Nybegynder overtager 50kvm køkkenhave

Kære Havefolk.
Min mand og jeg overtog i sommers vores drømmehus med dertilhørende 50kvms køkkenhave. Gennem sommeren har vi forsøgt efter bedste evne at vedligeholde køkkenhaven, men nu står vi med vinteren for døren og uden nogen anelse om hvad vi bør gøre ved køkkenhaven. Google har ikke vist sig særlig nyttig i dette henseende, hvilket er årsagen til at jeg skriver her. I løbet af de sidste to måneder har vi ikke fået den holdt helt så pænt som ønsket, i og med at høsten var ordnet. Mit spørgsmål går nu på, om vi bør rydde køkkenhaven helt for ukrudt inden vinteren eller om det er dobbeltarbejde? Den er grøn af ukrudt (primært noget græslignende og noget slyng-agtigt) og der er ikke flere ting at høste. Det eneste der er tilbage er nogle meget høje asparges og en masse jordbærplanter. I sommers havde vi porrer, kartofler, rødbeder og rødløg.
Alle råd modtages med kyshånd.

Hej Emilie Sørensen

Der er rigtig god grund til at rydde ukrudtet væk - mange ukrudtsplanter udvikler stort rodnet eller har godt gang i formeringen med rodudvikling under sideskud - evt også frøsætning, selv om det er vinter og al vækst går lidt langsommere.

Dæk den ryddede jord med et lag halvomsat hestemøg, hvis I kan skaffe det - ellers kan visne blade fra løvtræer / et lag halm på 4 - 6 cm bruges.
Samler I løv til formålet - så undgå egeløv og løv fra valnød - alle andre typer kan anvendes uden problemer. Det visne løv lægges ud i ca 5 cm tykkelse og kan holdes fast ved med en greb at kaste lidt overflademuld hen over de dækkede områder. Uanset hvilket brunt jorddække I vælger, beskytter det mulden mod udvaskning, tilstopning af porerne i muldlaget (den såkaldte tilslemning), udtørring i frostperioder og nyspiring af ukrudtsfrø .... Så der er masser af gode grunde til at "give mulden dyne på" i vinterperioden !

Det er - på grund af den mindskede lysmængde her efter efterårsjævndøgn - for sent at tænke i grønt jorddække, som ellers er den enkleste måde at få muldlaget beskyttet mod vejrliget i vintermånederne. Det projekt skal bare starte i inden udgangen af september, hvis det skal du' til noget - så for Jer bliver det til næste år.....

Dæk områderne omkring asparges med tang - et godt lag ålegræs er fremragende vinterbeskyttelse og næringsdepot - og det er let at håndtere.
Iøvrigt er det let at få fat på i fjorde og nogen steder ved ved østvendte kyster !
De overjordiske aspargesstængler er visne nu og sender ikke længere næring ned til rødderne (den opsamling som giver basis for udviklingen af aspargeshøst i forsommeren) - så om I kommer til at dække disse med tang er ikke skadeligt!

Omkring jordbærplanterne kan der ryddes ud i de ældste planter og resten skal have fred, så rodnettet ikke får skader. Så her er en god gang grundig men skånsom ukrudtslugning helt på sin plads!

Hvis lugningen giver en stor bunke ukrudt ( = 1 kubikmeter eller mere) som resultat, kan hele molevitten bortset fra evt senegræs og tidsler komposteres - gerne opblandet med organisk gødning.

God arbejdslyst & nyd høsten (hvis der stadig er lidt tilbage !)

Venlig hilsen fra
Lone

Tang skal ligge på sten i tre år- ellers vil saltet slå alt ihjel. Ålegræs er en truet planteart, som jeg altså ikke er så sikker på, at man bare lige kan hente uden at forstyrre økosystemet. Mener du, *tørret ilanddrevent tang*- er jeg stadig ikke sikker på, man bare må hente det uden videre?

Jeg spørger, for jeg ved det ikke. Der er nogen regler omkring at hente sten på stranden, så der er nok også om tang!

Nu er tang/sten ikke opportunt for mig, da min lokale strand er fredet.
Men, det er nok smart lige at tjekke reglerne ud først. Inden man starter øsen og traileren.

Jeg ville også grave det der "græs" op, det kan være senegræs (kvik)- og det er noget skidt. Brug en gravegrab fremfor en spade, det er nemmere at få rødderne op.

Grøngødning (og det er også fx spinat)- er en god løsning- og ellers er dild sådan set altid godt. ;-) Dild og spinat kan man selv spise.
Det er også ret billigt- fremfor andre typer grøngødning.

Overvej også at plante rabarber, fx- Det er en meget rar selvpassende plante.

Mvh
Tine

Hej begge!

Tusind tak for svar! Det var meget behjælpeligt.

Tine - asparges kan sagtens tåle tangen frisk. det er jo en strandplante :)

Hej Tine

Tangens nødvendige liggetid er afhængig af, hvad man vil bruge tangen til - og min anbefaling gik alene på at dække jorden omkring aspargesplanterne - og Anja Egeriis gør opmærksom, at asparges (ligesom kål også gør) tåler saltindholdet.
En sækfuld tang dækker flere kvadratmeter.
Der er retspraksis siden Jyske Lov for, at man må hente ved offentlig strand, hvad man "kan have i sin hat" - det være sig sten, sand eller tang. I forhold til offentlig skov er dette i nutiden fortolket som en bæreposefuld. Så mon ikke også det er en farbar rettesnor for hentning fra stranden - det ville jeg godt turde satse på uden at være det mindste nervøs !

Og man kan jo hente flere gange, hvis man vil være på den sikre side....

Jeg kan godt forstå, at du lige fangede den med at høste ålegræs - fordi jeg skrev "i fjorde" og ikke "ved fjorde" - men det jeg mente var altså at indsamle ilanddreven tang. Og i de mængder, der her er tale om tænker jeg at fjernelse af nogle få sække tang ikke gør nogen som helst forskel - højst da, at næringstilførslen til standens planter reduceres en smule ..... Der er i forvejen fra år til år store variationer i mængden af ilanddreven død tang på en given kyststrækning.

Kig iøvrigt Karna Maj's artikel om brug af tang som jorddække - søg på titlen "Hent tang til aspargesbedet".

Venlig hilsen fra
Lone

Lone Brems,
I indlæg 1 skriver du, at hvis man samler løv, skal man undgå ege og valnødløv. Ja altså, jeg skal selv til det, samle løv, og jeg vil gerne vide hvorfor egeblade ikke er gode. - altså om det er fordi de er seje eller ??
Hilsen
Anne

Hej Anne Demant

Egeblade og valnøddeblade er gode nok - de indeholder bare spire- og væksthæmmende stoffer, som begrænser andre planters udviklingsmuligheder. Disse stoffer kan nedbrydes gennem en komposteringsproces, så de ikke længere kan identificeres (og heller ingen skade gør).

Med der er afgørende forskel på, om kompostering foregår i en godt dimensioneret og velpasset kompostdynge / - beholder eller om komposteringen foregår i en brunt jorddække, der er lagt ud over dyrkningsjord.

For mine forslag til Emilie Sørensen var det målsætningen at få jorden i køkkenhaven dækket med brunt jorddække inden vinteren - grundene er oplistet i det indlæg, du henviser til.

Hvis vissent løv fra eg og valnød komposterer i en dynge (mindst 1 kubikmeter og med flere omstikninger så der sikres optimale forhold for nedbrydning) er der ikke problemer med spire- og væksthæmmende hæmmende stoffer, når den omsatte kompost anvendes i haven.

Forholdene for nedbrydning af brunt jorddække (=overfladekompost) er ikke optimale - processerne forløber ganske enkelt langsommere på grund af vekslende fugtighedsforhold og svingende, lave temperaturer.
Herudover sætter muldlagets indhold af organiske stoffer samt mikrolivet i de øverste 10 cm af jorden betingelser for, hvor effektivt og hvor hurtigt det brune jorddække nedbrydes og optages som muldbestanddele.
Det er derfor en mulighed, at nedbrydningen af spirehæmmende stoffer ikke er tilendebragt efter 5 - 6 måneder.
Det betyder, at der kan komme problemer med frøspiring og plantetrivsel ihvertfald det første forår efter at der er lagt vissent løv fra eg og valnød ud som brunt jorddække.

Kilder:
Seniorforsker Inger Kappel Schmidt, Københavns Universitet,
Havearkitekt Laila Sølager og pensioneret faglærer, DCJ, Sten Porse.

Venlig hilsen fra
Lone Brems

Tak for info, det anede jeg ikke, så rart at blive så klog :-)
Hilsen
Anne

Lone, det er vel ikke sådan, at du kan linke til en af de rapporter - det lyder interessant?

Nu vil jeg ikke komme med råd, som de andre så fint allerede har gjort. I stedet vil jeg anbefale et par havebøger, som jeg selv har haft rigtig stor glæde af:

Den første er 'Den nye selvforsynende have' af John Seymor, der er en genudgivelse af hans klassiker fra halvfjerdserne. En rigtig fin bog, der nøje gennemgår alt, hvad man som haveejer kan tænkes at have brug for.

Den anden er en dansk bog, der bare hedder 'Økologisk Have', skrevet af Jens Juhl og Sølva Falgren‎, der har et kolonihavehus og gennem mange år har dyrket økologisk have. Den er en rigtig fin bog til meget.

Den sidste er 'Økologisk køkkenhave' af Troels V. Østergård. Den lærte mig især meget om kompost og jordforbedring. Også en virkelig god bog.

De kan også lånes på biblioteket, hvis I vil se lidt i dem først.

Hvis køkkenhaven skal blive i den størrelsesorden, vil jeg klart anbefale at starte med bøgerne i baglæns prioritering - altså start med Troels Østergaard. Den er lille, godt skrevet og derfor hurtig læst og har et godt afsnit om kompost for begyndere - og rigtig god køkkenhave får man ikke uden kompost! Faktisk kan det kun gå for langsomt med at komme igang med at kompostere :-D