Hvad dyrker I i køkkenhaven næste år?

Der er jo ikke forfærdelig længe til vi skal i gang med at overveje, hvad vi skal have i køkkenhaven næste år. Jeg har allerede været inde på et par sider og fundet ud af, hvilken slags tomater jeg skal have i drivhuset og går i de næste måneder i gang med at bestille frø hjem til højbedene.

Hvad med jer? Hvad dyrker I i køkkenhaverne til næste år?

Jeg dyrker masser af gulerødder, mange slags salat, selleri, dild persille, rødbeder, rødbedeblade til salat, masser af forskellige bønner, spuash, hvidløg og løg. Og så har jeg mine tre årige asparges som jeg måske kan prøves. Resten af krydderurterne dyrkes i højbed ;-)

Tak for det, A.M. Har du nogle tips til gode gulerods- og bønnesprter? Jeg har nogle lidt kedelige gulerødder, pralbønner, hestebønner og almindelige grønne bønner. De er dog ikke så spændende at spise, synes jeg.

Da begreber med afværge højgravid til næste juni, skal der ikke være for høje ambitioner i køkkenhaven.
Kartoflerne kommer i potatopots, da jeg er træt af spildkartofler der skal luges.
Tomater skal jeg også have nogle af, men har kun et vægdrivhus, så der bliver også nogle på friland. Helt sikkert basilikum, evt. i potte.

Det ene bed er plantet til med jordbær. Og så skal der være valske bønner og ærter. Både høje og lave ærter.

Der er også sat hvidløg, da de ikke kræver meget pasning.
Ikke meget salat, da familien ikke er så vild med "følelsen".
Absolut ingen kål!
Tænker også at majs kunne være lækkert, men er tvivlsomt ift. udplantning i juni....
Græskar/squash kommer der nok også nogle stykker af, da de heller ikke kræver meget pasning.

Regner også med altså nogle blomster til pryd, for at dyrke noget på jorden. Jeg har bla. købt frø af frøkenhat, og har flere slags tagetes + morgenfruer.
Jeg har også et krydderurtebed med persille, dild, timian m.m. Og det passer egentlig også sig selv utrolig fint.
Mon det er nok?

Da begreber med afværge = da jeg regner med at være...

Jeg vil så lilla grønkål (mest til hønsene), ærter, krydderurter. Til drivhuset vil jeg så Rosada F1 tomater og Thai dragon chilier. Udendørs vil jeg have Gemini tomater, det er dem der lykkes bedst for mig på friland. Jeg har prøvet en del forskellige tomatsorter, men det er de samme jeg vender tilbage til. Og så har jeg købt frø til nogle vintersquash, der kan vokse i store potter, så må jeg se hvordan de bliver. og så vil jeg sætte asparges.
Jeg har skruet lidt ned for ambitionerne, men har en masse frugttræer og buske.

Vi er stadig lidt "grønne" i det med have, så vi har endnu ikke fundet den plan som giver os masser af det som vi spiser meget af. Men vi eksperimentere os frem.
Drivhuset bliver nok 4 agurker, en vin 4 peber og en melon.
Højbede er salat, timian, rosmarin, dild, persille og oregano. - mange vil nok give mig ret i at det er fantastisk med friske urter om sommeren.
I flere højbede har vi (for)lidt jordbær. Vi har løg, hvidløg, gulerødder og ærter.
Vi har 14 potter med kartofler- verdens letteste og bedst ide..
Så har vi forsøgt med kål, som er blevet til en dejlig masse..... -sommerfugle!
Vi har forsøgt med majs, som vi ikke lige fik spist og så blev det heller ikke til noget.
Det er et stykke bar jord, så jeg glæder mig til at få inspiration, og anbefalinger i denne tråd.

Helt sikkert grønkål. Har ingen i år. Det savner jeg. Ærter - hurst green shaft, Blauhilde stangbønner, lave grønne bønner, hestebønner, lidt forskellig salat, borlottobønner, div. krydderurter, artiskokker, gulerødder, lidt kartofler, lidt spidskål, broccoli. Og endelig kan vi høste af vores asparges, masser af løg, Simane bananløg, hvidløg. Lidt frilandstomater. Jeg har også altid lidt lathyrus og sommerblomster i køkkenhaven. Og så dukker der måske et eller andet sjovt op.

Foruden alle de almindelige ting har jeg de sidste to år dyrket bladbeder. Jeg sår dem først i august, når der er ledig jord, hvor der har været f.eks. kartofler.

Jeg har meget glæde af stilkene om efteråret, når der ikke er flere grønne bønner, og det også er slut med salat. Planterne bliver ved med at gro, helt til frosten kommer. Jeg bruger især stilkene til grønsagspaté, hvor jeg synes, at de giver ekstra karakter til retten.

Min grønsagspaté er ellers bare findelte grønsager af forskellig slags, der bliver sauteret lidt på en pande, så noget af væden damper fra, og derefter rørt med havregryn og æg, salt og peber ligesom en kødfars. Jeg laver det tit, da det også er virkelig velegnet som pålæg på rugbrød.

Med venlig hilsen

Doris Møller

Nå, ja, jeg glemte at skrive, at retten også lige skal bages i et ildfast fad i ovnen

Køkkenhave? Hvad er det?!

- Nå om fysikken vil, og jeg får sat hegnet op (så naboernes høns ikkke skraber det hele op), så vil jeg have krydderurter, morgenfruer- og måske andre "nemme urter". Jeg har droppet den der store flotte køkkenhave, som mange fynboer har. (og som jeg aldrig aldrig får!)

Det er fint nok- jeg har idéen om *køkkenhaven*- men jeg gider ikke at have dårlig samvittighed over jeg ikke orker. MERE i det her liv.

Jeg vil have ting, der gror, lokker insekter til- og ting, der dufter. Men jeg gider ikke reolgrave. Mit motto er nok mest: GRO, i små bæster- eller dø!.

At min persille så først gror, nu... Ja. Men min "have"- er også vokset til i brombær- og hvem skal den egentlig se pæn ud for?! Mig- eller naboerne? Gæster?

Jeg ville nu gerne have kartofler, jordbær og løg. Og ting bier kan lide, kattene kan lide- og (nå ja måske ikke så meget naboernes hønsehoveder kan lide- men dværghønsene er søde og kloge).

Men hvis man ikke kan, må man nøjes- med det man kan.

Mvh
Tine- der pt går til knætræning- min fysik er lavet af kagedej af en meget billig slags

Min køkkenhave er delt op i 7 bede, her dyrker jeg nok grøntsager til at vi er selvforsynet og har nok til at give væk af. Dertil kommer 2 drivhuse og et areal delt i mindre bede med flerårige typer af knolde.
Bed 1. Jordbær og majs
Bed 2 Kål: spids, blom, broccoli, grønkål og hovedkål
Bed 3, Løg, porre, hvidløg
Bed 4, Kartofler, vintergræskar
Bed 5, Rødder: gulerødder, pastinak, persillerod, havrerod,
Skorzonerrod, selleri
Bed 6, Beder, lave bønner, lave ærter
Bed 7, bladgrøntsager

Mange af bedene dækkes med net, gider ikke insekter i gulerødderne eller kålene.

Jeg har fuldtidsarbejde oveni men efterhånden er jeg blevet ret godt til at nå det hele

Det lyder som der, jeg gerne vil hen, Hanne! Jeg har pt kun to højbede med to mere undervejs, men jeg synes godt nok, det er flot, at du med fuldtidsarbejde kan holde dig selvforsynet med grøntsager. Skriv gerne lidt mere om, hvordan du klarer det!

Det var første år sidste år, at jeg for alvor fik køkkenhave, og til trods for, at jeg havde læst en masse, så begik jeg selvfølgelig alligevel en masse fejl:

- Min køkkenhave blev udgravet i min græsplæne, og jeg fik ikke vedligeholdt den nok, så i løbet af sommeren blev den lige så stille til græsplæne igen (næsten da.) Derfor er jeg nu ved at etablere højbede i trækasser, som jeg tror bliver nemmere at holde rene for græs og ukrudt.

- Jeg såede i vildskab en masse forskelligt og havde både primær og sekundær afgrøde i alle bede, og jeg havde planlagt efterafgrøder også. Men jeg gik lidt sur i det, og meget af det fik jeg aldrig høstet eller spist (hestebønner, bønner og majs f.eks.)
Næste år regner jeg med at have afgrøder, som jeg ved, vi får spist, og så må det andet komme til med tiden, når jeg efterhånden får mere styr på det.

Næste år regner jeg med at have ærter, kartofler, gulerødder, masser af kål!!!, pastinakker og måske noget andet også. Det var i højbedene, men derudover har vi efterhånden en del frugtbuske, som vi får masser af dejligt syltetøj fra. Det er virkelig skønt at have hjemmelavet syltetøj og saft her i vinteren.

Hej Bo

Jeg vil anbefale dig denne lille "manual": www.planteriget.dk/files/masser-af-gront-i-en-lille-urtehave.pdf

Desuden synes jeg, du skal genoverveje mængden af kål ift. at du allerede er løbet sur i arbejdet i første sæson.
Det er en af de sværeste afgrøder økologisk, fordi de kræver meget næring og desuden netdækning. Hvis man ikke er over dem, stikker insekterne bare deres læggebrod gennem nettet, så det kræver timing - måske mere end græsset, som voksede op i bedene.
Jeg har også lavet bede direkte i græsplæne, men har omhyggeligt fjernet tørvene og kultiveret for rødder. Så der er faktisk ikke væsentlige problemer med græs i disse, selv om stauderne ikke er vokset til endnu.

Hej Freya
Mange tak for den! Jeg har selv en del havebøger, heriblandt Den nye genforsynende have. Men det er virkelig en god og meget brugbar tekst du sendte der. Tak for den.

Mht. kål, så er grønkål en af de planter jeg har haft mest succes med. Vi spiser også meget gerne kål, da det er sundt og mætter godt. Men du har ret i, at man skal være efter bladlus og kålsommerfugle. Forrige år blev jeg ellers så glad for alle de fine hvide sommerfugle, men ak, hvor var jeg naiv!

Kan også virkelig anbefale dig, at blive medlem af Praktisk Økologi og oprette en haveprofil på havelyst.dk

Der er mange dygtige (køkken)havedyrkere derinde - bl.a. Peter Norris.

Jeg er medlem af Praktisk Økologi - jeg gik bananas, da jeg fik have og købte masser af bøger og meldte mig også ind i Praktisk Økologi.
Jeg kigger på havelyst.dk. Den kender jeg ikke. Tak for tippet!

Nu vi alligevel er i gang med snakken, så kunne jeg godt tænke mig at pille nogle af hjerner mht. tomater.
I år havde vi to tomatsorter, der skuffede fælt: Kondine Red og Paul Robeson. Ingen af dem var noget særligt, og vi har besluttet os for, at næste år skal vi kun have cherrytomater - men hvilke?

Jeg har luret på nogle: 100 of 1000s, der skulle give en masse gode cherrytomater eller Zuckertraube.

Har nogen af jer erfaringer med dem, eller måske nogle andre dejlige cherrytomater I kan anbefale?

På havelyst.dk har netop spurgt til erfaringen med forskellige tomater (på friland). Se under Lundegårdshaven.

Tror du bliver en glad bruger af sitet! Men lidt ærgerligt, at du som medlem ikke kendte sitet.

Hej Freya
Jeg har føjet dig til mine favorithaver (du er den eneste lige nu!), så jeg kan følge med i, hvad du laver.
Jeg skal dog ikke have tomater på friland igen. Jeg har haft i to år, men jeg synes ikke rigtig, det bliver til det store sammenlignet med drivhuset.

Er der ikke nogen der har nogle gode cherrytomatsorter, som de vil anbefale?

BO,
jeg har i sommer haft 3 slags tomater. De 2 planter var i mit højbed. Cherry gardener og Bi colour (tror det er korrekt stavet) de blev alle modne, af CG måtte jeg klippe grønne af rankerne, da de blev alt, alt for tunge.
(1. år med højbed, tænk det er nemmere for vinden at få fat i planterne, = meget pinligt ikke at have tænkt så langt)
2 kg forærede jeg væk til en der gerne ville sylte grønne, og både jeg og naboen spiste tomater hver dag, + delte ud til højre og venstre.. smager pragtfuldt. fik ikke griffel råd (tror jeg det hedder, læste om det herinde) da dens nabo fik det, men om det betyder den er stærkere ved jeg ikke.

Bi colour gav ikke så mange, men tilstrækkeligt til at jeg vil sige det var god høst. Desværre måtte jeg fælde den, den fik, tror det hedder griffel råd. smager ganske godt.

det var de bedste planter.

Ude i havejorden havde jeg en money maker, den imponerede
ikke mig, hverken mht. smag eller antal af tomater.

jeg har således svært ved at tro det skulle kunne gøres bedre i drivhus. bevares, vi har haft en fin solrig sommer til alt på friland. :)

Hej Bo

Ud over det sædvanlige i sædskiftet, vil jeg prøve med frø af de busktomater, jeg fik i foråret. De tre sorter gav langt bedre end traditionelle sorter til opbinding.
Og de efterårshindbær, jeg fik for 1½ år siden, gav rigtig godt, og blev næsten ikke spist af fuglene. De ser dog ud til at hænge mere, end almindelige sommerhindbær.

God fornøjelse med sæsonplanlægningen.
Chris

Hej Chris
Hvad er det for en sort busktomater du har? Det lyder da som en rigtig god sort, da busktomater jo ellers plejer at give mindre end indeterminate sorter. Det kunne være, jeg skulle få bestilt dem!

Vi har også efterårshindbær, som vi er meget glade for. Jeg læste for nylig et tip, der gik ud på at vente med at beskære dem, fordi 2. års skuddene så giver hindbær som normale sommerhindbær, og 1. års skuddene vil så give i august/september. På den måde får man to omgange hindbær fra samme plante, og det lyder jo attraktivt! Jeg har dog ikke prøvet det endnu.

Jeg ved, at flere gør sådan med deres efterårshindbær. Jeg har kun prøvet det en enkelt gang, da det gik ret meget ud over mit efterårsudbytte, så de bliver klippet helt ned sidst på vinteren.

Dropper du beskæringen af efterårshindbær vil du også - ud over det ringere udbytte, som Anja nævner - risikere "orm" i bærrene.

Jeg kan anbefale en meget tidlig busktomat bloody butcher som til trods for navnet er meget fredelig

Hej Bo
Jeg fik tre forskellige sorter busktomater fra en kollega. Og da jeg/vi ikke har drivhus, har jeg kun erfaring med frilandsdyrkning, og der klarede især den ene sort sig rigtig godt på terrassen. Prøv de navngivne sorter, f.eks. som Svend Høst nævner, hvis ikke jeg ved lejlighed kan aflevere nogle frø til dig.
Da du vist har drivhus, er det dog andre sorter, der vinder under de gode vækstforhold der.
Held og lykke
Chris

Busķtomater dyrkes altid på friland

Da jeg boede i lejlighed, havde jeg dog stor fornøjelse af busktomater i vindueskarmen. Men det skal være vinduer med masser af sol.

Hej Bo.
Jeg indkøbte for år tilbage en hel masse forskellige tomater, for ved selvsyn efter et par år at kunne snævre det ind til et par få stykker der smagte og groede bedst her hos mig.
Jeg har en gul sherrytomat der er meget produktiv og smager godt, både på friland og i drivhus.
Du kan skrive din adresse i en privat besked - så sender jeg lidt frø til dig.
Mvh. Kim.

Vi dyrker alle de forskellige afgrøder, vi kan lide. Vi har 18 bede á gennemsnitlig 3,6 m2. Foruden frugttræer og -buske, jordskokker, asparges og rabarber.
Vi arbejder stadig på at "tæmme" yacón - den har vokset helt vildt i år.
Vi skal have flere løg, men må så reducere porremængden til 1½ bed. Vi skal have flere bønner, der skal bruges tørrede, og så skal vi for første gang dyrke gråærter.