i-haven/masser-af-gr%C3%B8nsager-pa-et-lille-areal

@Charlotte.
... Eller prøv hos Solsikken - solsikken.dk - hvor du får oplysningen, når du søger frø.
Eks. skalotteløg viser f.eks. kål er gode mens kartofler er dårlige naboplanter.

... Men der er tre ting som gør sig gældende med naboplanter (sikkert flere).
Naboplanter kan profitere af at stå tæt, uden at konkurrere med hinanden, fordi planterne anvender forskellige næringsstoffer. Herved kan planterne dække jorden og den vil forblive fugtig uden meget vanding.
De kan være praktiske, hvis de begge (alle) kræver særlige jordbundsforhold m.m.
Og naboplanter kan være medvirkende til insekter forvirres hvorved insektangreb minimeres.

Men der gælder samme regler for vekseldriften går jeg ud fra.
Opformering af sygdomme kender jeg ikke til, skulle være mindre fordi man anvender forskellige afgrøder i samme bed.

Se også "Praktisk Økologi" 6/2012, side 16 ff.
Her gennemgår Peter Norris driften af en køkkenhave med 4 skifter med flere afgrøder i løbet af året.

Planterne bruger de enkelte næringsstoffer i lidt forskellige mængde, men de bruger altså de samme næringsstoffer. Man kan derfor ikke sige, at der er planter som slet ikke konkurrerer.

Kvælstoffikserende planter kan dog være gode naboer i kraft af den kvælstof de tilfører. Det kendes fra kløvergræs. Ud over denne sammenhæng har jeg ikke set gode nabopar som er ordentligt dokumenterede i videnskabelige forsøg.

Den velkendte kombination af løg og gulerødder har f.eks. været undersøgt. Da fandt man ganske vist en lille effekt på gulerodsfluen, men det var mindst lige så godt at sætte plastic attraper mellem gulerødderne.

Hvis nogen kender til undersøgelser af f.eks. kål+skalotteløg vil jeg da gerne læse dem, men indtil da vil jeg prioritere sædskifte i stedet.

Tusind tak for alle de gode svar!

Lige et tillægsspørgsmål. Jeg søger også svar på hvad der er godt at så efterfølgende år. Som jeg forstår det skal man max så det samme to år i træk(?). Kål har været det der fyldte havens højbede. Er der også en god regel for, hvad der skal overtage det bed?

Generelt skal du undgå at dyrke afgrøder som er nærtbeslægtede i den samme jord to år i træk. Når du har dyrket kål skal du således holde dig fra andre korsblomstrende. Nogle afgrøder er dog mere kritiske at rotere end andre. De afhænger af deres tendens til at få overvintrende sygdomme "sædskiftesygdomme".

Det er almindeligt at dele køkkenhaven op i 3-4 bede/ sektioner og så rotere grupper af planter mellem disse.

Du kan sikkert finde en del på dansk hvis du søger herinde. Nu gjorde jeg det lige på engelsk for dig:

www.rhs.org.uk/advice/profile?PID=124

Tak Claus. Pænt af dig. Er det ordet sædskifte man googler? Eller der andre fremmedord jeg skal lære...?

Præcis. På engelsk er det "crop rotation".

Hvis du bruger "Gardenplanner" er der også hjælp at hente indbygget i programmet. Det koster dog en årlig afgift at bruge.

www.motherearthnews.com/garden-planner/vegetable-garden-planner.aspx

NB. Jeg står ikke inde for øvrigt indhold på sitet, men programmet er smart.

Så meget at lære. Spændende. Tak.

@ Claus.
" ... Ud over denne sammenhæng har jeg ikke set gode nabopar som er ordentligt dokumenterede i videnskabelige forsøg."
Videnskabelig dokumentation kan bestemt være betydningsfuld. Men det er dog således, at der er meget videnskaben halter bagud med og først kan dokumentere/finder ud af årtier - eller århundrede - efter praksisanvendelsen.

Det er meget spændende når ting kan dokumenteres videnskabeligt. Men at lade sig begrænse af effekten af metoder, ved dyrkning af afgrøder, ikke kan dokumenteres videnskabeligt, er ikke en åbenlys rationel vej at gå.

Sædskifte er f.eks. ikke en metode som er igangsat efter en videnskabelig dokumentation, men udspringer af praksis.

Det var godt nok vise ord Willy - tak for dem!

Jeg er da åben overfor at der kan være gode nabopar udover de nævnte kvælstoffixerende. Men at anbefale bestemte par uden baggrund i egentlige forsøg kan jeg ikke tage alvorligt. Hvad er da basis for anbefalingen?

I mange tilfælde synes det at være forestillingen om afskrækning via lugt som inspirerer. Løg og hvidløg er ihvertfald ofte foreslået. Netop den teori er så vidt jeg vurdere skudt ned f.eks. i forsøgene med gulerodsfluer eller denne:
jee.oxfordjournals.org/content/96/1/81.abstract
ang. et skadedyr i roser. Insekterne finder i mange tilfælde deres værtsplanter vha. lugt, men de oplever tilsyneladende lugt anderledes end os og lader sig ikke snyde af lugt sløring.

Når jeg søger artikler om dette, kan jeg se at man har forsket mindst 40 år i området. Alligevel kan jeg ikke finde bevis for de mest almindeligt anbefalede gode naboer i køkkenhaven.

Det er da påfaldende.

Gode naboplanter er også planter, som passer sammen udviklingsmæssigt.

Vintergulerødder og stikløg går godt sammen , da gulerødderne kan bruge den ekstra plads, der bliver til rådighed, når løgene høstes. Om løgene så kan forvirre gulerodsfluerne er nok mere tvivlsomt, men måske i en eller anden grad. Men løgene forsvinder jo og giver ingen effekt på 2. generation gulerodsfluer. Jeg dyrker vintergulerødder i et rent gulerodsbed under bionet.

Sommergulerødder og porrer er et andet eksempel. Her kan porrerne udnytte pladsen, når gulerødderne høstes. Måske kan porrerne forvirre gulerodsfluerne, hvis man dyrker gulerødderne i to mellemrækker mellem 3 hovedrækker med porrer.

Jeg dyrker hvidløg med 3 rækker på et 120 cm bredt bed. I mellemrækkerne sås i foråret rødbeder, persillerødder og pastinak. Når hvidløgene høstes, gødes stykket godt, og der vandes, hvis jorden er tør. Disse rodfrugter kan nå at få en god størrelse. Så gode naboplanter kan også være planter, som sammen giver en mulighed for at få to afgrøder på samme jord.

Helt enig Karna. Man kan også nå en række spinat ved siden af afgrøder som bliver store hen på sommeren. F.eks. squash.

Gardenplaner som jeg nævnte højere oppe er god til at lege med den slags muligheder i planlægningsfasen.

Det er faktisk vigtigt at dele erfaringer med naboplanter og samdyrkning, da forskningen er næsten ikke eksisterende på havebrugsområdet mere. Så vi må nok selv udforske det.

Men det skal være meget detaljererede oplysninger omkring såning og plantning af de to afgrøder, da det kan være helt afgørende for om det lykkes. Får den ene afgrøde et stort forspring, kan det tage pippet helt fra den anden.

Et år tog to rækker kruspersille næsten livet af en midterrække med tomater. I år såede jeg sneglebælg allerede i foråret og plantede tomater i midten af bedet. Det synes tomaterne ikke om, mens et andet bed tomater undersået med forskellige slags kløver, også sneglebælg, har det fint - her har tomaterne overtaget, men kløveren er kommet i gang og klippet ned en gang.

En lærerig tråd...

@Claus

Gammel tråd, men...
Har du fundet noget forskning siden?

Jeg ser gang på gang de samme påstande fremført i nye bøger / hjemmesider og stadig uden henvisning til forskning.

Tror copy / paste har gjort mange faktaresistente :)
Men synd for nye haveejere som bliver forvirrede over, at det ikke virker hos dem!

Gammel tråd Tom ;)
Men praksis går ofte for ud for forskning.
Dette med: UPS, kan det være rigtigt el.: UPS, hvorfor pokker sker det? osv.
Så min kæphest er uden hensyn til Karna i tidligere tråd, at gulerødder og løg/porre passer på hinanden.
Løg/porre sættes altid en måneds tid inden gulerødder sås. Således får løg/porre en fornuftig start og efterlader jorden næringsfattig som gulerødder spire bedst i.
Når der så kommer gødning på efter 3 ugers tid, vokser løg og gulerødder fortrinligt.
7-9-13 har jeg aldrig! Aldrig haft problemer med insekter i hverken løg el. gulerødder.
Heller ikke med 2. generations gulerodsfluer.
Bedet er sat med skiftevis én række løg/porre og én række gulerødder.

Sådan gør vi også, men vi er nødt til at dække med bionet, ellers kommer der gulerodslarver, løglarver eller porremøl. Og lidt bliver de angrebet alligevel - det er vist ikke helt let at få nettet tæt, og holde det tæt gennem dyrkningssæsonen.

@Willy
Du er heldig og har sikkert ikke Gulerodsfluen i nabolaget - det har intet med plantekombinationen at gøre, da så mange mennesker uafhængigt af hinanden ser det ikke virker. Når du engang får orm i gulerødder kender du løsningen: Bionet / insektnet.

@Lars
Samme erfaring gør at jeg ikke længere lægger vægt på at dyrke løg og gulerødder som naboplanter. Får jeg problemer med larver i Porre og Løg giver det igen mening af dyrke dem sammen med Gulerødder - fordi de så skal under net :)

@Tom
Det er jo netop dét.
Du skriver:
"Jeg ser gang på gang de samme påstande fremført ... ".
Når der så kommer nogen, som har erfaring med, at hverken gulerødder el. løg angribes af skadedyr, når planterne dyrkes side om side, så afviser du, at det har nogen betydning for angrebene.
Hvad underbygger du egentlig det med?

Der kan uden tvivl være andre faktorer som spiller ind end naboplante metoden.
Men der kan ikke være tale om, at der ikke findes løg- el. gulerodsfluer i nabolaget.

Det er jo sådan, med virkeligheden, at når forskningen ikke har bud på hvordan den hænger sammen, så må man ofte forlade sig på erfaringer.

Har du problemer med løg og gulerodsfluer kan det være, at forholdet mellem grøntsagerne ikke er godt eller at afstanden ml. løg og gulerødder er for stor eller ... ...

@Tom.
Iøvrigt ser jeg bionet som malplaceret i økologisk havebrug og øvrigt økologisk dyrkning.
Det er grotesk at se økologiske bedrifter dække den ene tønde land efter den anden med plastik.
Hvilke affaldsstoffer der evt. forlader plastik ind- og overdækninger kan jeg ikke sige.
Men masser af microplastik havner i jorden.
Det er muligt, at grøntsagerne dyrkes økologisk.
Men de dyrkes bestemt ikke bæredygtigt!
Netop bæredygtighed burde være en grundpille i økologisk dyrkning.
Men er det desværre ikke!

@Tom. Jeg kender ikke til ny forskning som rykker ved det vi har diskuteret ovenfor.
Der er et par nye retninger i forskningen som nok er værd at holde øje med i denne forbindelse.
Det ene er "plante-mikrobe interaktioner". Det er selvfølgelig ikke et nyt område som sådan, men der sker en del for tiden. Specielt af relevans for denne diskussion forskes der en del i den forholdsvis nye erkendelse at planter kan være forbundne gennem svampe og i et eller andet omfang synes at kommunikere den vej.
Det andet præcisionsdyrkning som involverer at bruge højteknologi som GPS, droner, sensorer og robotter i dyrkningssystemerne. Heraf følger også nogle muligheder for at blande afgrøderne mere. F.eks. er der flere som arbejder med at dyrke afgrøderne i forholdsvis smalle striber som veksler mellem forskellige afgrøder. Dette er selvfølgelig kun interessant hvis man kan påvise nogle fordele ved det, f.eks. at de forskellige afgrøder på en eller anden måde gavner hinanden.

@Willy
Her kommer fluer, selv om vi dyrker gulerod og løg skiftevis i rækkerne.
Så her er bionet nødvendigt.

@Willy

Hold dig til emnet - der er ingen generel effekt overfor flue/ møllarver ved samdyrkning af gulerod og løg eller gulerod og porre.

Men du har ret i at plastic er uønsket, hvis muligt. Mit eget bionet (en rulle a 100 meter) er indkøbt for en del år siden, er UV-resistent og intet er gået til spilde. Reduktion af fødevarespild og beskyttelse af grundvandet er jo gode grunde til at bruge nettet. Lav mig et nedbrydeligt og jeg bruger det :)

@Claus

Tak for input :)

@Tom.
Altså!
" ... der er ingen generel effekt overfor flue/ møllarver ved samdyrkning af gulerod og løg eller gulerod og porre. "

Det er ligesåvel en påstand som jeg fastslår, at der er en effekt!

Så hvis vi ligger påstandene til side kan jeg sige at:
I mere end 10 år har vi hvert år dyrket porre og gulerødder og ...
1) Vi har aldrig haft indsekt angreb
2) Området er et parcelhusområde hvor der er utvivlsomt bl.a. er gulerodsfluer og porremøl.
3) Der anvendes ingen insektmidler el. andre kemikalier i haven.
4) Jorden er alm. havejord (tilført havekompost gennem årene).
5) Frø/planter er økologiske.
6) Afgrøderne er vandet med sivevanding såvel som slange.
7) I haven er der 15- 20m høje fyr- og grantræer.
8) I området er der mange knoldplanter og sommerblomster.

Som du ville jeg da også kunne ønske at der havde været mere forskning. Det kan være interessant at vide, om det er naboplanterne der er årsagen til gulerødder og porre ikke angribes af fluer/møl i vores have eller hvad ellers kan være årsagen er til vores afgrøder ikke er blevet angrebet.

" Reduktion af fødevarespild og beskyttelse af grundvandet er jo gode grunde til at bruge nettet. "
Argumentationen holder ikke.
Plastik er et fremmedlegeme i en have!
Hvilke kemikalier indeholder dit bionet?
Der er ingen deklaration på plastikprodukterne og det er ikke til at gennemskue hvilke kemikalier der må anvendes og i hvilke produkter.
Men jeg skal ikke spille frelst. Selv anvender jeg bobleplast i drivhuset om vinteren.
Det er ikke uv-bestandigt og nedbrydes i løbet af 3- 4 år og kasseres.
Men jeg overvejer da hvert år, om forspiringen ikke kunne vente til vejret blev hensynsfuldt.

Vores bionet må snart nærme sig 10 år, og de er ikke begyndt at gå i opløsning.
Vi har bionet over tre af porrebedene, men jeg skal love for, at der er mange porremøl i det bed uden - så mange, at man skal være hårdkogt økolog for ikke at smide det hele ud!

@Willy

Du har en særlig logik :)

Bare her i tråden er vi to der har erfaring med at samdyrkning af f.eks. løg og gulerod ikke virker! I virkelighedens Verden er der mange andre - også mindre erfarne der afprøver teorien et par år og "bekræfter" den. Blot for senere at erfare at den ikke holdt vand, når de får angreb af Gulerodsfluen, Porremøl etc.

Det er blot et spørgsmål om tid før du oplever det samme, men indtil da er du velkommen til at fortstætte diskussionen med dig selv :)

Enig med dig i at plast bør undgås, men kan man ikke det - og det kan man ikke her - er det bedre at bruge plast end gift! Desuden kan man godt bruge plast med omtanke og helt undgå spredning af mikro- eller makroplast.

God vinter til dig !

Mine gulerodsfluer er også ligeglade med div. teorier, der siger, at de skal lade gulerødderne være i fred. Hverken løg eller porrer (eller mig) har de respekt for ...
Men jeg ér faktisk sluppet af med gulerodsfluerne! Jeg dyrker nemlig ikke gulerødder længere. ;)

Jeg har faktisk også dyrket løg og gulerødder sammen i flere sæsoner. Første år ville jeg afprøve teorien. De andre år har jeg bare gjort det fordi deres vækst er sådan at de i hvert fald ikke generer hinanden og det ser lidt pænere ud blandet, synes jeg. Løgene har været forkultiverede fra frø, dvs lang vækstsæson. Jeg får masser af orm i gulerødderne, men portemøl har jeg aldrig oplevet.

