Forum

Grønkål 2. år

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Østervang, 17. marts 2015 kl. 1.41

Hej, jeg havde sidste år grønkål som blev halvstore, og da jeg kan læse mig til at det er en 2-årig plante vil jeg spørge om jeg lader de afpillede stammer stå? Vokser der så bare nye skud ud? Og kan de flyttes?

1 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 17. marts 2015 kl. 8.32

Der vokser nye skud ud som sætter blomster.
Du får ikke brugbare blade.

2 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lone Brems, 17. marts 2015 kl. 8.56

Hej Charlotte Østervang

Du skal ikke regne med at kunne flytte dem... Kål har et meget dybtgående rodsystem og har deri (og i den tykke stængel) oplagret næring fra sidste vækstsæson, så planten kan sætte nye skud og udvikle blomsterstanden. Det er vanskeligt at få rod nok med op til at planten kan klare sig godt selv om man graver forsigtigt og dybt.

Hvis du lader kålplanterne stå vil de udvikle en 1 - 1,5 meter høj blomsterstand, som søges heftigt af bier (både honningbier og vilde bier) på grund af rigelig nektar. Det kan være nødvendigt med opbinding til en støttepind - blomsterstanden kan blive op til 60 cm i diameter.
Når blomstringen er overstået kan du hakke hele molevitten i stykker og lade den indgå i din kompost.
Du kan også vælge at lade planten stå med den visne blomsterstand og lade frøene udvikle sig - men regn ikke med at kunne få lige præcist den sort grønkål, du er startet med (ihvertfald ikke, hvis der er grønkålsavlere i en omkreds af ca 400 meter fra din have....)

Venlig hilsen fra
Lone

3 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Østervang, 17. marts 2015 kl. 9.04

Altså jeg får store planter med blomster, der giver frø, men ingen spiselig grønkål?

4 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tilde P., 17. marts 2015 kl. 9.16

Du får ingen spiselig grønkål af de planter, du har nu. Der må du så nyt.
Hvis du har plads, kan du lade dem blomstre. De minder meget om Raps, med gule blomster og nogenlunde på samme tid.
Hvis du lader dem blomstre og ikke vil høste frø, skal du hugge dem om inden de sætter spiredygtige frø.

5 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Charlotte Østervang, 17. marts 2015 kl. 9.22

Så lader jeg en enkelt stå for at se blomsten. Og høste... Takker!

6 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Palle F., 17. marts 2015 kl. 17.28

Men du kan sagtens spise de spæde stilke med blomsterknopper på. Put dem i salatskålen, eller giv et let opkog.

7 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 17. marts 2015 kl. 18.58

Vi spiser af vore grønkål endnu. De nye fine blade i toppen er dejlige. Jeg drømmer ikke om at kassere dem før nødvendigt.

8 af 8 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 18. marts 2015 kl. 21.41

Grønkålen danner fine nye blade indtil den blomstrer. Og det er vist i maj, hvor den alligevel skal væk, fordi den står i vejen for sædskiftet.

Nyt svar til emnet »Grønkål 2. år«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Grønkål 2. år

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider