Forum

Grønkål

  Skriv nyt svar | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 5. september 2014 kl. 20.14

Mine grønkål trives fortrinligt! Faktisk for godt. Jeg gider dem ikke før til vinter. Har netop lavet grønkålschips, som smager godt. Hvad gør I ved jeres grønkål?

1 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 5. september 2014 kl. 20.58

Hej Annette

Jeg spiser dem rå i salat, men foretrækker dem også til vinter.
Derfor hører jeg gerne om "grønkålschips" - hvad er det?

2 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 5. september 2014 kl. 21.06

Man tager de grove dele af grønkålene af, og rykker eller skærer kålene i mindre stykker, vender dem i olivenolie og lidt groft salt, lægger det på et stykke bagepapir på en bageplade, drypper med lidt citronsaft og måske lidt parmesanost. Lad det bage i ovnen ca 10 minutter ved 170 grader. Det smager sprødt og godt, synes jeg

3 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 5. september 2014 kl. 21.09

Jeg har opskriften fra bloggen valdemarsro.dk. Her er rigtig gode opskrifter, synes jeg

4 af 35 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 5. september 2014 kl. 22.14

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

5 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tom Andersen, 5. september 2014 kl. 23.14

Tak Annette - kokken i huset er allerede interesseret...

6 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 6. september 2014 kl. 0.09

Grønkål er også fortræffelig kaninfoder- vinteren over.

Det kan anvendes i små bidder i salat med bacon, tørrede tranbebær, valnødder, søde æbler og dressing. Eller dampes med smør eller fed fløde- her godt med nykværnet peber i.

Grønlangkål- bryder jeg ikke om, så ingen opskrift til dette.

Men for mig er det hønse-/kaninfoder. Jeg kan ellers godt lide kål!

Mvh
Tine

7 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 6. september 2014 kl. 8.10

hvis man indtager blodfortyndende medicin er det farligt at spise grønkal da det store indhold af k-vitamin forstærker virkningen meget

8 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 6. september 2014 kl. 8.11

rettelse - grønkål

9 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 6. september 2014 kl. 9.30

Tak for svarene. Mange har det som mig, kan jeg forstå. Jeg foretrækker rosenkål, spidskål og broccoli, som jeg også havde i haven. Grønkålene er helt uden angreb af skadedyr. Selv dyrene foretrækker andet, når det er der, tror jeg. Rosenkålene er ikke færdigudviklede, men de er sunde, og jeg glæder mig. ;-)
Jeg har desværre ikke høns eller kaniner. Kunne godt tænke mig hønsene. Jeg vil glæde mig over de sunde og smukke planter og bruge dem til jul. Kan jeg regne med, at de holder til den tid, når de er spiseklare nu?

10 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Eivin Knidsen, 6. september 2014 kl. 9.39

Her bliver de grønne kaal mestendels til grønlangkaal.

Mvh Eivin (^_^)

11 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mette Lund, 6. september 2014 kl. 10.08

Hej Annette

Planterne kan sagtens klare sig til jul og så kan du jo dagligt glæde dig over at have grønne og dekorative planter i haven, selv når alt andet er visnet- det gør jeg. Du kan evt. bruge dem i udendørs efterårsdekorationer- de ser godt ud med asters, æbler, bær og hvad man ellers kan finde i naturen.

Mvh Mette

12 af 35 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 6. september 2014 kl. 10.15

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

13 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 6. september 2014 kl. 11.53

Hej Mette
Tak for rådene. Det vil jeg gøre. Smukke er de jo i hvert fald.

14 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 6. september 2014 kl. 19.59

Jeg har lige rejst mig fra aftensbordet, hvor jeg har indtaget et dejligt måltid med grønkål.

Jeg undrer mig lidt over, at folk dyrker grønkål, hvis de ikke kan lide grønkål ;-)

Mine grønkålsplanter plejer at stå til engang i marts. Jeg elsker grønlangkål med brunede kartofler og grønkålssuppe, og jeg holder også af at spise et grønkålsblad råt f.eks. sammen med en spegepølsemad.

Den ret, jeg har fået i dag, har jeg selv fundet på. Jeg koger nogle grønkålsblade, hvor de grove ribber er skåret fra, i få minutter. Derefter lægger jeg bladene i et ildfast fad med en rist oven på. På risten lægger jeg nogle skiver bacon. Efter 20 minutter i ovnen er baconet sprødt, og grønkålen har fået en lækker smag af det neddryppede fedt.

Og så vil jeg lige sige til Mogens Madsen (indlæg fra i dag kl. 8.10), at der er noget, du har misforstået.

Det er absolut ikke farligt at spise grønkål, selv om man er nødt til at tage blodpropforebyggende medicin (Marevan)!

Jeg ved godt, at man før i tiden advarede folk i Marevan- behandling mod at spise kål. Men det gør man ikke mere. Nu om dage mener man, at det er medicineringen, der skal rette sig efter kosten – og ikke omvendt!

Desuden skal organismen jo bruge K-vitamin til andre ting end til at få blodet til at størkne. K-vitamin bruges blandt andet i knoglerne, og det kan jo heller ikke nytte noget, at vi får knogleskørhed!

Jeg har helt fra starten af min behandling sagt, at jeg nægter at spise usundt af helbredsgrunde!

Når jeg har spist meget grønkål som i dag, tager jeg lige en halv Marevan ekstra. For virkningen af grønkåls K-vitamin har du tilsyneladende også misforstået. K-vitamin modarbejder Marevans virkning, det forstærker den ikke.

Med venlig hilsen

Doris Møller

15 af 35 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 6. september 2014 kl. 20.30

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

16 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Annette Lundgaard, 7. september 2014 kl. 12.21

Tak til Doris. Jeg dyrker kål i år for at prøve det. De er flotte, og jeg kan lide at prøve meget forskelligt i haven. Din opskrift lyder interessant. Det vil jeg prøve. Jeg er sikker på, at jeg vil elske at hente grønt hele vinteren til min daglige salat.

17 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 7. september 2014 kl. 15.27

mit indlæg var bare tænkt som en advarsel til folk som får blodfortyndende medicin - det får jeg selv på grund af 4 blodpropper - jeg holder meget af grønlangkål men jeg må undvære det

18 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 7. september 2014 kl. 17.27

Hej igen Mogens Madsen

Hvem har sagt til dig, at du er nødt til at undvære grønlangkål, når du nu så godt kan lide det?

Jeg synes, at du skal spørge din læge, hvordan I kan tilrettelægge medicineringen, sådan at du kan få grønlangkål lige så tit, som du vil.

Jeg går ud fra, at du − ligesom jeg – ikke længere er nogen vårhare. Tænk, om 20-25 år er vi sikkert døde! Vi er nødt til at tage imod de glæder, livet byder på. Og hvis en af livets glæder nu er grønlangkål, og når det nu faktisk er helt i orden at spise det, selv om man får blodpropforebyggende medicin (Marevan), så synes jeg da, at det er dumt at lade være!

Hvis din læge mener, at grønlangkål stadig er forbudt, så er han/hun håbløst gammeldag og bør skiftes ud, efter min mening.

Med venlig hilsen

Doris Møller

19 af 35 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 7. september 2014 kl. 17.32

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

20 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 7. september 2014 kl. 17.32

Jeg beklager meget de underlige tegn og tal i ovenstående indlæg. Der stod en tankestreg i min tekst, men da jeg lagde teksten på, kom der til stå noget andet!

21 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Pia Nielsen, 7. september 2014 kl. 23.42

Hej Frank Chr. Går det glat og gelinde når barken skal ud, eller skal der trækkes ??

22 af 35 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 8. september 2014 kl. 6.05

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

23 af 35 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 8. september 2014 kl. 6.41

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

24 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Mogens Madsen -Den Gamle Gartner, 8. september 2014 kl. 8.24

@ doris da jeg osse har kræft er jeg ikke meget for at pille ved diverse medicinering så hellere undvære kålen

25 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 8. september 2014 kl. 8.36

Hej Frank Chr.