@Tom.
Det interessante er ikke dét som vi ved. Mere det som vi ikke ved noget om.
Og det undre mig vitterlig, at jeg i præcis 8 sæsoner med samplantning af løg og gulerødder aldrig har haft skadedyr i dem!
Jeg ved, at når du har samplantet løg og gulerødder får du skadedyr i dem.
Men hvorfor jeg så ikke får det, dét ved jeg ikke.
... Og det ved du heller ikke.
(Og jeg håber det kan forsætte når jeg tager hul på den 9. sæson i 2022).

Med hensyn til microplastik, kan det ikke undgås med bionet.
Som alt andet materiale bliver det slidt. Hvorvidt det er et miljøproblem er ikke afklaret.
Men som Lars skriver, er bionet ufattelig holdbart i al slags vejr. Med masser af uv-stråler og i varme og kulde holder det sig pænt hvidt i mange år.
... I modsætning til stor set al anden plast og hvorfor det kan det, ved jeg ikke.
Men det er et usædvanligt materiale.

Hej alle i tråden

Der er ny relevant viden på feltet - og selvfølgelig også en erkendelse af, at heller ikke på det her områder er videnskaben nået mål !

Kig med her:
aktuelnaturvidenskab.dk/find-artikel/nyeste-numre/3-2020/plantekonkurrence/

og her:
landbrugsavisen.dk/mark/afgrøder-stjæler-gener-fra-naboplanter-klare-sig-bedre
- et referat af en artikel i Farmers Guardian fra april 2021, som omtaler et studie fra Sheffield Universitet

Og hvis der er tid til formiddagskaffen kan en lille quiz jo være fornøjelig - prøv den som Aktuel Naturvidenskab tilbyder:
aktuelviden.dk//plantekonkurrence

Venlig hilsen
Lone

@Lone.
Plantekonkurence havde det været bedre at være foruden.
Det er en gammel kendt sag, at planter "snakker" med hinanden. Første gang jeg hørte planter "kommunikerede" via mycelium "ledninger" er mindst 8 år siden.
Inden da var der i hverfald nogle dyrkere som vidste, at der var "mere mellem himmel og jord" og bl.a. majs blev dyrket bemærkelsesværdigt tæt og blev ensartede kraftige planter.

Lad os bare undres og bl.a. tænke over om planter kan besidde et motiv og vilje.
Det er der noget som indikere og så kommer vi vel tæt på at skulle til at tage stillinge til, hvordan planter høstes humant og tilberedes hensynsfuldt.

Hej Lone. Studiet fra Sheffield vdr. horisontal genoverførsel er meget spændende. Ikke for trådens emne godt nok, men for vores forståelse af evolutionen og måske også for visse teknologidebatter 😉

Hej Willy

Det interessante ved den omtalte danske forskning er, at den efterprøver og forklarer nogen af de mekanismer, som understøtter planters trivsel - eller mangel på trivsel.
Og at det sker på naturvidenskabeligt, tværfagligt grundlag.

Instituttet hører til på Århus Universitet, som præsenterer fagområdet sådan her:
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.

Så der er ikke tale om gennem med udgangspunkt i undersøgelser og indsigt at bidrage til en tankegang, der humaniserer planter.
Snarere er der tale om, at nærme sig mulige bidrag til, hvordan FN's verdensmål kan virkeliggøres, så flere samfund kan opnå at været balance med alt det omgivende liv.

Det forhindrer jo på ingen måde, at enhver af os hele tiden er opmærksomme og påpasselige med at dyrke, høste, samle, fange eller opbevare sådan at alt, der kan indgå i de fortsatte økologiske kredsløb også kommer til at indgå på den mest værdifulde måde.

Venlig hilsen
Lone

Hej Lone
Den forskning du henviser til er nu foretaget på Institut for Bioscience. Der er dog også forsket i emnet på Institut for Agroøkologi gennem mange år.

Hej Claus K Madsen

Tak fordi du lige gjorde mig opmærksom på, at jeg havde taget fejl!

Venlig hilsen
Lone

@Lone
Det var nu ment som en spøg, at blande humanisme ind i debatten.