Forum

Aspargesplanter

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Heidi Svendsen, 25. marts 2015 kl. 9.58

Kan aspargesplanter tåle at stå i fuld sol? Og hvad med vind/læ?
Hvor høje bliver planterne?

1 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 25. marts 2015 kl. 10.09

Hej Heide Svendsen

Hvis din tålmodighed ikke rækker til at vente på svar på dine spørgsmål ;-), ja, så kan du prøve at "gå i arkivet"!
Hvis du skriver "asparges" i søgefeltet øverst på denne side kommer der flere artikler frem om emnet aspargesdyrkning....

Venlig hilsen fra
Lone

2 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Heidi Svendsen, 25. marts 2015 kl. 10.15

Hej Lone
Tålmodighed er dyd på denne årstid ;-)
Jeg har været i arkivet, men kan ikke finde noget om sol, skygge, vind og læ. Kun om hvordan, og ikke hvor, bedet anlægges bedst...

Hilsen Heidi

3 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 25. marts 2015 kl. 14.04

Asparges kan godt stå i fuld sol.
De kan også stå i skygge, men så kan det ses på faldende udbytte efter nogle år.

4 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 25. marts 2015 kl. 16.51

Hej Heidi Svendsen

Asparges er som vildtvoksende en flodplante, der hører hjemme lidt sydligt i Europa - den har tilpasset sig vores klima og Østersøens saltforhold og er vildtvoksende langs strandbredder ved Østersøen. Så en del vind tåler den - men den er ikke tilpasset de allermest vindudsatte steder som for eksempel Vesterhavskysten.

Planten kan trives udmærket i såkaldt vandrende skygge - det betyder at daglængden i vækstsæsonen på vores breddegrader er rigelig i forhold til plantens krav.
Så står der i nærheden af aspargesbedet et træ, som nogen timer af dagen giver skygge, skal man ikke blive bekymret over det.
De begrænsende faktorer for plantens trivsel er tilgængelighed til næring og vand i vækstsæsonen - når planten folder sine skud ud og er topklar til fotosyntese skal der være meget næring til stede. Udenfor vækstsæsonen klarer den sig fint med den næring, som er oplagret i rødderne.

En tyk fodpose af tang samlet ved Kattegat- eller Østersøkysten er et godt næringsdepot at give planten. Læg det ud i slutningen af juni og suppler gerne en gang eller to i juli og august. Lad dækket ligge vinteren over. Aspargesplanten vil sende de tykke første-skud op gennem resterne af tanglaget i maj - juni.
(Hvis du nu er blevet interesseret i at vide mere om at gøde med tang kan du læse Hans Walmar's artikel "Tanggødning - 25 års erfaringer").

Man kan i stedet for tang give aspargesplanterne en fodpose af havekompost - også med godt resultat.

Planternes højde afhænger af, hvor godt den trives . Op til 125 - 150 cm er ikke usædvanligt.

Held og lykke med plantning & om nogen år høst ;-)

Venlig hilsen fra
Lone

5 af 5 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Heidi Svendsen, 26. marts 2015 kl. 6.38

Tusind tak for god og brugbar info :-)

Nyt svar til emnet »Aspargesplanter«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Aspargesplanter

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider