Metode til anlæggelse af stor køkkenhave

Jeg skriver fordi jeg er ved at anlægge køkkenhave i min græsplæne. Køkkenhaven består af to felter der hver måler 10x22m.
Plænen bestod nærmest kun af kvikgræs, tidsler og mælkebøtter, og hele sensommeren har vi brugt på at fjerne tørv. Så gik vi kolde i projektet, og der var andre ting der var mere presserende.
Derfor står vi nu med to store bede med halvbar jord, og en masse spirende flereårigt ukrudt.
Vores håb var at vi kunne have dækket det med noget organisk materiale, og dernæst noget lystæt, for at kvæle det sidste ukrudt.
Vi har ikke haft møg eller kompost i de rå mængder der skulle til at dække de to arealer, og jeg aner ikke hvad for et materiale jeg skal vælge til at lukke af for lyset - eller hvor længe det skal ligge der for at have den ønskede effekt.
Alle de metoder jeg er stødt på - aviser, gamle gulvtæpper og lignende - synes at passe bedst til meget små afgrænsede arealer, hvor man nemmere kan holde styr på det ikke blæser væk.

Har i nogle forslag til hvordan jeg griber det an?

Med venlig hilsen Nana

Du kan bruge en ukrudtsdug.
www.havenyt.dk/forum/prydhaven/9996.html
Den skal ligge på hele sæsonen.

Et alternativ til kunstig jorddækning:

Hvis du virkelig ønsker en køkkenhave af den størrelse og har gjort dig klart, hvilken arbejdsindsats (fornøjelse) der kræves for løbende at dyrke den, kan du lige så godt bare gå i gang til foråret. Din plan med ukrudtsdug er ikke arbejdsfri og tilmed dyr.

Så evt. det ene bed til med en dækkende, jordforbedrende og ikke vinterfast grøngødning. Det andet dyrker / luger du så i år og slutter af med en grøngødning. Eller så begge til med grøngødningen, hvis energien/ tiden ikke rækker.

Næste år har er du så i gang og kender lidt mere til din jord.

God fornøjelse :)

Der er ingen tvivl om, at jorden har bedst af at blive dyrket. Hvis du vælger grøntgødning, så skal du vælge mange forskellige sorter, både kvælstofsamlende og humusopbyggende.
2 gange i sæsonen slår du det ned, så det kan skyde igen og danne endnu mere grøntmasse i stedet for at danne frø.
Er der tisler, så grav dem op, selv om det er midt i det fine plantedække.
Starter du på køkkenhaven, så start med robuste grøntsager, der kan tage kampen op med ukrudtet. Og plant med god afstand, så du kan komme til at luge.

Mange tak for svar.

Jeg tænkte mere i retning af en heavy duty pressening a la dem man bruger til lastbiler, eller noget bassinfolie. Men det er rigtigt at det bliver en kæmpe udgift, og jeg er også lidt usikker på hvor godt det er med alt det pvc m.m i haven.

Jeg tror det er en god ide at holde sig til det ene stykke, og så sørge for jordforbedring i det andet bed her den første sæson.

Nu hvor vi har skrællet alt græsset af har jorden desværre ligget bar, og hvis jeg skal dyrke i det den kommende sæson, kommer der til at mangle næring.
Min kompost er ikke oppe at køre i et omfang hvor jeg kan bruge det udelukkende. Det møg jeg kan skaffe (fra hest og meget lidt fra vores to høns) er friskt og egner sig bedst til at indgå som fladekompostering på det areal der ikke bliver dyrket.

Hvad ville I gøre? Jeg har selv overvejet champost (igen en stor udgift!) og ellers så noget organisk, langsomt opløseligt gødning. Altså bare de helt almindelige sække med tørret hønsemøg og lignende til at strø ud.

Mvh Nana

Hvis du laver kompost af hestemøg nu, kan du bruge det til topdressing i maj og juni.
Komposten fra genbrugsstationen vil også kunne bruges. Den er ikke økologisk, men består mest af gremstumper - det er ikke det, der bliver mest forurenet, og din jord vil have godt af det.
Du kan hente tang og dække omkring kålen, men den nedbryder først sent.
Jeg bruger champignonmuld (en trailerfuld), hvis jeg skal købe noget.
Du kan plante ærter eller hestebønner (fra 15. marts afhængig af vinteren) eller buskbønner (fra 20. maj) mellem rækkerne af øvrige afgrøder.

Hej Nana det bedste du kan gøre er at lægge kartofler i begge stykker, og hyp dem ad flere gange, når de så efterhånden bliver gravet op, kan du/i fjerne det meste ukrudt med rod, på den måde får man arbejdet fordelt over hele sommeren. Året efter vil jorden være fin ren til forskellige urter. Hilsen Henry G.

Jeg læste i en af Camilla Plums bøger, at da de overtog den gård, de har i dag, stod de med lidt den samme udfordring som dig: et kæmpe stykke jord med græs (gammel mark), som de gerne ville forvandle til køkkenhave.
Hendes løsning var, gennem flere år, at køre halm på jorden for at få gang i dyrelivet nede i jorden og samtidig holde ukrudtet lidt nede. Hun lavede så små huller i halmen der, hvor hendes planter skulle vokse. Ifølge Camilla Plum bevirkede det, at jorden efter nogle ord blev rigtig god.

En kombination af kartofler med halmdække og evt bønner mellem rækkerne?
Mit problem er dog, at spildkartofler også er et stort problem i min have, da jeg åbenbart er for dårlig til at få dem alle sammen gravet op.

Spildkartofler er kun et problem i så milde vintre eller ved så meget jorddækning at jorden ikke bliver frossen. 15cm frost = ingen spiredygtige kartofler.

Der er altid kartofler, som man har over set, og de vokser altid frem om foråret.
Desværre er det lidt sent, de kommer frem - det er først, når dette års afgrøde er i fuld vækst, så derfor er lugningen (opgravningen) af dem lidt mere besværlig, end den burde være.

Jeg glemte at skrive, at kartofler i et nyt bed er meget fint. Hypningen af kartoflerne fjerner jo ukrudtet.
Jeg lagde selv kartofler i mit nye bed (Junglen - efter udseendet før vi gik i gang!). Kartofler skal hyppes, og dermed luger man samtidig.

Som det står flere steder ovenfor, er kartofler en fin metode og det er halmdækning også (men der skal bruges rigtigt halm meget på så stort areal).
En anden løsning, når du nu har høns, kan måske være at lave en "hønsegård".
En flytbar løbegård på 5- 7 m2.
Men jeg har ingen erfaringer med høns. Har blot set hønsegårde er renset for ukrudt og bliver det ret hurtigt.

Høns er gode til at rense et stykke jord, og samtidig gøde jorden, men der skal mere end to høns til et så stort stykke.
Hvor mange høns, der er nødvendige, må afhænge af, hvor længe de har til opgaven. Men det er en god løsning.
Der skal sættes hegn op langs den nye køkkenhave, så hønsene bliver indenfor det område, de skal rense.
Skal det gå mere vildt for sig, er det grise, man skal have til at rense jorden.

Dem vi købte huset af havde høns. Vi fik ikke høns det første 1 1/2 år, og hønsegården groede til i meterhøjt ukrudt. Så de kan ikke sanere jorden helt for frø.
3 uger efter, vi fik fem kyllinger, var hele hønsegården tom for planter. Men de vil ikke kunne udrydde fx tidsler og kvikgræs, da deres skraben er overfladisk.

Der kommer jo hele tiden nye frø til. Men luges der jævnligt er frøukrudt ikke det store problem.
Kvikgræs kan høns evt. godt klare - de er meget glade for at spise græs. Og når det grønne spises, svækkes rødderne.
Tidsler tager de ikke - men det gør haveejeren ofte!

Ja, lugning hjælper bedårende høns ;0) Det finder Nana nok også ud af, som sæsonen skrider frem.

I øvrigt noget helt andet ukrudt, vi har/havde i hønsegården end i køkkenhaven (hvor vi håndluger) få meter derfra.

Mange tak Jeres svar.

Jeg prøver at dyrke det ene stykke i år med kartofler og bønner, og må prøve at få tilført jorden noget liv efter den barske omgang. Det andet stykke sår jeg til med grøngødning.
Jeg tænker en blandning med lucerne. Jorden er nærmest ren ler - er der nogen blandning der er særlig velegnet til stiv lerjord?

Flere har nævnt at hønsene kunne give et nap med, men de to jeg har gående har aldrig nogensinde spist græs. Jeg har overvejet at låne et par grise til det ene af stykkerne, men fik at vide at der så skulle gå 5 år inden man måtte bruge arealet til at dyrke fødevarer på grundet parasitter. Ved I noget om det, eller har I selv afprøvet metoden med grise?

Mvh Nana

Hej Nana.

Der er et par ting, du skal være opmærksom på, hvis du tænker på at anskaffe grise til at holde vegetationen nede:
Grise skal være registrerede i CHR ( det centrale husdyrregister).
Der er regler for, hvordan hegnet skal være indrettet til grise på friland.

Det er langt lettere at anskaffe en større eller mindre flok høns eller kyllinger, og de vil æde rup og stub.

Til stiv lerjord er olieræddike god, for den løsner i dybden. Men bland den med lupin, blodkløver, honningurt etc. for at opnå de andre fordel også.

Jeg lægger mig op ad Tilde. Der er heller ikke ret meget ekstra arbejde ved at have 3-4 høns mere i forhold til de to du har.

Der er ikke noget ekstraarbejde ved at have 2 "fritgående" høns i forhold til 6.
Men med 220 m2 der skal renses, skal der mere end 6 høns til. Anskaf desuden kyllinger til slagtning, så må det kunne lade sig gøre. Det kræver dog, at du vil slagte.

Tak for input.

Jeg tror jeg holder mig til grøngødning, halm og godt med kompost. De to høns vi har er nogen vi har overtaget fra en nabo, for hyggen og hønsenes skyld. De går frit og er virkelig kræsne. Vi spiser hverken æg eller kød, så det er alligevel også lidt af en opgave med hus, foder og indhegning når alt kommer til alt. De kan jo snildt blive 10 år hvis de får lov.
Jeg må vist hellere tage mig selv i nakken og ordne det selv :)

Mange tak for jeres besyv - nu har jeg fået mod på at tage fat på det igen.

Mvh Nana