Forum

Jordskokker

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Jørgen Winther Høgstrup, 26. december 2014 kl. 8.39

Hej.
Jeg søgte på oplysninger om jordskokker. Baggrund var at finde ud af, hvem der ud over mig kan lide jordskokker. Det er sådan at nogle dyr, biller eller mosegrise(?) spiser løs af dem i min have.
Jeg fandt Plums artikel her i Havenyt. I og for sig rigtig oplysende, men der hvor Plum synes, at det er en Jordfrugt, der ikke skal /bliver anvendt tit, ikke egner sig sammen med vin, udløser prutter mm., kun en delikatesse, ser jeg ikke disse forbehold. Sådan er det ikke for mig. Det kan altså være forskelligt. Når jeg skriver, er det af en anden grund. Da jeg er diabetiker har jeg stor fokus på ikke at spise kulhydrater eller stivelse i så høj grad som muligt. Der er jordskokker ideel, da den ikke er fyldt med stivelse, men inulin, der stort set går igennem kroppen uden problemer. Det kunne være nyttig viden for de af jer der har diabetes. Generelt har jeg gjort det, at jeg kun spiser det,der er over jorden af grøntsager på nær nogle undtagelser, minimeret indtaget af frugt betydeligt(for at undgå fruktosen). Det betyder, at jeg nu i flere år ikke har skullet tage medicin og at alle måltal er super-duper.
Jordskokken har jeg dog kendt i rigtig mange år også før jeg fik konstateret diabetes. Skokken er pragtfuld. Selv her juleaften forleden, blev den serveret sammen med and og rødvin. Det vil være fint om personer med stor erfaring i dyrkning skrev noget om denne Jordfrugt. Erfaringer med dyrkningsforhold, opbevaring, selektering så man får udviklet knolde, der ikke er så knottent, gode opskrifter m.v.
Venligst jØrgen

1 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 26. december 2014 kl. 10.12

Jeg vked ikke så meget, men: Kaniner tåler udmærket jodskokker- modsat kartofler (de skal koges og er egnet som fedefoder til slagteaniner).
Jordskokker egner sig til at lave et pænt levende (midlertidigt- og dog!) højt "hegn"/skærm om grimmer ting- aka kompostbunkerne og kaninstalden i gasbeton.

De spirer villigt- og kommer igen i årevis. Som med kartofler, er det vigtigt at få alt op, hvis man vil have noget andet i jorden. Jordskokker kan deles som stauder i foråret.

Mvh
Pinny- fhv kaninavler

2 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Anja Egeriis, 26. december 2014 kl. 10.13

Der ligger ret meget læsestof om jordskok allerede her på siden - har du brugt søgefunktionen?

3 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Clara Andersen, 26. december 2014 kl. 20.22

Ja, søg Jordskok her i Havenyt, der er meget, sikkert også noget, jeg har skrevet og ikke orker gentage. - Ja de kan give prutter uanset rå el kogt/stegt, men så undlad at spise dem flere dage i træk (så glemmer man det). - De er dejlige rå i en salat m. nødder, rosiner, mandarin, rødkål, ingefær osv. og dejlige ovn/pande stegte; kogte kan de blandes i anden mos.

Snegle og bænkebidere kan spise af jordskokker i jorden om vinteren, når temp. er over frysepunktet (mosegrise kan måske også, dem har jeg aldrig haft), det kan gå ud over en enkelt jordskok i en klump, men ikke meget mere; jeg har altid haft nok jordskok til at kunne leve med det.

Jordskok kræver ikke det store, men gerne forholdsvis løs jord, en underarms længde (minimum 25 cm) mellem hver sat knold, aldeles ikke våd jord i længere tid, for så kan der dannes sygdom i dem. De kan stå samme sted ca. 5 år. - Gem de største og mest glatte knolde til at sætte året efter, det er sandt, at det giver mere glatte knolde.

Opbevaring: Jordskok kan jo stå ude hele vinteren og graves op hver dag med tøvejr. Det giver de bedste jordskok, især til salat og rå, at bruge dem helt ny optagne, så smager de af mest. Men de kan da fint holde sig i køleskabet en uge, hvis de skal steges eller koges. - Opskrifter kan du Google.

4 af 4 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Lars Holt, 29. december 2014 kl. 9.28

Vores jordskokker stod der, da vi købte den jord, de står på i 1999. De står der endnu, selv om vi høster på livet løs.
Når du bruger tilberedte jordskokker, skal du huske på, at de kun skal have halv så lang tid, som andre rodfrugter.

Nyt svar til emnet »Jordskokker«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Jordskokker

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider