Skrevet af: Mette Holm, 18. januar 2015 kl. 9.41
Jeg har under "Espalier" fortalt om min have: 300 m2, læ, fuldt belyst og svagt hældende mod SØ. I skellet ud mod stien tænker jeg på at have en lav vinhæk af stokke, der klarer udeliv i Danmark.
Nu er det sådan, at jorden er god, smuldrende og sprællende fuld af orm og andre væsener, - men også meget tung. Den er tæt på sump, har højtstående grundvand og har lerdepoter rundt omkring.
Hvordan skulle jeg, ideelt set, forberede denne jord til vin?
Skrevet af: Lars Holt, 18. januar 2015 kl. 10.53
Jeg vil ikke tilråde dig at lave så lavt et espalier til vin. Der vil ikke blive plads til nok blade samt luft under planten, så druerne ikke ligger på jorden.
Du kan evt. lægge kordonen øverst på espalieret, og så tvinge planten til at vokse nedad.
Vin tåler ikke stående vand - de skal have luft og varme til rødderne. Dræn og lav evt. et højbed til espalieret.
Skrevet af: Mette Holm, 18. januar 2015 kl. 12.55
Kordonen---er det den frugtbærende gren? Jeg ved ikke noget.
Jeg ser bare billeder af vinmarker med ca. 1,2 - 1-5 m høje stokke.
Det er nødvendigt at holde en beskeden højde af hensyn til andre haver, men det er så heldigt, at der er nogle meter imellem min og genboens have. 150-60 cm ville gå fint.
Lige det sted, jeg taler om, vil være fint til højbed. Kanten af haven er rent faktisk gammelt højbed. Det er heller ikke der, der er højt grundvand. Jeg tænker på jordforbedring med sand/grus og kalk. Hvor bredt, hvor dybt osv. ?
Skrevet af: Lars Holt, 18. januar 2015 kl. 17.07
Kordon er en flereårig gren, hvorfra de frugtbærende skud udgår hvert år. Kordon beskæres med kort spore (forrige års frugtbærende skud afkortes til to knopper). Det er en metode, der egner sig til varmt klima.
Ved lang sporebeskæring lægges der hvert år en ny ranke (en af forrige års frugtbærende skud) ned til bæretråden. Resten klippes af.
En højde på 150-160 cm er OK.
Vin kan trives på al slags jord, blot den ikke er våd. Humusholdig porøs jord er at foretrække. pH er bedst mellem 5,5 og 6,5.
Skrevet af: Mette Holm, 18. januar 2015 kl. 19.45
Heldigt, at jeg har et ph-målesæt :-) Tak for info.
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Vin i en dansk køkkenhave.