Forum

Kompost – græs og mos

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 7. juli 2015 kl. 18.50

Hej
I min varmkompostering har der længe været stilstand, fordi materialet var for tørt. Grenafklip, og plantedele fra overalt i haven. Sidste uge lagde jeg ca. 20 cm græsafklip oveni og nu er der gang og varme i det. Men når jeg roder rundt, synes jeg at græsset bliver til ensilage. Skader det? Jeg har nu lagt visne tørre blade på græsset og regner med at der kommer nyt græs ovenpå igen. Hvor tykt må græslaget blive? Jeg kunne også skrabe noget mos sammen fra et andet sted og skiftevis lægge mos og græs. I øjeblikket er der ellers kun hækaffald og det bruger jeg andre steder.
Ingeborg

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 7. juli 2015 kl. 18.51

Nb. Jeg kunne flytte nogle kompostorme over i varmkomposteringen, men kan de tåle varmen - eller søger de bare ned til køligere egne i bunken?
Ingeborg

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens; E., 7. juli 2015 kl. 22.21

For en del år siden havde jeg en af de grønne kompost beholdere. Når det var rigtig varmt om sommeren kravlede ormene op i beholderen og ud under låget. Om vinteren kravlede de ud under bunden og forsvandt. Jeg fik aldrig en skovlfuld muld ud af systemet, efter flere års forsøg.
Det smarteste var denne omstikker stok, den var smart.

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Svend Høst, 8. juli 2015 kl. 10.04

Når det er varmt søger brandormene ned til bunden af bunken da der er køligere , hvis det er meget vådt søger de op i toppen .
Stort set alt organisk kan kommes i , jeg bruger en af de grønne beholdere som kommunen leverede meget billigt , og så kan man afhente brandorme (kompostorme) på genbrugsstationen og det virker fint...........

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. juli 2015 kl. 10.45

Hej - Tak for svarene. Jeg tror dog ikke at den lukkede grønne beholder er det man normalt kalder varmekompostering. Varmekompostering hos mig foregår i "bure", hvor affaldet lægges i efterhånden. Den rette blanding og behandling udvikler den varme, der skal til for at omsætte bunken. Billedet viser de nye beholdere fra sidste år. Bunken ved siden af er den kompost, som var tilbage i de gamle tilsvarende beholdere. Så jeg kan jo godt det der med at kompostere - langt om længe. Indholdet fra den grønne kompostbeholder er også ok, men den er ret svær at tømme. Jeg roder rundt i den ret ofte for at blande indholdet.
Ingeborg

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Ingeborg Hansen, 8. juli 2015 kl. 10.48

Kompostbeholdernes forsider kan fjernes helt og det har jeg behov for, når jeg skal op i beholderen for at stikke om og fordele.
Ingeborg

Nyt svar til emnet »Kompost – græs og mos«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Kompost – græs og mos

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider