Resistente pæretræer

Jeg er træt af mit pæretræ, som årlig tilbagevendende har taget kampen op mod rust.
Er der en oversigt, et sted, over pæretræer der er resistente.
Hvor høje de bliver. Hvordan smagen er osv.

Er der nogen anbefalinger?
Og kun til pæretræer der guddødemig er resistente for alskens dårligdomme!
Som barn - i halvtresserne - flød vi nærmest i velsmagende pære. Hårde og bløde. Grønne og gule. Lidt skurvede og glatte. Store og små.
Og i mit indre billede husker jeg ikke pæretræer, som så ud som mit skurvramte (men måske husker jeg forkert).

Det tror jeg ikke findes - vi er jo nordboere :)

Måske kan du blive inspireret at dette - pærer er beskrevet efter pærer:

www.okologi-kongres.dk/download/ppt/E9-Maren-Korsgaard-ppt.pdf

efter æblerne - godt det er weekend for nu ævler jeg...

Jeg har ikke hørt om resistente pæretræer. Men der nogle faktorer, der er væsentlig anderledes i haverne i dag end for 50 år siden.

Vore haver er blevet fyldt med stedsegrønne planter som taks, thuja, ene, gran, fyr m.m. Det er alle træer der påvirker jordbunden, så den bliver mere kalkfattig til skade for pærerne. Samtidig er nogle af enebærsorterne mellemværtsplanter for pæregitterrust. Det vil sige uden enebær ingen alvorlig pæregitterrust.

I mange landbohaver havde man for 50 år siden ofte høns til at gå frit. De skrabede i jorden og åd en masse af de pupper, som indeholdt næste sæsons alvorligste skadedyr.

Dengang var der en klar forståelse for, at hvis man ville høste så måtte man også yde. Det var derfor meget normalt at træerne fik lidt staldgødning og dermed voksede de i en jord med et væsentligt højere humusindhold end i vore dages haver. Om ikke andet så leverede hønsene lidt og med deres skraben forhindrede de at græsset under træerne blev så dominerende.

Sidst men nok ikke mindst så bliver de fleste pæretræer solgt på en rod af kvæde A. Pæretræer på svag rod kræver betydeligt bedre pasning med gødning og vand end de gammeldags træer på vildstamme. Efter min mening er pæretræer på kvæde A overhovedet ikke egnet til privathaver.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@Frank Chr.
Noget kan tyde på at din Herrepære, som der er en sort der hedder, er podet på vildstamme eller har dannet sin egen rod uden om kvæden. Det er typisk at pærer på vildstamme kan blive væsentligt højere end pærer på kvæde.

Den store pære du købte, da du gik i skole, kan det være 'Comice'. Prøv at Google den.
Villy Mougaard
www.gamlefrugtsorter.dk

@ Villy M.
Tak for svaret der som sædvanlig er interessant læsning/viden.
@ Frank Chr,
Ja. Klistrede hænder og hage.
Men jeg tror så, at jeg sprøjter pæretræet med atamon. Jeg har prøvet det før og da gav det pærer året efter.
Det er sikkert pæretræ af den slags Villy M. nævner er podet på en kvæde A.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

For mange år siden overtog vi en kolonihave med et meget stort pæretræ, som så miserabelt ud og uden en eneste pære. I baghaven stod et lille hus med et hjerte i døren og lokumspand indenfor. Fruen beordrede træet fældet, men jeg begyndte at grave møjspandens indhold ned rundt om træet. Året efter var træet grønt og frodigt med et hav af store saftige pærer.

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

@ Mogens E.
Så må jeg plante et pæretræ i sommerhuset.
Der er stadig et "das" ;)

Slettet af administrator 28. juni 2022 kl. 12.29.

Jeg har to "Conference" op i mod min sydmur, i år bærer den mod vest mest, den østvendte plejer ellers at være mest rigtbærende.
Det må være vejret i foråret. De har nu ikke rust/skurv.

Jeg kunne virkelig godt tænke mig et pæretræ, der bliver højt. Der var et sted, jeg tit kom forbi, hvor træet i blomst var meget smukt og stort. Men så skulle dem, der boede der lige bygge ud!

(Ja og vor egen flotte kastanje røg, da vi fik minirens...)

Jeg er miljøskadet: Jeg kan lide store flotte træer...

Mvh
Tine