Skrevet af: Elsebeth Brandenborg, 4. juli 2014 kl. 19.21
Hvornår skal jeg beskære mine krydderurter?
Timian skal beskæres, når de er afblomstret.
Salvie til april, så vidt jeg kan læse mig til. Min er ved at være afblomstret - skal jeg ikke skære den lidt ned?
Og esdragon (både russisk og fransk), rosmarin, mynter, citronverbena - hvad skal jeg gøre med dem?
Elsebeth
Skrevet af: Freya Grossmann, 4. juli 2014 kl. 21.13
Og når vi er ved krydderurterne: kan jeg regne med, at persille selvsår?
Skrevet af: Doris Møller, 5. juli 2014 kl. 9.11
Hej Elsebeth Brandenborg
Det kommer vel an på, hvad formålet for beskæringen er.
Normalt bliver krydderurterne beskåret, fordi man bruger af dem!
Men de fleste har sikkert perioder, hvor de ikke bruger særlig mange krydderurter, f.eks. på grund af ferierejser. Og så begynder de at blomstre (f.eks. oregano, citronmelisse), eller de bliver for høje (f.eks. citronmelisse, fransk estragon).
Jeg er ikke interesseret i, at mine krydderurter skal blomstre, for efter blomstring kommer frø, og jeg ønsker ikke, at de skal brede sig. Så jeg beskærer for at undgå, at de blomstrer. Dog ikke salvie, som har så smukke blomster. Jeg plejer at beskære salvien lidt, når den er afblomstret for at undgå, at den smider frø.
Derudover beskærer jeg, hvis de bliver så høje, at de skygger for hækken bagved. Nu har jeg nemlig lige fået hækken pæn og tæt. Da jeg overtog haven for tre år siden, stod der en mægtig løvstikke, som skyggede for hækken og gjorde den ”højbenet”. Jeg ønsker ikke, at krydderurternes vækst skal gå ud over hækken.
Og jeg beskærer, når krydderurterne er i god vækst med friske, pæne blade. Så er det godt at plukke noget til fryseren (timian, oregano) til vinterens retter. Og det er godt at tørre noget til vinterens forbrug af te (citronverbena, citronmelisse, mynte).
Så jeg beskærer altså for at undgå blomstring, for at undgå at de bliver for høje og for at gemme noget til vinteren. Tidspunktet er for mig underordnet. Dog er der visse tidspunkter, hvor bladene ser triste, plettede og tørre ud på f.eks. citronmelisse. Jeg undgår at tage vinterforråd på sådanne tidspunkter.
Hvad angår spørgsmålet om persille, Freia Grossmann, så lader jeg aldrig persille blive så gammelt, at det går i stok, som man siger, altså blomstrer og får frø. Jeg sår nyt persille hvert forår. Jeg sår rigeligt, for persille er også dekorativt. I år står min persille i blomsterbedet.
Jeg kan godt se, at man kunne undgå at købe persillefrø, hvis man lader noget af persillen stå og lader den blomstre. Men personligt tror jeg ikke på metoden. Mange mennesker har svært ved at få persille til at spire og gro. Jeg har i hvert fald ikke tålmodighed til at vente. Jeg vil have en pæn række persille hvert forår. Så jeg sår persille hvert forår.
Med venlig hilsen
Doris Møller
Skrevet af: Philip L., 5. juli 2014 kl. 22.27
Jeg er jo mynte nørd og har jo godt og vel over 40 forskellige.
Men med hensyn beskæring/afklipning, så gør det inden du kan se blomsterknoppen. Da den jo bruger all dens energi på sætte blomst. Så derfor dufter og smager de mest inden blomsten springer ud eller lige inden. Gælder faktisk alle krydderurter med blomst. Har selv smag/duftet forskel på samme mynte plantes blade når den var uden blomst og i blomst. Den uden blomst duftede klart bedst!
Så klip blomsterknoppen af et stykke nede - så får du også en længere sæson med mynte og mere smag i bladene. Jeg gør det inden de går i blomst.
Og derefter lader jeg dem vokse vildt. Så i slutningen af september klipper jeg dem næsten helt ned også tørre dem til the og snaps.
Hvis du nysgerrig efter mere mynte viden eller nogle sorter du ønsker - så skriver du da bare :)
Skrevet af: Freya Grossmann, 6. juli 2014 kl. 18.44
Philip, hvordan bruger du mynte til snaps?
Og hvad bruger du ellers mynte til udover snaps og te?
Skrevet af: Philip L., 6. juli 2014 kl. 20.58
Hvordan? Jamen jeg tager en stilk ned i fx vodka eller klar Brøndum. Selvfølgelig nogle af mine mynte dufter mere end de andre og behøver ikke stå så længe.
Men derefter filtrer jeg det også små nips til frokoster eller gives væk i små gaver :)
Ellers bruger jeg mynten til salater, i maden/desserter eller isvand :)
Fx min Figen mynte der dufter af solbær er populær da den er "blød" og god til hakke til salat eller is.
Du kan bare sende en privatmail og jeg kan sende en liste over mynten jeg har.
- Er fra KBH ;)
Gælder alle - bare skriv - kan være i mangler en særlig mynte og gerne have en stikling eller 5 af mig ;)
Skrevet af: Mia Qvist, 15. maj 2015 kl. 18.24
Jeg kan godt lide mine krydderurter har lidt Sirlige profiler sådan fast tæt buskform - Så jeg klipper til forbrug jævnligt. F.eks. Timian klipper jeg helt ned til det træagtige, MEN ALDRIG i det træagtige, da det kan stoppe den fra at gro. Så kun det grønne.
Jeg hænger urterne til tørre i bundter i skabet i køkkenet, eller med f.eks. timian som drysser ved tørring, der tager en et glad og stiller dem med "hovedet" nedaf, samt tætpresset og så ind i skabet :) Alle mine krydder bliver sidst beskåret i sen Okt. da der godt de har lidt "krydder" vokset frem, når frosten kommer - det mindsker chancen for sygdomme, råd og død. Samt dækker jeg mine planter med plante Fiberdug hvor de får lys og vand, men ingen frost -- Det gør at alle mine planter er klar hurtigere med høsten om foråret, at de vokser videre under jorden også, samt f.eks. bærbuskene har blomster i Maj allerede. ---Jeg lader dugene sidde til nattetemperatur er sikker på Ingen frost i mindst en uge, og temp. på ca. 3-4grader om natten.
Jeg elsker Oregano og Timian - De er så fantastiske. og Jeg har både typer der står ude og nogen der KUN kan stå inde.
Jeg har også citronmelissa, men finder at Cintron-Verbena er meget bedre til Thé pga. den kratige smag/duft. Dog skal Citron-verbena stå indendørs for at fungere her. Den tåler ikke så megen blæst og kulde.
Med min Mynte har jeg en pebermynte og en Marokkansk mynte (den er sådan lidt lilla i farven). Dem tørre jeg i bundter med "hovedet" nedaf i skabet på en krog, og bruger til The.
Jeg kan også finde på at fryse topskud ned til at bruge i Martini/drinks f.eks. nytår ;)
Jeg bruger også mynten til madlavning og kager.
Skal til at eksperimente med udtræk fra mynte, til min myntecreme jeg bruger i fyldt chokolade. (ligesom Aftereight)
Til Thé tager jeg 1/3 tørret Mynte og 2/3 tørret Citronverbena/citronmelissa -- De giver en super smag sammen!
PS. Til forspiring af planter kan jeg anbefale at lave minidrihuse i legetøjskasser med mat-sider. F.eks. Asgar legetøjskasser med 2-delt låg. Put leca-kugler i bunden så er der klar til bundvanding uden planterne drukner -- der er plads til 4*6 celle spirebokse (se billede) --Jeg har sat gafatape på håndtagshullerne med lidt mellemrum til udluftning, og eftersom planterne vokser trykker jeg gaffa-tapen længere ned, på denne måde har de stor drivhuseffekt i kasserne, ingen frost påvirkning, god højde til planterne, nem håndtering af de er samlet og de kan stå i sol uden af blive skadet, da de ikke får Direkte sol pga. Matteret sider/låg.
Skrevet af: Joy Hansen, 13. marts 2018 kl. 9.23
Hey Philip,
Jeg er ny herinde, men vil blive glad for en lille bid hvis du har en chokolade mynte :)
Min have er ik ret gammel, så har ik andre mynte jeg kan bytte istedet
Men venlig hilsen Joy
Skrevet af: Ayoe B. P., 28. marts 2018 kl. 11.25
Hej Joy
Jeg er ikke sikker på, at Philip er aktiv herinde længere (i de 2 år jeg har været her har jeg ihvertfald ikke set det) - og så vidt jeg kan se, så kan man ikke længere skrive privat til ham. Men måske, han får besked alligevel, hvis han får svar fra denne tråd stadigvæk.
Ellers held og lykke med projektet. ;)
Man kan forresten købe frø af chokolademynte via nettet, hvis du har mod på et sådant projekt.
Hilsen Ayoe
Skrevet af: Lone Brems, 28. marts 2018 kl. 13.09
Hej Joy Hansen
Skulle du ikke få andre muligheder kan du kontakte frø- og plantefirmaet Solsikken - det er med i Havenyt's Forhandlerguide.
De sælger Chokolademynte-frø og også -planter til udplantning (men nok ikke lige nu i marts....)
Du kan let klikke dig frem til Forhandlerguiden - se øverst på Havenyt's forside.
Held og lykke med samlingen :-)
Venlig hilsen
Lone
Skrevet af: Tom Andersen, 28. marts 2018 kl. 13.44
Mange af de kendte mynter er kloner og an ikke frøformeres med afkom, som ønsket. Ret sikker på, at Chokolademynte ikke kan frøformeres med det ønskede resultat (Den der AfterEight kolde mint smag)
Jeg har selv nogle mynter fast i haven, som jeg bruger i te mm:
Krusemynte, Chokolademynte, Eau de Cologne mynte og Ingefærmynte. Desuden jordbærmynte, som giver mig kvalme bare jeg snuser til den :-D
Alle er anskaffet som kloner via Urtegartneriet.dk, som kan anbefales.
Har også sået " Pebermynte " (Chokolademynte) og blevet slemt skuffet.
Skrevet af: Joy Hansen, 30. marts 2018 kl. 9.07
Haha til jordbær mynte :)
Men chokolade pynte er det den der dufter af aftereight ?
Mvh Joy
Skrevet af: Tom Andersen, 30. marts 2018 kl. 11.18
@Joy
Ja, det gør mine i hvert tilfælde - mener også, at det er den "pebermynte" folk oftest tænker på, når de blot taler om mynte.
Hvis nogen læser med og kender mynter med mere AfterEight smag/ lugt, så sig endelig til for det kan jeg kun få for lidt af :)
Du skal være logget ind som bruger, før du kan deltage i forummet på Havenyt.dk. Er du ikke allerede oprettet som bruger, kan du oprette dig som bruger her.
Her er du: Forsiden > Forum > Køkkenhaven > Beskæring af krydderurter