Tak for rådet angående pilebark.

Hvis man har haft flere blodpropper, eller som jeg har anfald af såkaldt atrieflagren, er det ikke nok at bruge alternative metoder så som pilebark, fiskeolie eller hvidløg. Det meget effektive alternative middel policosanol, der kan købes i helsekosten, er muligvis velegnet, men jeg tør ikke skifte (se hvorfor længere nede).

Jeg kan forstå på dit indlæg, at pilebark indeholder salicylsyre ligesom hjertemagnyl. Ifølge lægerne blev jeg nødt til at skifte fra hjertemagnyl til Marevan, fordi salicylsyre ikke virker effektivt nok til min form for hjerteproblemer.

Problemet er jo også, at hvis man gerne vil rejse udenlands, så kan det være ensbetydende med økonomisk ruin, hvis man ikke følger lægernes rådgivning ved at tage de piller, som lægerne mener, man skal have. For hvis man får behov for behandling i et andet land, kan Sygesikringen nægte at betale regningen, hvis man ikke har taget imod standardbehandlingen. Så alene af den grund har jeg valgt at lade være med at eksperimentere.

Du giver et link til oplysninger om ”min medicin”.

Under over skriften ”Hvad må jeg spise?” står der:

”Det er for dig, som for alle andre, vigtigt at spise sundt og varieret.
Pludselig indtagelse af store mængder kål eller kosttilskud med stort indhold af K-vitamin eller naturmedicin vil dog være uhensigtsmæssig.”

Læg mærke til ordet ”pludselig”. Hvis man bare spiser ca. den den samme mængde grønne grønsager hver dag, de samme kosttilskud i samme mængde og samme mængde fiskeolie hver dag, giver det ikke problemer, for medicineringen tilrettelægges efter de regelmæssige blodprøver.

Og læg mærke til, at der står ”uhensigtsmæssig”. Der står ikke ”farlig”, sådan som Mogens Madsen åbenbart har fået at vide.

Jeg kan da godt se, at jeg afviger fra det daglige normale niveau af grønne grønsager, når jeg pludselig får grønlangkål. Men den dag tager jeg da bare lige en halv Marevan ekstra. Det er ikke noget problem.

Nu ser jeg så, at du Mogens Madsen, har skrevet et nyt indlæg. Jeg kan godt forstå, at du i den situation nøje følger lægernes instrukser.

Med venlig hilsen

Doris Møller

26 af 35 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 8. september 2014 kl. 9.03

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

27 af 35 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 8. september 2014 kl. 9.10

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

28 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Doris Møller, 8. september 2014 kl. 9.55

Hej Frank Chr.

Lige om lidt, vil der være nogle, der indvender, at dette debatforum bør handle om haver – ikke om helbred og medicin ;-)

Men jeg vil da gerne fortælle, hvorfor jeg tager kosttilskud:

• I vinterhalvåret kan man vanskeligt dække sig ind med D-vitamin. Man kan jo spise meget fisk, og det ville være en god ide, hvis bare fiskene i vore dage ikke var forurenede med tungmetaller og dioxin. Derfor spiser jeg kun fisk ca. 2 gange om ugen. Og derfor mener jeg, at det er nødvendigt at tage tilskud af D-vitamin i vinterhalvåret.

• Organismen har brug for omega 3-fedtstoffer. Ellers vil vi få problemer med hukommelse, med øjnene, gigt og mange andre dårligdomme, som du åbenbart ikke kender til endnu, Frank Chr. Disse fedtstoffer får man især fra fisk, selv om rapsolie også giver ret pæne mængder. Men at spise meget fisk giver andre problemer (se ovenfor). Derfor tager jeg en kvalitets-fiskeolie, der er renset for skadelige stoffer – ikke den billige slags fra supermarkederne, som ofte er rådden!

• Jeg tager store mængder af kosttilskuddet Q10, i et forsøg på at helbrede mine hjerteproblemer. Man kan blive opereret for atrieflagren, og operationen lykkes normalt, men desværre ikke hos mig. Nu viser det sig, at Rigshospitalet har stort held med at give hjertesyge mennesker kosttilskuddet Q10. Og jeg har da også færre og mindre alvorlige anfald, efter at jeg er gået op på 200 mg Q10 dagligt. Det er mit håb, at jeg inden længe helt kan droppe Marevan, som i undersøgelser har vist sig, at give forkalkning af pulsårerne. Og det er jo ikke så godt, når man tager det for at forhindre blodpropper! Desuden giver Marevan større risiko for knogleskørhed.

For en ordens skyld skal jeg lige gøre opmærksom på, at man også advares mod at tage Q10, når man får Marevan. Undersøgelser har vist, at der ikke er noget risiko, men myndighederne bryder sig ikke om kosttilskud, så derfor advarer de stadigvæk mod kombinationen af Q10 og Marevan.

• Jeg tager kalk og magnesium for at undgå knogleskørhed, som masser af modne kvinder ellers døjer med. Jeg er klar over, at der findes masser af kalk i mælkeprodukter og f.eks. broccoli og masser af magnesium i grønsager, kerner og nødder. Alligevel får folk knogleskørhed. Og Marevan, som jeg altså får, øger risikoen for knogleskørhed, og det ønsker jeg at undgå.

Da jeg var ung, undrede jeg mig da også over, at folk gik og tog så meget medicin og så mange tilskud. Det gør jeg ikke mere!

Med venlig hilsen

Doris Møller

29 af 35 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 8. september 2014 kl. 10.58

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

30 af 35 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 8. september 2014 kl. 11.35

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

31 af 35 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 8. september 2014 kl. 13.06

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

32 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Tine Horsum, 8. september 2014 kl. 14.25

Nu er jeg tilfældigvis (uheldigvis) allergisk over for salicylsyre- så husk lige, hvis man er allergisk, så er "naturlige"/helsekostmidler ikke bedre end medicin.

Jeg tror, (ved! Jeg læste 2½ hyldemeter bøger om kost, diæter mm, da jeg fik konstateret for højt blodtryk), man kan spise sig til et bedre helbred, og at kroppen nogen gange vil have kål- andre gange andet. Og at næsten intet er forbudt- har man syg trang til is- så spis da det is og få det ud af systemet. (Selv har jeg noget med pistacienødder og græskarkerner. ;-) Eller den cheeseburger jeg spiser hver andet år (nå ja: Det er to!) )

Ps: man kan lave snaps på pilebark-

Mvh
Tine- der pt er på aroma-/duftkur- det startede som en idé om at holde kattene i haven vha duftenede urter, men jeg er vild med duftende urter/planter- så en dufthave er: Uuuhm!

33 af 35 Skriv nyt svar | Link

Skrevet af: Anonym bruger, 8. september 2014 kl. 14.43

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

34 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Rasmus Jakobsen, 22. maj 2017 kl. 14.11

Nu skrider diskussionen lidt, men for at komme med input på grønkålen, så lav kan de grønkålschips, hvis de lige får lidt mere i ovnen fint smuldres og blandes med salt. Så har du en skøn urtesalt med en brændt smag. Jeg sælger den måske ikke så godt, men det er fantastisk. Prøv det på et blødkogt æg søndag morgen :)

35 af 35 Skriv nyt svar | Link | Rapportér

Skrevet af: Marianne Eisner, 31. maj 2017 kl. 21.57

Fintsnittet grønkål, æbletern, hakkede nødder og evt. Lidt tranebær. Dressing af æbleeddike, honning og lidt olie. Det smager helt vildt godt.
Lad grønkålen stå, den er lige så god om vinteren som i efteråret. Det er godt med lidt grønt hele året.

Nyt svar til emnet »Grønkål«

Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.

Brugernavn (e-mail-adresse):

Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Grønkål

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider