Gødning?

Jeg håber sådan, at et af de kloge og hjælpsomme havemennesker vil give mig et par gode råd. Det er forår og såtid. Jeg vil så gerne gøre det bedst muligt og undgå kunstgødning. Forrige efterår fik vi gødning fra en landmand. I efteråret gjorde vi intet ud over at dække jorden med det, der var, fx masser af blade, græsafklip og kompost.
Hvad gør jeg nu? Kan jeg købe økologisk gødning og sprede ud. Jeg synes, det er svært at få overblik over. Ville det bedste være at tigge noget hestegødning på en rideskole. Har hørt det kan indeholde en masse halm. Hvad gør jeg mon?

Hvis du af en eller anden grund ikke vil bruge kunstgødning, så findes der jo også organiske gødninger i pose.
Fordelen ved at købe sådan et produkt på planteskolen er, at det har et deklareret indhold af næringsstoffer og en doseringsvejledning.

Hej Anette Lundgaard

Mit bedste bud er at du fortsætter med at holde jorden dækket i vintertiden - og gerne også i vækstsæsonen. Det beskytter mod udvaskning af næringsstoffer og udtørring og det giver gode livs betingelser for en lang rækker mikroorganismer, der øger planternes trivsel.
Du kan gøre dig erfaringer med grøngødning - altså at holde jorden dækket mest muligt og i længst mulig tid med planter.
Havre og de kvælstofsamlende grøngødninger (rødkløver, blodkløver, vikke m.fl) er lette at have med at gøre. Kan udsås på jordstykker, der ikke er i brug i hele perioden fra forårsjævndøgn til efterårsjævndøgn. Det er en fordel at lade grøngødningsplanter visne og ligge som brunt jorddække hele den følgende vinter. De fjernes
først, når der skal sås eller plantes i jordstykket.

Den letteste jorddækning at arbejde med i starten af vækstsæsonen er komposteret haveaffald og grønt køkkenaffald blandet op med for eksempel hestemøg. Komposteringen frigør næringsstoffer som planterne har brug for. Det sker i takt med stigende jordtemperatur og parallelt med at planterne får brug for let tilgængelige, vandopløselige næringssalte (efterhånden som de vokser, planterne altså...)

Men hvis du nu ikke har produceret eller på anden måde har adgang til en god, hjemmeblandet havekompost kan det være en løsning at købe sig til de nødvendige næringsstoffer, indtil du er blevet fortrolig med arbejdsgangene i kompostering. Nogen af annoncørerne her på Havenyt forhandler økologiske gødning og vejleder gerne om mængder og tidspunkter for fordeling af gødningen til planterne.

Hvis du kan skaffe hestemøg er du mellem de heldige - og hvis du kan få sikkerhed for, at halmen og hestenes foder (incl græsning) er af økologisk oprindelse og at hestene medicineres restriktivt, så får du et fremragende tilskud af næringsstoffer. Det er sådan, at hestemøg har et forholdsvis lavt indhold af kvælstof (betegnelsen er "N" for Nitrogen) - en fordel for de fleste kulturplanter. Hestemøg opblandet med halm er rigt på kulstof - også en fordel for de fleste kulturplanter og i høj grad en fordel for jordens mikroorganismer.

Held og lykke med dyrkningen i sommer !

Venlig hilsen fra
Lone

Hej Lone

Kan du ikke redegøre lidt nærmere for hvordan tildækning med kompost og lignede kan forhindre udvasking?

Sådan lige umiddelbart vil jeg da mene at en tildækning som tillader nedbøren at passere ikke har nogen effekt på udvaskningen.

Efterafgrøder kan standse udvaskning, men de optager jo også aktivt næringsstofferne og indbygger dem i organismen.

Jeg har god erfaring med champost, det er det rene vitamin boost! Jeg løber det direkte hos champion producenter der sælger en trailer (de læsser) for 200,- :-)

Tusind tak for alle rådene. Dem vil jeg forsøge at tage til mig. Jeg har masser af kompost, og sidste år lykkedes det mig fint at have jorden dækket mellem grøntsagerne. Jeg brugte masser af tagetes og tallerkensmækker. Det var så fint at se på.

Hej Claus .

Når du udlægger et lag uomsat kompost så vil jordens mikroorganismer opsamle kvælstof fra jorden til at nedbryde det. På den måde binder vi også næringsstoffer . Derfor skal vi i dyrknings sæsonen bruge halvomsat kompost hvis vi vil undgå kvælstofmangel . Så er der balance . Om efteråret er det en god idé at arbejde med både efterafgrøder og udlægninger af dyregødninger , der indeholder meget halm da halmen binder kvælstof . Ren dyregødning giver udvaskninger . Jeg har i mange år brugt hestegødning da gødnings mængden ikke er så kraftig pga mængden af halm. Og hestemøg er af de milde gødninger . Derfor havde jeg ingen skrupler med at udlægge den engang i foråret f.ek efter en efterafgrøde . Jeg skal bare tænke på at jeg skal undgå udvaskninger og dermed tab af næringsstoffer. I dette tilfælde kvælstof . Jeg har desude fået duegødning ren og det udlægger jeg tæt på jeg skal til at så, så undgår jeg tab af kvælstof .

Annette, hvis du har masser af kompost behøver du ikke at tilføre anden gødning. Det er ingen kunst at bruge kunstgødning, men det er en kunst at forstå, hvordan man kan lade være og det er en sjov, givende og lærerig kunst, især hvis man kan leve med mindre udbytte og sundere planter ;-)

Er andet eksempel er når man udlægger barkflis omkring planterne at så efter nogle uger så begynder de at blive lysegrønne, så gule, så lysegule . Det er tegn på kvælstofmangel . Jorden mikroorganismer har taget alt hvad der hedder kvælstof og brugt til eller forsøge at nedbryde barkflisen så der ikke er noget tilbage til planterne . Derfor bør man altid give sine planter noget kvælstof når man lægger barkflis omkring dem. Ellers så dør planterne med tiden.

Hej Søren

Jeg er med på at umoden kompost initielt kan binde mere kvælstof end det frigiver. Det jeg stiller spørgsmålstegn ved er, påstanden om at umoden kompost og anden strøelse i nævneværdigt omfang kan opfange kvælstof fra jordsøjlen *under*strøelsen.

Det forekommer mig ikke særlig sandsynligt, men hvis nogen kan henvise til relevante forsøg som beviser det må jeg jo give mig.

Jeg tror ikke at du finder nogle forsøg som beviser disse påstande
Men at det mere er gammel viden . Men der har nok været nogle biologer og hortonomer indove med tiden .

Men den med barkflisen er velkendt .

Der vil altid være udvaskning fra en bar jord (ingen plantevækst), hvis der er nitrat i jorden. I praksis kan nitratudvaskning kun hindres ved at have plantevækst hen over efterår og vinter og i øvrigt sørge for at nitratindholdet er lavt på denne årstid, f.eks. ved at undlade at gøde med møg og kompost om efteråret/ vinteren.

Et brunt jorddække vil - i forhold til bar jord - hindre vandet i at sive ned i mineraljorden, idet mindre nedbørsmængder blot opfugter jorddækket og siden fordamper igen. Det brune jorddække vil desuden bevare den levende jord, så organisk gødning (f.eks. delvist omsat kompost) udbragt om foråret umiddelbart før vækstsæsonen, hurtigt frigiver næring til planterne. Præcis som i en (naturlig/ ugødet) løvskov, hvor der ses den mindste udvaskning overhovedet.

Ved større og længerevarende nedbør vil nitrat udvaskes på alle jordtyper uden plantedække/ plantevækst - konventionelt såvel som økologisk dyrket.

Jeg har nok mest tab af kvælstof selvom jeg har meget halm i. Jeg kan ikke styre min udledning 100% . I de måneder hvor jeg har varme i jorden og regn sker der udvaskning sted . Faktisk er økologer dem som udleder mest kvælstof . Sammenlignet med konventionelle landmænd, der bruger kunstgødning . De udleder også kvælstof og fosfor bare ikke nær så meget .

Jeg er meget enig Tom.

Heraf følger også, at man får den mindste udvaskning hvis gødningen er nøje afmålt, let tilgængelig og udbragt i starten af vækstsæsonen.

Men for at vende tilbage til Annettes spørgsmål, så vil jeg bare tilføje: Brug naturligvis din kompost. Du skal bare være klar over at næringsstofindholdet afhænger af hvad den er lavet af.
Er det rent haveaffald (visne stauder, efterårets blade mv) er der altså ikke meget "krudt" i det, men det har en god effekt på jordens struktur. Suppler med gødning efter smag og overbevisning eller indskrænk dyrkningsarealet. Er der køkkenaffald i, er der også mere næring. Er der husdyrgødning i behøver du nok ikke anden gødning.

Ok jeg faldt lidt ud for emne...det er også ved at være sent.

Claus, helt enig i "Heraf følger også, at man får den mindste udvaskning hvis gødningen er nøje afmålt og udbragt i starten af vækstsæsonen." Har fjernet "let tilgængelig", da det jo netop er den opløste gødning, som kan udvaskes. At vi gerne vil have, at kvælstof er let tilgængelig, så vi kan få stort udbytte, er jo en anden sag og den egentlige årsag til udvaskning, samt årsagen til det lavere udbytte ved økologisk drift.

Kunstgødning indebærer jo også langt flere miljøproblemer end blot risikoen for udvaskning.

Jeg tror vi er enige, men i modsætning til dig, jeg har min interesse i at eksperimentere med dyrkning af køkkenhave uden kunstgødning, hvilket er den egentlig årsag til at jeg overhovedet læser og skriver på havenyts forum. Frodigheden i naturskove har altid fascineret mig og med hensyn til udvaskning af næringssalte er netop naturskoven jo også helt speciel, da udvaskning stort set ikke forekommer her i forhold til en dyrket mark.

Hej Klaus K Madsen

Førnes evne til at optage regnvand hurtigt og lade det passere langsomt er en vigtig forudsætning for at førne ( halvomsat kompost) sammen med grønt plantedække i vækstsæsonen er en faktor, der er med til at begrænse udvaskning af nitrat og fosfor.
Det er disse egenskaber, der danner en del af baggrunden for Vandmiljøplanerne i Danmark.

Der er lagt videnskabelige forsøg til grund for forvaltningen af vådområderne - og formålet er jo netop at hindre eller i det mindste at begrænse udvaskning af næringsstoffer til mineraljorden og til søer, åer og hav.
Den mængde af videnskabelig viden stoler jeg på - uden at ville bruge tid på at finde titler på den lange række af forsøgsrapporter, som er baggrund for de praktiske anvisninger på, hvad der er hensigtsmæssige retningslinier for forvaltning af naturområder som for eksempel enge og vådområder.

Naturligvis er dyrkningsjords og førnes meget forskellige sammensætning med til at øge / mindske udvaskningshastighed.
Det sikreste grundlag for vurdering vil naturligvis være en gennemgribende & videnskabelig undersøgelse af den enkelte have.
Men det fører efter min opfattelse for vidt - i forhold til at kunne diskutere fornuftige økologiske tiltag her i Forum - at stille absolutte krav om videnskabelig tiltag til havedyrkning - mindre kan gøre en kæmpeforskel :-)

Venlig hilsen fra
Lone

Fosfor udvasker ikke eller kun i meget ringe omfang. Kun ved ekstremt høje fosfortal eller meget sandet jord kan der ske udvaskning. Det er gammel grundlæggende viden.

Nye studier og målinger de sidste par år har vist, at den største udvaskning af nitrat og totalkvælstof sker fra naturarealer og økologisk drevne arealer, og mindst fra konventionelt dyrkede marker. Det har overrasket en del forskere.

Hans, du har ret i det med fosfor - det kommer fra byspildevandet og det var også derfor man udbyggede rensningsanlæggenes fosforfjernelse tilbage i firserne.

At der skulle udvaskes mere nitrat fra "naturarealer" end fra dyrkede marker, må du uddybe, hvis det ikke bare skal stå som endnu et af dine utallige manipulerende indlæg omkring landbrugets alvorlige påvirkning af vores natur.

De målinger du omtaler er nok landmændenes egne målinger (prøveudtagninger) fra dræn og ikke forskningsbaserede målinger?

Hvis du bare engang imellem henviste til troværdig litteratur i stedet for bevidstløst at gentage de samme løgne ville du ikke skade dine landmandskollegers omdømme så meget.

Noget helt andet: Har du for resten set dette:

www.okologi.dk/nyheder-fra-oekologi-og-erhverv.aspx

Rigtig god udvikling, som bare vil forsætte og fortsætte efterhånden som flere og flere opdager, hvad det er man putter i munden, når man køber konventionelt!

Vandmiljøet mangler kvælstof. Gid der var mange flere der kunne lukke lige så meget ud som økologerne gør.

Prøv at komme ud og se hvad der sker i virkeligheden og hvad der er sket de sidste 30 år.
Havmiljøet skriger på kvælstof. Der er ingen tang mere. Der er ingen muslinger. Der er ingen fiskeyngel. Der er ingen dykænder.
Demineraliseret vand er godt, men kun til batterier og dampstrygejern. Det duer ikke ude i stranden.

Det var et sidespring :-(

Hej Tom
Når jeg skrev "let tilgængelige" var pointen blot at planterne skal have mulighed for at optage det mens de er i vækst. Det der giver den relativt høje udvaskning fra økologiske arealer, er jo at mineraliseringen er ude af takt med væksten. Den kommer for sent i gang og slutter for sent.

Det er korrekt, at jeg ikke lader mig styre af dogmer omkring forskellige former for gødning. Jeg vil først og fremmest gerne have nogle tilfredstillende resultater i min have. Jeg interesserer mig dog meget for bæredygtighed også. Jeg anerkender bare ikke den præmis at de gødninger de økologiske dogmer tillader er mere miljøvenlige.

Tag f.eks. kvælstof: Hvis det lavet luft og overskudsstrøm fra vindmøller i en kemisk fabrik i Jylland, så er det forbudt. Hvis det er fikseret af rodbakterier på en sojaplante på et stykke ryddet regnskov i Sydamerika, sejlet herop i form af bønner, fodret til en gris og skidt ud. Så er det tilladt.

Hej Lone
Vi bliver ikke uenige om at førne mv. kan mindske udvaskning i det omfang det holder vand tilbage. Det kan afdækning med plastic for så vidt også.
Jeg er fortsat skeptisk overfor om denne effekt har nogen betydning med de nedbørsmængder vi har om vinteren.
Det er nyt for mig at det har en plads vandmiljøplanerne. Jeg troede faktisk kun det var efterafgrøder. Det vil jeg læse op på :-)

Igen helt enig Claus - især er det tragisk, at også regnskoven skal ryddes p.g.a. svineproduktion. Problemet er ikke til stede hos den biodynamiske landmand, som ikke må bruge konventionel gylle.

Nu styres jeg som sagt ikke af dogmer, men af egen interesse og bruger kun kompost i min køkkenhave og er godt tilfreds med resultaterne :-)

Din pointe med, at vi kan producere kvælstofgødning via vedvarende energi fra sol eller vind er jeg også enig i, men er det ikke stadig kun i teorien - jeg mener, er der produktionanlæg med eget energianlæg i drift?

Snittet halm er ikke anerkendt som efterafgrøde.

Hele kvælstofproduktionen startede med strøm fra norsk vandkraft (Norsk Hydro) lige efter ww2.

Ja Hans, men din kunstgøning i dag er jo andet end norsk kvælstof :-)
Og dine sprøjtegifte ligeså!

Man opfandt en ny metode at fremstille ammoniak på på basis af olie, som udkonkurrerede Norsk nitrat.
Stort set al gødning er i dag baseret på ammoniak som igen er baseret på russisk naturgas.
Tanken om at bruge overskydende vindmøllestrøm til gødningsproduktion er da nærliggende, hvis man ikke kan finde på noget mere fornuftigt end bare at forære den væk. Det skal så hele tiden sættes op mod naturgasprisen.

Ja, klimaændringerne er naturlige og skyldes slet ikke co2, men er helt naturlige udsving.

Tusind tak for alle jeres råd og jeres hjælpsomhed. Jeg vil læse det nøje. Jeg har en del kompodt, men samtidig kunne jeg tænke mig endnu et højbed. Dertil mangler jeg jord. Her havde min mand tænkt at bruge vores kompost, så jeg må læse jeres råd nøje. Måske ligger svaret deri. For mig gælder det virkelig om at holde tungen lige i munden, for at forstå det.

Kompodt er selvfølgelig kompost.. :-)

Er der nogen, der har oplevet eller ved, om der kan være svampekim af Storknoldet Knoldbægersvamp i økologisk hestemøg ?? - Jeg fik først nogle gulerødder som var dyrket i jord, der var gødet med det hestemøg, de havde nogle sorte pletter, og efter en tid i en plastpose, var de groft inficeret af denne svamp (kender den godt). - Så fik jeg selv en pose af møget, som også lå i plastpose en tid før det blev brugt, og igen var der hvide svampetråde, der kunne tyde på denne svamp. Undrer mig. Møget var også fra en økologisk landmand, ham med gulerødderne. Ved godt, at en lukket plastpose ikke er godt, men der skal jo være en svampekim, før sygdommen kommer.

@Clara Andersen.

Måske kan du bruge dette:
www.plante-doktor.dk/knoldbaegersvamp.htm

Ja, Tilde, det er også den, jeg har set på før, men godt at læse den igen. Jeg ved godt at kimene kan overvintre i jord, for jeg har haft sygdommen i mine jordskokker, måske er kimen her kommet med nedfaldsæbler en våd vinter. Dengang spurgte jeg Sten Porse, som svarede, at det kunne opstå i vandlidende jord. - Men i plante-doktor står ikke nævnt noget om, at det kan opstå i komposteret hestemøg, og det er det, jeg gerne vil vide noget om. Det kan det måske, når møget lukkes inde i en plastpose, hvad ved jeg. - Eller måske er det en anden svamp, jeg så i posen med møget, det ved jeg jo ikke.

Hej Tom

Det har tidligere været produktion af kvælstofgødning på basis af vandkraft (Norgesalpeter). Det kender du sikkert til.

Så vidt jeg ved er processen med naturgas altdominerende i dag.
Du kan ikke gå ud og købe en certificeret "vedvarende energi baseret" kvælstofgødning.

Det synes jeg er ærgerligt og det ville da være konstruktivt hvis en mindre ortodoks økologisk bevægelse ville være med til at skabe efterspørgslen.

Det ville kræve at man flyttede fokus fra dogmer baseret på forestillinger om "naturlighed" til dokumenterede miljøparametre.

Når jeg får bedre tid vil jeg samle diskussionen op i en tråd hvor det høre bedre hjemme.

@Claus, det er en rigtig god idé.

Kunne man dosere ammoniak/ nitrat fra anlæg med energi baseret på sol (eller vind) ville Danmark gå en fremsynet vej og i kombination med vintergrønne marker og hvad der ellers skal til for at hindre udvaskning, ville det jo være en vindersag - konventionelt såvel som økologisk.

Ikke noget med luftkasteller á la co2-kvoter og købe "grøn strøm" fra det etablerede net, hvis jeg skal købe ideen :)

Vintergrønne marker viser sig efterhånden at være en katastrofe for biodiversiteten i det åbne land, og det er enten det er øko eller konventionel.
De er skyld i megen nedgang for mange forskellige dyregrupper.

Hans, hold fokus, vi taler nu om udvaskning af nitrat - ikke biodiversitet.

Tja. Men det ene er en konsekvens af det andet, og resultat af at være eenøjet.

Bare ærgerligt.

Hans, har du noget som helst konstruktivt at byde ind med i forhold til økologi og og miljøbeskyttelse?

Jeg har noget at byde ind med om bevarelse af biodiversiteten i det åbne land enten det er øko eller alm. Og blev der ikke nævnt vintergrønne marker, men det var måske en fejltagelse?
Det er nok ikke stedet her at komme nærmere ind på så omfattende spørgsmål med det tunnelsyn som åbenbart er fremherskende.
Hygge.

Hans, vintergrønne marker er effektivt til at undgå udvaskning af nitrat og det var emnet. Lidt væk fra tråden, som dog trods alt hed "Gødning".

Jeg vil meget gerne høre om bevarelsen af biodiversitet - kan du ikke oprette en tråd?

Spørgsmålet om nedgangen for biodiversiteten i det åbne land hører egentlig ikke til på en haveside. Og dog er alt påvirket.

Det viser sig mere og mere, hvilke katastrofale følger kravet om vintergrønne marker har fået. Der blev fokuseret enøjet på gødningsspørgsmålet, og der blev ikke tænkt på andre konsekvenser.
Fra ca. 15 aug. og videre frem er store dele af landet sort jord. Pløjet, harvet og sået vintersæd. Hermed er fødegrundlaget for alt levende pludselig revet væk. Det er på et tidspunkt, hvor der er flest individer af alt - dyr, fugle, padder og insekter-, og hvor alt skal skaffe sig mest muligt huld før den kommende vinter.
De der formår at komme igennem vinteren, har meget dårlige vilkår det næste forår. Hvor skal viber, lærker, strandskader have deres reder? Hvor skal harekillingerne få lidt sol, og hvordan finder frøer og tusser rundt? Rapsen er nu ved at være 2m høj og vinterkornet ½m. Det er lukket land.

Det er muligt, at det har forhindret lidt tab af kvælstof, men de andre konsekvenser viser sig først for alvor nu.

Opret venligst en selvstændig tråd til det - det er ikke det, som spørgsmålet øverst gik ud på.

Der findes tabeller over indholdet i dyregødning:
Indblandingen af halm etc kan dog gøre, at variationen kan være stor.
Gødningsart Kvælstof Fosfor Kalium
Kvæggødning 0,55 0,20 0,40
Hestegødning 0,65 0,45 0,50
Svinegødning 0,60 0,60 0,40
Fåregødning 0,80 0,50 0,50
Fjerkræ 1,50 1,35 0,60
Fjerkræ(tørret) 4,00 4,00 1,50
Duegødning 5,80 2,10 1,80
Kaningødning 2,40 1,40 0,60
Champignonmuld 0,80 0,15 0,70
kompost haveaffald 0,50
kompost køkken 1,50
kommunekompost 0,53 0,88 3,43
træaske 0,00 0,15 0,70
Halm, hvede 0,04 0,03 0,08
Halm, byg 0,08 0,08 0,13